Kommunen.dk
MENU

Danmark er robust rustet til en potentiel ny pandemi i fremtiden

Dansk økonomi og sundhedsvæsen har vist sig robust under corona, vurderer professor. Godt udgangspunkt ved potentiel ny pandemi. Men det kan stadig løbe løbsk.

Danmark er robust rustet til en potentiel ny pandemi i fremtiden

Dansk økonomi og sundhedsvæsen har vist sig robust under corona, vurderer professor. Godt udgangspunkt ved potentiel ny pandemi. Men det kan stadig løbe løbsk.
Et næsten mennesketomt København kort tid efter den store nedlukning i marts sidste år. Restriktionerne og frygten for smitte fik folk til at blive inde.
Et næsten mennesketomt København kort tid efter den store nedlukning i marts sidste år. Restriktionerne og frygten for smitte fik folk til at blive inde.
Foto: Liselotte Sabroe, Ritzau Scanpix

Sandsynligheden for, at verden og dermed Danmark igen rammes af en ny pandemi, er stor. Der kan gå 5, 10, 40 år eller mere.

Men vi står bedre rustet nu, end dengang vi ikke anede, hvad corona var.

I hvert fald hvis vi lærer af erfaringerne, siger flere fagfolk, når de op til årsdagen, torsdag, for den første nedlukning af landet den 11. marts 2020 gør status over erfaringerne.

I et år har Danmark været underlagt restriktioner på grund af en verdensomspændende coronapandemi, og det har taget hårdt på blandt andet sundhedsvæsnet og den danske økonomi.

Robust udgangspunkt

Alligevel har Danmark klaret sig fornuftigt gennem pandemien, vurderer Jakob Kjellberg, der er professor og sundhedsøkonom ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive).

Det tegner godt for fremtiden, hvis verden en dag bliver ramt af en ny pandemi, mener han.

- Der er ikke noget grundlæggende ødelagt i Danmark ved den her pandemi. Og det vidner om, at vi har haft et robust udgangspunkt.

- Selvfølgelig er vi ikke der økonomisk, hvor vi gerne ville være, og der er nogle ting, man kunne optimere i sin krisehåndtering. Men viden er aldrig en dårlig ting, og der står vi helt sikkert godt i fremtiden, fordi vi har taget ved lære, siger han.

Hans Jørn Kolmos, der er professor i mikrobiologi på Syddansk Universitet, påpeger blandt andet den store rejseaktivitet som en mulig katalysator for den næste pandemi.

- Vi har et moderne samfund, der har en meget større risiko for at havne i den her situation end i et gammeldags samfund. Vi har den kraftige rejseaktivitet. Så der er pludselig en reel risiko og større sandsynlighed for, at det vil ske hyppigere i fremtiden, siger han.

Og det er nødvendigt at være forberedt på, at der kan komme flere pandemier i fremtiden i takt med den stigende globalisering.

Vigtige erfaringer

Kolmos mener, det er altafgørende for håndteringen af fremtidens pandemier, at erfaringerne fra coronakrisen tages med videre.

- Hvis vi bare mener, at "nå ja, nu er det overstået, fordi vi har vaccineret folk", så står vi lige dårligt rustet, siger han.

Ifølge Jakob Kjellberg kan erfaringerne fra coronakrisen dog ikke på alle områder overføres direkte til håndteringen af fremtidige pandemier.

- Man skal ikke forlede sig på, at man kan vinde den næste krig med de våben, der vandt den sidste.

- Der er nogle ting og greb, man har lært, men der er simpelthen også grænser for, hvad man kan forberede sig på. For ingen pandemier er ens, og den næste vil være anderledes end den her, siger han.

Det er især sundhedsvæsnet, der alt i alt har klaret det godt gennem krisen, selv om der har været pres på.

"En velsmurt maskine"

Det viser, at det danske sundhedssystem er en velsmurt maskine, mener Åse Bengård Andersen, ledende overlæge ved Infektionsmedicinsk Klinik på Rigshospitalet.

