Der skal mere til end bare kultur, før konflikter eskalerer så meget ud af kontrol, at en ung søger tilflugt på et krisecenter på grund af æresrelateret vold eller trusler. 

Det konkluderer chefanalytiker ved Vive Karen Margrethe Dahl på baggrund af en ny registerundersøgelse af borgere, der har været indskrevet på et RED Safehouse mellem 2005 og 2019, som Vive har lavet for Styrelsen for International Rekruttering og Integration, SIRI.

-  Vi frikender ikke kulturen. I nogle etniske minoritetsmiljøer er der andre forestillinger end i majoritetssamfundet, om hvor langt man må gå i forhold til at kontrollere det enkelte individ for at beskytte familien. Men der skal mere til, før det ender i voldelige konflikter, siger Karen Margrethe Dahl.

Med Barnets Lov, der blev vedtaget 2. juni, er kravene til kommunerne netop blevet skærpet for at beskytte børn og unge mod æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. 

Kommuner vil fra næste år blive forpligtet til at udarbejde et beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter - og ved mistanke herom at foretage en risikovurdering, inden barnets eller den unges forældre inddrages i en sag.

- Det handler om at kende sin målgruppe bedre, for at man kan få øje på den tidligt og måske gribe ind, inden det udvikler sig, siger Karen Margrethe Dahl.

Finder flere risikofaktorer

Vives rapport afdækker blandt andet risikofaktorer for, at kvinder med ophav i såkaldte MENAPT-lande søger tilflugt på et RED Safehouse. Og det kan give mening at holde ekstra øje med familier, der har det vanskeligt med økonomien, skilsmisse eller lignende, fortæller Karen Margrethe Dahl.

- Der skal typisk fattigdom, et beskæftigelsesmæssigt pres eller udsathed til at udløse truslerne og volden, siger hun.

RED Safehouse driver to sikre og skjulte opholdssteder, hvor unge kan søge beskyttelse og tryghed fra æresrelaterede konflikter. Det første RED center, Rehabiliteringscenter for Etniske kvinder i Danmark, blev oprettet i 2005 som et behandlings- og botilbud til kvinder over 18 år med etnisk minoritetsbaggrund, der var flygtet fra deres ægtefælle eller familie i forbindelse med tvangsægteskab. 

Med tiden har målgruppen ændret sig til både at omfatte kvinder og mænd - primært mellem 16 og 30 år - på flugt fra social kontrol, æresrelateret vold, tvangsægteskab og trusler. 

Aldersmæssige forskelle

For de yngste er sandsynligheden for at blive indskrevet i højere grad betinget af forældrenes socioøkonomiske ressourcer, mens den for de ældre beboere snarere er betinget af deres egen situation, viser rapportens analyser. 

Fælles for de indskrevne kvinder er, at deres fædre i højere grad står uden for arbejdsmarkedet, mens deres mødre i mindre grad end andre kvinder med tilsvarende baggrund har en uddannelse. De unge kommer i højere grad fra lavindkomstfamilier med en husstandsindkomst under 50 procent af medianen, hvilket ifølge Danmarks Statistik placerer dem under den relative fattigdomsgrænse.

Blandt risikofaktorer for kvinder over 21 år er desuden kontakt med psykiatrien, ligesom de oftere har søskende, der har været anbragt uden for hjemmet.

Mulighed for særlig opmærksomhed

Det kan være relevant for kommuner at have en særlig opmærksomhed omkring disse typer familier, mener Karen Margrethe Dahl, for der er en tendens til, at man strammer grebet, når man mister kontrollen over livet i øvrigt. 

Undersøgelsens svaghed er, at den kun omfatter RED centrene og dermed primært personer med MENAPT-baggrund, bemærker Karen Margrethe Dahl. Havde man inddraget alle krisecentre, ville man kunne have afdækket forskellene fra dem, der bliver indskrevet på andre krisecentre.

- Så kunne vi i højere grad have sagt, hvor meget der skyldes kultur, og hvor meget der skyldes den sociale situation, man står i, siger hun.