Siden den nationale sikkerhedskonsulentordning blev oprettet i 2018 har kun fire ud af 98 kommuner som udgangspunkt kunnet få konkret hjælp og rådgivning i sager om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. 

- Det er noget rod, siger juridisk konsulent og underviser ved Seminarer.dk Bente Adolphsen, der tidligere har undervist i forvaltningsret på socialrådgiveruddannelsen.  

- Der er ikke nogen mening med sådan et organ, hvis ikke det kan gå ind i alle kommuner og rådgive. 

Det ser nu ud til at blive lavet om. 

Tidligere på måneden sendte Social-, Bolig, - og Ældreministeriet et udkast til lovforslag i høring, som skal give kommuner og sikkerhedskonsulenter hjemmel i national lovgivning til at udveksle oplysninger om berørte borgere i sager om negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter, genopdragelsesrejser eller ufrivillige udlandsophold.  

Manglende hjemmel undrer 

“Den nuværende sikkerhedskonsulentordning er ulovhjelmet, hvilket vanskeliggør det daglige arbejde for sikkerhedskonsulenterne og kommunerne,” står der i udkastet. 

Det undrer lektor på Københavns Professionshøjskole Idamarie Leth Svendsen, at man ikke har tænkt på det noget før.  

- Det er muligvis en forglemmelse, at man ikke har tænkt på, at kun de fire kommuner kan behandle personoplysninger, mens de andre må anonymisere, siger Idamarie Leth Svendsen, der underviser og forsker i social- og forvaltningsret. 

Sikkerhedskonsulenterne er forankret i hver deres ansættelseskommune - København, Aarhus, Odense og Aalborg - og da lovgivningen ikke tillader kommuner at udveksle og sikkerhedskonsulenter at behandle personoplysninger, er de øvrige 94 kommuner henvist til mere generel, anonym rådgivning i sager, hvor der ikke kan indhentes samtykke eller benyttes undtagelser i databeskyttelsesforordningen. 

Men generel rådgivning er typisk mangelfuld, da der eksempelvis ikke kan inddrages viden fra en børnefaglig undersøgelse, lyder det i udkastet.

Det kan især gå ud over børn og unge i sager om genopdragelsesrejser eller andre æresrelaterede konflikter, hvor det er uhensigtsmæssigt eller direkte farligt for barnet eller den unge at involvere forældremyndighedsindehaver.

Ordningen blev oprettet af Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Siri, som del af den nationale handlingsplan for forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. I 2021 blev den gjort permanent med en bevilling på finansloven, og de fire største kommuner dækker med udgangspunkt i resultatkontrakter med Siri hver deres regioner. 

I alt 67 kommuner gjorde brug af ordningen i 2022, og år for år er antallet af henvendelser steget. Sidste år modtog sikkerhedskonsulenterne 522 henvendelser, hvoraf størstedelen kom fra fagpersoner. En tredjedel af henvendelserne omhandlede personer under 18 år. 

Ankestyrelsen satte gang i kædereaktion

Lovforslaget kommer, efter at Ankestyrelsen i december i sidste år i en mail til Siri efterspurgte hjemlen til, at man som kommunal fagperson kan drøfte konkrete sager med en sikkerhedskonsulent. 

Det fik i marts Siri til at orientere de regionale ledere for sikkerhedskonsulenterne om, at man fremover vil formidle, “at sikkerhedskonsulenterne som altovervejende hovedregel kun kan rådgive anonymt i børnesager uden samtykke fra forældremyndighedsindehaver, når der er tale om sager i andre kommuner end jeres egen”. Det fremgår af en mail, som Kommunen.dk har fået aktindsigt i. 

“Vi er klar over, at sikkerhedskonsulenterne i disse sager ikke kan bidrage fyldestgørende til risikovurderinger og rådgivning om sikkerhed, som er en forudsætning for at styrke en kontinuerlig indsats centreret omkring den enkelte," står der videre.  

På et møde i april mellem Siri og lederne af de regionale sikkerhedskonsulentteams understregede Siri, at sikkerhedskonsulenterne “pt. ikke kan lave skriftlig og grundig rådgivning i børnesager uden samtykke”, og at “der er dele af formålet med ordningen, som vi ikke kan leve op til inden for de nuværende rammer med Ankestyrelsens fortolkning af, hvorvidt kommunerne kan inddrage sikkerhedskonsulenterne i børnesager uden samtykke.” 

På mødet orienterede Siri lederne om, at man havde gjort Udlændinge- og Integrationsministeriet opmærksom på problemstillingen, og at departementet arbejdede på at tilvejebringe de fornødne rammer via ny lovgivning.