- Det har vist sig, at det netop ikke kun er én ting, der skal til for at stå godt imod i en sundhedskrise. Det er flere ting såsom et godt internt kommunikationssystem, godt diagnostisk beredskab og den centrale overvågning af infektioner, siger hun.

Der er dog flere steder, hvor sundhedsvæsnet kan optimeres for at stå stærkere, hvis der igen skulle komme en pandemi.

- Det kunne være at tænke den fysiske indretning af vores hospitaler igennem, men også hvordan vi har personale i beredskab, så de kan holde til presset, siger Åse Bengård Andersen.

  Det kunne være at tænke den fysiske indretning af vores hospitaler igennem, men også hvordan vi har personale i beredskab, så de kan holde til presset.

Jakob Kjellberg peger på, at Danmark og verden også står bedre, hvis der bliver tænkt i investeringer i eksempelvis værnemidler og vaccineforskning.

- Det helt basale beredskab med værnemidler skal optimeres, så det ikke bliver produceret omme på den anden side af jorden.

- Derudover vil det også være en god investering at sætte nogle penge af til vaccineudvikling, så man får accelereret de her miljøer, der laver grundforskningen, så vacciner hurtigt kan blive udviklet.

- Det har man også gjort de seneste mange år, og det er nok med til, at coronavacciner er blevet udviklet så hurtigt, siger han.

EU har allerede besluttet, at der skal oprettes EU-lagre med værnemidler og andet medicinsk udstyr for at stå bedre ved sundhedskriser i fremtiden. Danmark skal huse et af disse lagre.

Nedslag i danske restriktioner det seneste år

  • 11. marts: Statsminister Mette Frederiksen (S) meddeler på pressemøde, at store dele af Danmark lukkes i foreløbig to uger.
  • 14. marts: Danmark lukker grænserne midlertidigt. Udenrigsministeriet fraråder alle unødvendige rejser til hele verden.
  • 17. marts: På endnu et pressemøde meddeler Mette Frederiksen, at der bliver indført forbud mod forsamlinger på mere end ti personer. Storcentre, frisører og restauranter lukker.
  • 21. april: Regeringen forbyder forsamlinger på mere end 500 personer frem til 1. september.
  • 15. juni: Danmark åbner grænsen for norske, islandske og tyske turister, der kan dokumentere seks overnatninger uden for København. Alle rejser til resten af verden frarådes indtil 31. august.
  • 22. august: Det bliver et krav for passagerer og personale i den offentlige transport at bære mundbind eller visir.
  • 8. september: Der indføres lokale tiltag i 18 kommuner: Forsamlingsforbud sænkes fra 100 til 50, og barer og restauranter skal lukke tidligere.
  • 19. september: Tiltag gældende for 18 kommuner udvides til at gælde hele landet. Derudover bliver det et krav at bære mundbind på restauranter og barer.
  • 26. oktober: Forsamlingsforbuddet sænkes fra 50 til ti personer. Det bliver også et krav at bære mundbind i supermarkeder, butikker og storcentre.
  • 5. november: Syv kommuner i Nordjylland lukker ned på grund af minkmutation.
  • 9. december: I 38 kommuner sendes elever fra 5. klasse og op hjem.
  • 10. december: Restriktioner udvides til at gælde i 60 kommuner. Også restauranter, biografer og teatre lukker.
  • 17. december: Storcentre, restauranter og caféer over hele landet lukker.
  • 21. december: Frisører, kosmetologer og fritidsklubber lukker.
  • 25. december: Alle butikker undtaget supermarkeder og lignende lukker, ligesom skoleelever sendes hjem i hele landet.
  • 29. december: Total nedlukning af Danmark forlænges på grund af mere smitsom britisk mutation.
  • 5. januar: Forsamlingsforbuddet sænkes fra ti til fem personer.
  • 8. januar: Hele verden farves "rød", og alle rejser frarådes.
  • 7. februar: Der indføres krav om test og isolation ved indrejse til Danmark.

Kilder: Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut, Ritzau, Tænketanken Europa.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR