Hvordan bliver man - hvis ikke bedste venner - gode kolleger, når beskyldninger om brudte aftaler, ringeagtelser og svigt har svirret gennem luften i ugevis?

Det spørgsmål rumsterer givetvis i hovedet på mange gen- og nyvalgte byrådspolitikere. Efter årsskiftet træder de ind i et fireårigt fællesskab og samarbejde med mennesker, som de for nogles vedkommende har haft svært ved at etablere øjenkontakt med og/eller finde tilgivelse hos ovenpå konstitueringsaftaler, som for nogles vedkommende er blevet til på temmelig kulørt vis. Med gloser som røvrendt, uanstændigt og ussel behandling fygende gennem luften.

Men de gør klogt i at starte på en frisk med ja-hatten på. For dels er der ingen vej uden om samværet med modstandere eller rivaler, dels er et holdbart, politisk projekt stærkt afhængigt af bred opbakning. Ellers skubber man en muligvis kontant, politisk afregning foran sig, vurderer eksperter.

Det handler om at finde konsensus

Lotte Bøgh Andersen, professor og centerleder på Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse på Aarhus Universitet, forsker i offentlig ledelse, og hun er ikke i tvivl om, hvad nyvalgte byrådsmedlemmer gør klogest i, når de samles i byrådssal og udvalg:

Find ud af at samarbejde!

- Det kan godt være, at der har været skarpe udmeldinger og konflikter, som belaster de personlige relationer mellem politikerne. Men skal de skabe et politisk projekt, som er langtidsholdbart, må de finde ud af også at inddrage modstandere og rivaler, siger hun.

Ifølge Lotte Bøgh Andersen handler det overordnet om at følge to strategier, først og fremmest for sejrherrerne i spillet om borgmester- og udvalgsposter:

At skabe fundament for visionsledelse med et fælles formål for byrådet og en forståelse for fælles ansvar. Og at etablere konsensus for den brede, politiske retning, som byrådet skal følge de kommende år.

Det kan lyde både teoretisk og abstrakt, men i bund og grund drejer det sig om at få så mange som muligt med på de overordnede linjer. Så både administration og borgere  oplever samarbejdende politikere uden at skabe overdøvende støj.

 - Selvfølgelig er der benspænd. Politikere er konkurrenter, som repræsenterer forskellige interesser, og som også stræber efter magt. Men det betaler sig altid at samarbejde og lytte til med- og modspillere fremfor at tromle sin politik igennem på et spinkelt flertal. Det er lokalpolitikere heldigvis også dygtige til, for de fleste går jo ind i politik for at skabe resultater snarere end at søge konflikter, siger Lotte Bøgh Andersen.

Hun vurdere det netop overståede kommunalvalg som “typisk” - uden specielt mange, bemærkelsesværdige konflikter eller slagsmål, og derfor tror hun også, at langt de fleste kommuner finder en måde at samarbejde på. Og hurtigt glemme uoverensstemmelserne før og efter valget.

- Det handler i høj grad om kultur, og her har man gode traditioner mange steder. Omvendt er det ofte også de samme kommuner, hvor man har svært ved at få samarbejdet til at fungere. Kulturmønstre kan være svære at bryde, siger Lotte Bøgh Andersen, som nævner sin tidligere hjemkommune Randers og Slagelse, som eksempler på det sidste.

Brudte aftaler er pest

Hertil kan fra KV21 lægges adskillige kommuner til. Heriblandt Tønder, Kolding og Albertslund. Hos sidstnævnte nåede borgmesterposten at skifte et par gange, og når det nye byråd træder sammen bliver det på fundamentet af brudte aftaler og erkendt, fordækt spil mellem aktørerne.

Eva Sørensen, professor på Institut for Samfundsvidenskab på RUC, forsker i politisk lederskab, og hun er bekymret på nyvalgte byråds vegne. For har man dybe ar og svigt med fra konstitueringen, kan det spænde ben for konstruktivt samarbejde i hele den kommende valgperiode.

- Det er gift for samarbejdet - brudte aftaler er en pest for et byråd, hvis ikke man kan stole på hinanden, og det er fuldstændig vanvittigt, at det sker igen og igen, siger hun og tilføjer, at fænomenet er unikt for lokalpolitik.

- Det sker stort set aldrig i landspolitik, fordi man godt er klar over, hvor alvorlige konsekvenserne kan blive, siger Eva Sørensen og nævner som historisk eksempel Sven Auken, daværende S-formand, som ifølge daværende Schlüter-regering brød aftaler. Og siden aldrig lykkedes med at samle flertal til en regering med ham selv i spidsen.

- Det hænger ved, og det er meget besværligt at genskabe en indbyrdes tillid, når den først er blevet brudt. I den forbindelse er det dysfunktionelt, at så meget skal afgøres på valgnatten, hvor aktørerne er trætte og slidte. Og måske ikke kan overskue, hvor vigtigt det er, at man også tænker fremtidigt samarbejde og ikke kun den korteste vej til borgmesterposten, siger hun.

Som noget positivt ved KV21 hæfter hun sig ved, at mange kommuner har gjort en dyd ud at skabe brede konstitueringer med så få sat udenfor indflydelse som muligt. En positiv tendens, som viser, at vordende borgmestre er opmærksomme på værdien af varigt samarbejde.

Men det gælder langtfra alle.

Eva Sørensen mener, nyvalgte byråd har brug for at enes om et kodeks for det gode samarbejde allerede inden, man tager fat på dagligdagen i det nye valgperiode. Vel at mærke et kodeks, som alle har ejerskab over, og som måske kan genskabe noget af den tabte tillid.

- Forskning og talrige undersøgelser viser, at det vigtigste for nyvalgte, som går ind i lokalpolitik, netop er arbejdsmiljøet og de indbyrdes relationer i byrådet. Det står i skærende kontrast til de ting, som nogle steder foregår under konstitueringen, bemærker hun.

Om der ligefrem er brug for psykologhjælp for at glatte uoverensstemmelser ud inden første arbejdsdag, vil hun ikke tage stilling til, men Eva Sørensen er sikker på, at målrettede kurser ville yde værdifuld hjælp.

- Der bliver holdt kurser, nogle kommuner står selv for opgaven, men problemet er, at de oftest handler om formelle regelsæt og ikke grundlæggende samarbejdsrelationer. Men det er det sidste, et nyt byråd har brug for at blive klogere på, siger hun.

Komponent skræddersyr kurser

I KL’s udviklingscenter Komponent er man opmærksom på behovet for samarbejdsværktøjer for politikere i nyvalgte byråd, og det er kursusudbuddet også sammensat efter, fortæller centerchef Kalle Syberg Kjær.

Det traditionelle “Kattegatkursus”, som hovedparten af kommuner benytter sig af, lægger netop vægt på samarbejde og rammerne for politisk lederskab, og herudover skræddersyr Komponent individuelle kurser for kommuner med særlige behov.

- Fra forvaltningerne får vi i stigende grad ønsker om at fokusere på samarbejde, fordi det er så vigtigt for både kommunalbestyrelser og administration, at man får den del til at fungere. Og vi har udarbejdet  et katalog af kurser, som møder det behov, fortæller Kalle Syberg Kjær.

Han oplyser, at fem-ti kommuner foreløbig har henvendt sig med interesse for et individuelt forløb efter seneste valg.