Der er behov for en klar ansvarsfordeling for at sikre bedre behandling og pleje af ældre i deres nærmiljø, mener KL og Ældre Sagen, der sammen onsdag præsenterede deres bud på, hvordan det nære sundhedsvæsen bør styrkes til gavn for den voksende gruppe af ældre patienter. 

Indlæggelsestiden for ældre over 80 år er fra 2017 til 2021 faldet fra otte til fem dage, og ifølge KL har de i højere grad behov for fortsat pleje og behandling, efter de er udskrevet fra sygehuset end tidligere.

Derfor er der behov for, at det nære sundhedsvæsen bliver lige så robust som det øvrige sundhedsvæsen, og det kræver, at alle læner sig ind i samarbejdet, mener fungerende formand for KL’s sundheds- og ældreudvalg Sisse Marie Welling (SF).

Mens kommunerne får dagbøder, hvis de ikke tager imod færdigbehandlede patienter fra sygehusene, mangler der et klart incitament til, at man hjælper med den forebyggende opgave fra sygehusenes side, mener hun. 

- Vi vil gerne have en incitamentsmodel der vender den anden vej også, siger hun, og fortæller, at KL arbejder med et forslag.

Vil tale sundhedsklynger op

Et af de 13 forslag i Ældre Sagen og KL’s sundheds- og ældreudspil lyder på at skabe en national, økonomisk model med incitament til, at sundhedsklyngerne behandler flere patienter uden for sygehusene. 

De i alt 22 sundhedsklynger blev sidste sommer etableret omkring akutsygehusene med henblik på at styrke samarbejdet mellem kommuner, sygehus og almen praksis - netop for at understøtte en bedre sammenhæng for især syge ældre og borgere med kroniske eller psykiske lidelser. 

Men klyngerne fungerer ikke, som man havde håbet, påpegede  formand for Danske Regioner Anders Kühnau (S) i sidste uge i forbindelse med foreningens udspil til en reform af sundhedsstrukturen. 

- De løser ikke problemerne, og vi tror ikke på, at de kommer til det. Det må vi konstatere nu, sagde han til Kommunen.dk. 

Det ærgrer Sisse Marie Welling.

- Det er første gang, vi har siddet et sted, hvor vi har fælles ansvar. Lad os tale det op i stedet for at tale det ned, siger hun.

Mere kommunal sundhed kræver kompetencer

Det vil være et stort skridt i den rigtige retning, hvis der bliver skabt faste retningslinjer for, hvordan behandlingen af ældre skal foregå uden for sygehusene, mener direktør i Ældre Sagen Bjarne Hastrup.

Hvordan arbejdsdelingen mellem sektorer skal være, ønsker han ikke at tage stilling til på nuværende tidspunkt. Han afviser ikke, at det kan give mening at samle ansvaret ét sted, som Danske Regioner har foreslået, men indtil videre afventer han sundhedsstrukturkommisionens rapport og den ældrelov, der forventes fremsat i begyndelse af næste år.

Ét er dog sikkert: Kompetencerne skal være til stede i kommunerne.

- Hvis ikke de kommer på plads, vil jeg nødigt lægge flere sundhedsopgaver over i kommunerne, siger han.

Ikke mere centralisering

Der er ikke brug for at samle det politiske ansvar for sundhedsopgaverne ét sted, mener Sisse Marie Welling. 

- Der vil altid være sektorovergange. Vi har ikke brug for flere centraliseringsøvelser, siger hun. 

Snarere frygter hun, at en eventuel realisering af udspillet vil flytte ansvaret for hjemmeplejen væk fra kommunerne, og det vil ifølge hende ikke være i borgernes interesse, for det er kommunerne, der er tættest på deres hverdag.

Det, der er brug for, er en national ramme og kvalitetsstandard for behandlingen af skrøbelige ældre og penge til at følge den op med. Og så skal sygehusene og almen praksis have et udvidet lægefagligt medansvar, lyder det i Ældre Sagen og KL’s udspil.

Det er ikke rigtigt, når Danske Regioner peger på, at kommunerne mangler incitamenter til at forebygge indlæggelser, mener Sisse Marie Welling.

- Det er noget vrøvl, siger hun og understreger, at det kræver et tæt samarbejde at forebygge indlæggelser.