Hvordan rådgiver man anonymt?

Blandt sikkerhedskonsulenterne herskede der i mellemtiden usikkerhed om, i hvilken grad de kunne rådgive i sager uden samtykke, og der var behov for at drøfte, hvordan man giver anonym rådgivning, fremgår det af mails og mødereferater. 

Kommunen.dk har kontaktet de fire regionale sikkerhedskonsulentteams for blandt andet at spørge om, hvor længe sikkerhedskonsulenterne alene har ydet anonym rådgivning i situationer uden samtykke. Kun København har ønsket at stille op til interview, mens Aarhus, Odense og Aalborg henviser til Siri. 

Karina Rohr Sørensen er leder af den Sociale Døgnvagt i København og ansvarlig for det sikkerhedskonsulentteam, der dækker kommunerne i Region Hovedstaden. Ifølge hende har de sikkerhedskonsulenter, hun er ansvarlig for, ikke ændret praksis som følge af Ankestyrelsens udmelding. 

- Jeg har dygtige medarbejdere, som er gode til at yde hjælp og vejledning inden for den lovgivningsmæssige ramme, de har, siger hun. 

Hvordan har I tidligere vidst, om medarbejdere i en given kommune har indhentet samtykke, inden de henvender sig til jer?

- Vi går ud fra, at hvis de siger, de har samtykke, så har de det. Vi har ikke et sted, vi kan journalisere samtykkeerklæringer fra borgere, der ikke bor i vores kommune, men jeg går ud fra, at de andre kommuner kun deler de oplysninger om deres borgere, de må.

Er I forpligtet til at spørge til det?

- Mit udgangspunkt er, at dem, der handler, er nødt til at afklare deres mandat. Det, tænker jeg, er noget, vi med rimelighed kan forvente, at kommunale forvaltninger er ret gode til. Vi har aldrig tvivlet på, at de har fået samtykke til at dele oplysninger med os. Vores kommune har sat sig ind i, hvad vi må og ikke må. Hvad vi må hjælpe med og hvordan. Vi kan kun tage ansvar for vores egne medarbejderes forvaltning, siger Karina Rohr Sørensen.

Af kommunens resultatkontrakt med Siri fremgår det, at det altid skal undersøges, om der er hjemmel til at indhente personoplysninger, hvis det i en sag vurderes, at der er behov for det, og at sikkerhedskonsulenten i den forbindelse skal afsøge muligheden for at skaffe samtykke fra borgeren. 

Kommunen.dk har derfor spurgt, hvordan man har undersøgt, om der har været hjemmel til at indhente personoplysninger, hvilket Karina Rohr Sørensen siden har bedt en af sine sikkerhedskonsulenter om at forklare. Ifølge sikkerhedskonsulenten sker afklaringen i den indledende samtale med handlekommunen eksempelvis med ordene:

”I skal vide, at hvis I vælger at gøre brug af mig som sikkerhedskonsulent i denne konkrete sag, skal I tage stilling til, hvilken hjemmel I gør det ud fra,” lyder det i en mail fra Karina Rohr Sørensen.

Hvad må man?

Sidst i juni afholdt Siri en fælles temadag for sikkerhedskonsulenterne, der skulle bruges på at “blive lidt klogere på de nuværende juridiske rammer for ordningen,” som det lød i en mail til sikkerhedskonsulenterne forud for mødet.

For sikkerhedskonsulenterne i Aarhus var behovet åbenbart: “De juridiske rammer har voldt os nogle kvaler de sidste måneder,” skrev de i en mail til Siri to dage inden den fælles temadag. 

Hvem er ansvarlig for at holde sagen anonym, hvor meget elastik er der i anonymitetsbegrebet, og hvornår modtager, bearbejder og opbevarer man data ifølge GDPR, var blandt de spørgsmål, som kommunens sikkerhedskonsulenter ifølge mailen så frem til at blive klogere på. 

Kommunen.dk har i en mail spurgt leder for sikkerhedskonsulenterne i Aarhus Christian Degn Gerlings, hvad forklaringen er på, at de juridiske rammer pludselig volder sikkerhedskonsulenterne kvaler, og om sikkerhedskonsulenterne ikke tidligere har kendt de juridiske rammer for ordningen. Han er ikke vendt tilbage.

Det fremgår ellers nøjagtigt som i Københavns resultatkontrakt også i Aarhus’, at sikkerhedskonsulenterne altid kan yde rådgivning i anonymiseret form, og at det ellers skal undersøges, om der er hjemmel til at indhente personoplysninger. 

