De mange politiske forlig skader den demokratiske samtale, sagde professor i statskundskab Peter Munk Christiansen forleden til et arrangement i Århus Kommune. Han har ret, da jeg først fik øje på det, ser jeg det nu alle vegne. Demokratikommissionen som DUF nedsatte for nogle år siden, nåede også frem til samme konklusion. Det er ikke kun i Folketinget, politikerne indgår aftaler og forlig bag lukkede døre. Det sker også i kommunerne.

Budgetforliget er en klassiker og i dag så institutionaliseret, at de afsluttende politiske forhandlinger flere steder indgår i tidsplanen for den samlede budgetlægning på linje med tekniske fremskrivninger, budgetseminarer og høringer. Forløbet op til budgetforliget er præget af transparens med faste rammer for samarbejdet mellem politikere, forvaltning, medarbejdere og borgere. Indtil dørene lukker, og politikerne forhandler det sidste på plads i efteråret, men det er netop det sidste.

Rammerne og grundlaget for budgettet er synligt alle, før de afsluttede politiske forhandlinger. Nogle steder indgår partiernes budgetønsker også i det fælles og offentlige budgetmateriale. Sværere er det udefra at følge med i proces og beslutningsgrundlag for den myriade af forlig om alt fra skolestruktur til by- og havneudvikling, som også finder sted i kommunerne. 

Lukkede processer uden regler

De politiske forhandlinger sker i et separat spor efter eller samtidig med udvalgsbehandling og forskellige former for borgerinddragelse, og så ”ud af det blå” dukker et politisk forlig op. Offentligheden har ikke adgang til information om forhandlingerne, og i kommunerne står TV2 News ikke klar til at rapportere, hvem der går ind og ud ad døren på borgmesterens kontor. Borgerne ved derfor ikke, hvornår forhandlingerne foregår, eller hvem som deltager i forhandlingerne.

Det gør embedsmændene heller ikke altid. Bortset fra den øverste ledelse, som nok bliver holdt orienteret af borgmesteren eller bedt om at indhente supplerende oplysninger. Den fuldmægtig, der har forberedt sagen, kan ikke følge med, og ved ikke, hvordan den viden vedkommende har lagt frem, bliver brugt eller misbrugt i forhandlingerne. Der er reelt ingen klare regler, men kun politisk kultur at læne sig op ad, når politikerne indgår forlig.

Det står i modsætning til den politiske behandling, der foregår i udvalg og kommunalbestyrelse, hvor der er åbenhed om alt fra tidspunkt til dagsorden til beslutningsgrundlag. Processen sikrer, at politikerne træffer beslutninger ud fra et fælles beslutningsgrundlag, som offentligheden har adgang til samtidig med politikerne.

Det er afgørende for den demokratiske samtale på tværs. De meget tydelige rammer er en af udvalgsstrukturens største fordele og en væsentlig forudsætning for et velfungerende lokaldemokrati.

Forny udvalgsmødernes form

På den anden side er de faste rammer også en del af forklaringen på, at flere politiske forhandlinger rykker ud af udvalgene. Dagsordenen på udvalgsmøderne er ofte lang og uden prioritering, og sagerne afvikles i et højt tempo. Mødeledelsen handler nogle steder mere om at konstatere flertal fremfor at skabe flertal gennem dialog.

Sådan behøver det ikke at være. Udvalgsformænd har sammen med forvaltningen mulighed for at planlægge og facilitere udvalgsmøderne på en måde, hvor der skabes rum for politisk samtale og forhandling under udvalgsmøderne frem for at udsætte det politiske til korridoren før og efter møderne.

Til en start kan partierne lade sig inspirere af processen og forhandlingerne om de kommunale budgetforlig.