Håbefulde kandidater står på valgaftenen og håber på at høre deres navn blive læst op. Men hvad er det de går ind til? Hvilke forhold er der egentlig for byrådsmedlemmerne i 2024?

Jeg debuterede i Struer Byråd i 1998. Dengang var meget anderledes. Det var på arbejdspladserne, i lokalmiljøet, i partiet og i den lokale avis at man blev spurgt ind til kommunens virke og holdningerne.

Nu om dage har man stadig dette, men oven i har vi fået de sociale medier som konstant kræver opmærksomhed og svar. Tonen er også blevet hårdere, for det er nu en gang lettere at sidde hjemme i stuen og skrive hårde ord om de – set derfra – tåbelige politikere som intet fatter. 

Det er en hårfin balance at have arbejde og familieliv, samtidig med at være valgt politiker. Det kræver et robust menneske at kunne håndtere og samtidig være en progressiv politiker med visioner og noget på hjerte. 

Ingen højeste arbejdstid

Man skal endelig ikke begynde at gøre timerne op, for det nærmer sig hastigt et fuldtidsarbejde at være valgt til et byråd. Møder følger møder i en lind strøm i alt fra udvalg, råd og nævn, eksterne selskaber, partiforeninger og til interessenter og borgere. Komplicerede bilag i hundredvis skal læses og vurderes. Der er stort set ingen øvre grænse for hvor meget tid du kan bruge, det afhænger alene af din samvittighed og evnen til at sige fra. 

Du kommer ind til alt dette med en begrænset viden og erfaring om så vide områder, og du skal håndtere beslutninger for milliarder af kroner, som har betydning for tusindvis af menneskers liv og hverdag. Der er med andre ord et stort pres på både tid og resurser og du er dybt afhængig af en dygtig forvaltning, byrådsgruppe, partiforening og ikke mindst din egen evne til at skelne og bedømme - helst i en fart. Samtidig står du til ansvar både i fx supermarkedet eller når du henter børn.

Når de fire år er gået og du skal genvælges, så skal du bedømmes i fuld offentlighed. Jeg har hørt mange tale med noget nær angst i stemmen om dette pres. Ryger du ud, så er døren øjeblikkeligt lukket og telefonen stopper med at ringe. Ingen interesserer sig længere for dig. Lidt hårdt sagt.

Forskellige vilkår i Folketing og byråd

Det er et barsk miljø, men sådan er betingelserne. Det er vores demokrati. Det kan vi ikke ændre ved.

Men vi kan og bør kunne ændre på hvilke forhold byrådsmedlemmerne har for deres virke. Jeg synes vi bør have en dialog om, hvorfor forholdene og reglerne er forskellige, fra Folketinget til region og byråd.

Er det rimeligt, at folketingsmedlemmer har bedre forhold? Vi ser fx en minister blive dømt i en Rigsret, for få måneder efter atter at kunne indtræde i Folketinget. Samtidig mister et byrådsmedlem retten til at virke i tre år ved en frakendelse af kørekortet. Det er svært at forstå herude i kommunerne. De regler bør i min optik være ens, uanset hvor man er valgt. 

Det er ganske upopulært at tale om politikeres løn og arbejdsvilkår, også for regions- og byrådsmedlemmer. Men vi er nødt til at stille spørgsmål ved, om lønnen ret beset står mål med tidsforbruget, kravene, forventningerne og ikke mindst presset? Og hvordan kan det være, at et byrådsmedlem ikke engang optjener pension? Hvilket fagforbund ville acceptere sådanne vilkår for deres medlemmer, men hvem varetager egentlig byrådsmedlemmernes forhold?

Nødvendigt med bedre rammer

Som byrådsmedlem står man helt alene, hvis der er problemer med løn, orlov, chikanesager eller stress. Der er ingen at henvende sig til, ingen rådgivning at hente og ingen som sikrer dine rettigheder.

Det er derfor mit opråb med denne klumme at starte en debat om forholdene for politikere i 2024 og fremadrettet. Vi ser også i kommunerne dygtige og erfarne politikere sygemelde sig med stress. Vi har sværere ved at finde nye egnede kandidater til valglisterne. Vi ser også nogle stoppe efter kun en periode som valgt, fordi tingene simpelthen ikke går op, når tidsforbrug, pres og løn skal holdes op mod arbejde og familieliv. 

Det skal gerne være muligt og attraktivt for alle at varetage et valgt hverv. Vi er nødt til at få en samtale om, hvordan vi forbedrer rammerne og klimaet omkring udøvelsen af det politiske hverv.

Det handler lige så meget om at understøtte den demokratiske platform. Vi har også i fremtiden brug for engagerede mennesker som vil bruge deres tid og evner på at udvikle vores lokalområder, og dermed vores land.