Vigtigt med klart hjemmelsgrundlag
Når man lægger en statsopgave ude i kommunerne, er man nødt til at sikre, at de kan agere på statens vegne, påpeger Bente Adolphsen.

Kommunen.dk har derfor spurgt Siri, om der tale om forglemmelse, når man ikke fra begyndelsen har sikret sig, at sikkerhedskonsulenterne kan yde samme hjælp til alle kommuner uanset samtykke.

Styrelsen henviser til en mail, som Kommunen.dk har fået fra Udlændinge- og Integrationsministeriets departement, der dog ikke besvarer spørgsmålet, men henviser til, at kommunerne og sikkerhedskonsulenterne hidtil har benyttet sig af undtagelser i databeskyttelsesforordningen som direkte hjemmelsgrundlag til behandling af personoplysninger i sager om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. 

Men det kan være vanskeligt og tidskrævende for handlekommunen at vurdere, om de restriktive betingelser i databeskyttelsesforordningen er opfyldt, og uklarheden kan få konsekvenser for kommunens indsats over for barnet eller den unge i sager, hvor der ofte kan være behov for at handle hurtigt. 

“Det er derfor vigtigt, at hjemmelsgrundlaget til at gøre brug af sikkerhedskonsulentordningen og koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold er klart, således at kommunerne har adgang til den fornødne specialiserede rådgivning i disse sager og kan iværksætte de rette tiltag for at hjælpe det enkelte barn eller unge bedst og hurtigst muligt,” vurderer Udlændinge- og Integrationsministeriet i udkastet.

Når Barnets Lov næste år træder i kraft, forpligtes alle kommuner til at foretage en risikovurdering, inden et barns eller en ungs forældre inddrages i en sag, hvis der er bekymring for, at der kan være tale om æresrelateret eller negativ social kontrol. Fra 1. april skal kommunerne yderligere have udarbejdet, vedtaget og offentliggjort et beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter. 

Siri har ikke ønsket at stille op til interview, så Kommunen.dk har stillet og fået svar på en række spørgsmål på mail.

Hvad er forklaringen på, at sikkerhedskonsulenterne, fem år efter ordningen blev etableret, har behov for at drøfte, hvordan man giver anonym rådgivning - har de ikke tidligere gjort det?

Hvad er forklaringen på, at sikkerhedskonsulenterne fem år efter etablering af ordningen har brug for at blive klogere på de gældende juridiske rammer for ordningen - har sikkerhedskonsulenterne ikke tidligere kendt de juridiske rammer for ordningen?

Siri svarer samlet på spørgsmålene, at styrelsen “løbende har fokus på sikkerhedskonsulenternes kompetencer, så de kan give den bedst mulige faglige rådgivning. 

Siri tilrettelægger hvert år en række temadage, hvor sikkerhedskonsulenterne får faglige oplæg og har mulighed for at udveksle erfaringer inden for forskellige relevante temaer såsom viden om lovgivning, risikovurderinger, traumeproblemstillinger, hvordan man yder rådgivning, og andet, der kan styrke deres opgavevaretagelse. De juridiske rammer for arbejdet med æresrelaterede konflikter, herunder vilkår for udveksling af oplysninger, har været et tilbagevendende tema.

Det er blandt andet for at sikre en ensartethed i rådgivningen på tværs af landet, at nye sikkerhedskonsulenter bliver klædt på til at varetage opgaven, og at sikkerhedskonsulenterne løbende opkvalificeres.

Siri kan desuden oplyse, at anonym rådgivning har været et tilbud fra sikkerhedskonsulenterne siden ordningens start, og det er derfor ikke nyt, at sikkerhedskonsulenterne rådgiver i anonymiserede sager.”

Har det hidtil været praksis at yde konkret rådgivning i sager uden samtykke? 

Er Siri bekendt med tilfælde, hvor sikkerhedskonsulenterne har ydet konkret rådgivning i sager uden samtykke?

Siri svarer samlet på de to spørgsmål, at styrelsen “ikke har indsigt i de konkrete sager, som sikkerhedskonsulenterne rådgiver i.” 

Er Siri bekendt med, om kommuner tidligere ulovligt har udleveret data til sikkerhedskonsulenterne?

Siri svarer, at styrelsen “ikke har indsigt i de konkrete sager, som sikkerhedskonsulenterne rådgiver i, og derfor ikke har viden om, hvilke oplysninger sikkerhedskonsulenterne modtager. Vi er ikke bekendt med, at kommuner, som har benyttet sig af sikkerhedskonsulenternes rådgivning, ulovligt har udleveret data til sikkerhedskonsulenterne.”