Under en uge før KL sammen med Ældre Sagen lancerer sit sundhedsudspil med anbefalinger til, hvordan det nære sundhedsvæsen kan styrkes for ældre patienter, spillede Danske Regioner torsdag ud med en opfordring om at samle ansvaret for alle sundhedstilbud ét sted.

Sundhedsklyngerne er ikke blevet den motor, der kan drive den nødvendige omstilling til det nære sundhedsvæsen, og kommunerne investerer ikke nok i at forebygge indlæggelser, mener formand Danske Regioner Anders Kühnau (S).

-  Vi har hørt KL være enig i, at der skal investeres mere, men det bliver der ikke, siger han.

- Den kommunale medfinansiering fungerer ikke optimalt. Vi har ikke de incitamenter, der skal til, siger han.

- Der er behov for en anden model. 

Færre indlæggelser kræver mere opsøgende indsats

Ved at placere ansvaret for alt fra det specialiserede sundhedsvæsen til nære tilbud, telemedicin og befolkningens sundhed som sådan det samme sted, vil man kunne skabe større sammenhæng, bedre patientovergange, mere ensartet kvalitet og bedre udnyttelse af ressourcerne, mener Danske Regioner.

“Et samlet ansvar for hele sundhedsvæsenets ”leverancekæde” skaber incitamenter til at udbygge det nære og sammenhængende sundhedsvæsen,” hedder det i udspillet. 

Og det er der behov for, for der bliver produceret alt for mange patienter til hospitalerne, bemærker Anders Kühnau.

En bedre og mere kvalificeret indsats i det nære sundhedsvæsen vil kunne forebygge akutte indlæggelser, genindlæggelser og operationer, som kan undgås ved fx træning, mener Danske Regioner.  

- Der er potentiale til at gøre det bedre, så borgerne kan blive derhjemme og undgå at komme unødigt på hospitalet, siger Anders Kühnau.

Det kræver en mere opsøgende indsats, mener han. 

- Vi skal være endnu hurtigere ude med det rigtige personale og kompetencer, så vi undgår, at de ældre vælter - både i bogstavelig og overført betydning - at de bliver dårlige og har brug for indlæggelse. Vi tror, vi kan gøre mere ved at investere mere, siger han, og det vil man bedre kunne gøre, når budget og ansvar er samlet ét sted.

Svært at blive enige om massive investeringer

Sidste sommer vedtog et bredt flertal i Folketinget en aftale om etablering af sundhedsklynger - et samarbejde mellem kommuner, hospital og almen praksis, som netop skal understøtte en bedre sammenhæng for især syge ældre og borgere med kroniske eller psykiske lidelser. Men de har ikke givet det løft, som man i Danske Regioner havde håbet.

- Det fungerer ikke, som vi havde håbet på, desværre. Det løser ikke problemerne, og vi tror ikke på, at de kommer til det. Det må vi konstatere nu, siger Anders Kühnau. 

Der er for mange, der skal blive enige, mener han.

- Det er for svært at blive enige om massive investeringer. Der er ikke tilstrækkelig vilje og incitament til at investere. Derfor kommer de ikke til at gøre nogen nævneværdig forskel, siger han. 

Selve klyngestrukturen, hvor klynger er etableret omkring landets store akuthospitaler, kan dog eventuelt videreføres som driftsenheder, mener han.

- De kunne få et driftsansvar for en kæde af ydelser, hvis de fik ledelsesmæssige kompetencer på tværs af det, der i dag er forskellige sektorer, siger Anders Kühnau og understreger, at der bør være et overordnet tværgående politisk ansvar for at sikre samarbejde mellem hospitaler på tværs af klynger.

Hvad med kommunerne? 

Kommunerne er heller ikke taget helt af spillepladen i Danske Regioners udspil.

- Vi er ikke ude på at tage hele forebyggelsesindsatsen, siger Anders Kühnau. 

Der, hvor kommunerne har opgaver, og hvor der er et forebyggelsespotentiale som eksempelvis i skolerne, skal kommunerne fortsat stå for den borgerrettede forebyggelse. Også genoptræning overlades gerne til kommunerne. Men præcis hvor snittet skal lægges, har man ikke lagt sig fast på.

- Man kan lave kæden kortere eller længere. Det vil være op til en afvejning, siger Anders Kühnau. 

- Vi lægger op til at samle de opgaver, hvor der er en nær sammenhæng, og som foregår i borgerens hjem. Det er der, vi ser et stort potentiale. Så kan man diskutere, om fx hjemmesygepleje skal med. 

Det vil skabe nye snitflader, når man ændrer strukturen, erkender han, men det kan godt lade sig gøre at dele ansvaret op - også når borgere ikke bor i eget hjem, men på plejehjem eller bosted.

- Vi mener godt, vi kan definere, hvornår noget er sundhedsydelser - hvornår det primært er pleje, sundhed eller praktisk, siger han.

Kommunen.dk ville gerne have spurgt KL, om det er en god ide at overlade ansvaret for sundhed til regionerne, og om kommunerne ikke er kvalificeret til at løfte opgaven med at forebygge indlæggelser. Vi ville desuden gerne have spurgt, om kommunerne gør nok for at forebygge, at borgere bliver til patienter, og om de mangler incitamenter til i højere grad at forebygge. 

”Det er jo Danske Regioners udspil, og jeg ville da ønske, at løsningen på sundhedsvæsnets udfordringer var så enkel. Men det er den ikke. Så jeg kan ikke se, at udspillet løser problemet. Ud over det har jeg ikke yderligere kommentarer, da KL selv har et udspil på vej,” lyder det i et skriftligt svar fra fungerende formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg Sisse Marie Welling (SF).