Der er flere smart roll-ups, end der er sild på Bornholm. Programavisen er så tyk som en gammeldags telefonbog, og de triste udlejningstelte er forvandlet til stilrene og blankpolerede universer, bygget op, så de passer perfekt til tema og formål. Folkemødet er i topform. Der sker noget i alle afkroge af Allinge, og selv de mindste organisationer har gjort sig umage for at fremstå godt til folkefesten.

Anstrengelserne bærer frugt. Der er mange kalorier i Folkemødet, både til dem, der interesserer sig for bestemte områder, og til dem, der vil møde deres folkevalgte på en sjov, hyggelig og anderledes måde. Selv de mest mavesure bloggere, der plejer at køre med CAPSLOCK i bund under Folkemødet, har svært ved at finde noget at brokke sig over.

Spot en truet dyreart

Bevares, der er stadig paneldebatter med gigantisk forvægt, fordi panelet først skal komme med lange indledninger fyldt med banaliteter og ligegyldige anekdoter, og hvor debatten først bliver spændstig 10 minutter før lukketid.  Der kan stadig også spottes interesseorganisationer, der har markedsføringskoncepter, der minder om Jehovas Vidner.

Men det laver ikke om på, at Folkemødet er en kæmpe succes og en understregning af, at den demokratiske samtale fungerer bedst, når mennesker mødes i samme tid, sted og rum. Folkemødet er et håndfast bevis på, at den personlige kommunikation stadig slår alle andre kommunikationsformer. Når der er plads til nuancer og sætninger uden slidte punch-lines, bliver den politiske debat langt mere spændende end en Facebook-tråd eller en 3 minutters TV-debat mellem to politikere. Og på Folkemødet kan man tilmed ofte spotte en ellers truet dyreart i dansk politik: Mennesker der lytter oprigtigt og interesseret til hinanden!

Rockstjerner et par dage

Men det er ikke kun den demokratiske samtale, der får næring: Også politikernes selvtillid får et boost på Folkemødet. Hele året rundt skal vores folkevalgte stå på mål for kritik, når medierne rister dem eller vælgerne fortæller dem, hvor ringe de er. Men på Folkemødet er politikerne populære. Interesseorganisationerne hiver og flår i dem for at få dem med til debatter. Lobbyister laver VIP-arrangementer backstage, hvor deres kunder kan få en stille stund med dem. Borgerne står i kø for at tale med dem, når de hopper ned fra en scene.

De ellers så udskældte politikere er rockstjerner under Folkemødet. Og de fleste håndterer rollen godt. De pisker rundt til arrangementer, laver selfies og giver den gas på slap line. Tilmed har politikerne skruet ned for at bruge Folkemødet til at komme med ligegyldige udspil og åndssvage profilerings-stunts i medierne.  Det er, som om trangen til at lave de hurtige overfladiske nyhedshistorier forsvinder, når politikerne lander på Bornholm – så er de til stede på øen.

Skraldespands-kommunikationen

Det klæder i den grad Folkemødet, at der bliver skruet ned for den normale politiske larm, og man kan undres over, at politikerne ikke forsøger at overføre ånden fra Folkemødet mere til deres hverdag. Tænk, hvis de til daglig skar 50 procent af den skraldespands-kommunikation, der mest handler om at udstille og nedgøre ens politiske modstandere, og så i stedet kommunikerede på den mere nuancerede og empatiske måde, som man oplever i mange af teltene. Så kunne det være, at deres rockstjernestatus vil leve mere end et par dage under Folkemødet.

Hvor er embedsmændene?

En ting, der er besynderligt ved Folkemødet, er at embedsværket er nærmest fraværende. Over alt sidder der politikere, interesseorganisationer, borgere og meningsdannere og debatterer politik. Men den gruppe, der måske har mest magt i dansk politik, er totalt fraværende. Embedsmandskulturen med, at den, der lever stille, lever godt, har de åbenbart valgt også gælder under Folkemødet.

Og det er på flere måder ærgerligt. Først og fremmest sidder embedsværket inde med en masse faglighed og viden, som kunne give debatterne endnu flere vitaminer. Men også deres magtposition i det danske folkestyre vil det være relevant at få sat fokus på. For mens der er et hav af metadebatter om politikere, journalister, spindoktorer og lobbyisme på klippeøen, sidder embedsmændene hjemme på Slotsholmen og skruer på de magtfulde knapper i det politiske maskinrum. Set fra et demokratisk perspektiv kunne det være sundt, at der også på Folkemødet kom noget mere fokus på embedsværkets rolle.

Mere folk, mindre tal

Embedsmændenes fravær gør det også surt for alle de deltagere, der er taget til Allinge for at få flyttet noget politisk magt. For en ting er at få en god snak med politikerne om ens udfordringer, men skal der virkelig flyttes noget politisk, er det en god idé også at dyrke relationer til embedsværket.

Skal embedsværkets fravær ses fra den positive side, giver det nogle langt mere spændende og levende debatter, at det ikke er embedsmændenes fakta-ark og søjlediagrammer, der driver den politiske kommunikation på Folkemødet. Den daglige politiske dialog er rigeligt fyldt med tal, som det kræver en lille doktorgrad i økonomi for at gennemskue. Det er befriende, at mange af debatterne er drevet frem af folk fra den virkelige verden, der kan krydre den tørre politiske kommunikation med nogle følelser og stærke fortællinger.

Trods det succesfulde Folkemøde er det helt store spørgsmål så, om alle dem, der har brugt så meget energi og ressourcer på det, har fået noget ud af det? Det korte svar er, at det er der lige så mange svar på, som der var deltagere på Folkemødet 2016!