For nogle uger siden kunne vi læse en leder i Jyllands-Posten, hvor avisen kaldte embedsmændene i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø ”krakilske bureaukrater”, der er ”mestre i at efterleve regler uden at tillade undtagelser eller nytænkning”. Anledningen var håndteringen af ulve, der angriber husdyr i Danmark.

Og uanset om man kan lide ulve eller ej, er det FOR vildt – ja, vildt uacceptabelt - når medier – og politikere – angriber embedsfolk for at passe deres arbejde. Embedsfolk, der hver dag gør deres bedste for at følge op på de regler, vores politikere har vedtaget.

Jeg vil gå så langt som at hævde, at det er farligt for demokratiet, hvis man virkelig mener, at det skal være op til den enkelte embedsmand, hvordan man har lyst til at efterleve de regler, der gælder i vores samfund. Tænk tanken til ende….

Det danske samfund er baseret på love og regler, og vores tillid til demokratiet og folkestyret afhænger af, at vi kan regne med, at alle efterlever reglerne.

Man kan selvfølgelig altid diskutere, om vi har for mange regler og krav, vi som borgere eller virksomheder skal efterleve. Om reglerne er smidige nok. Og det er en kendsgerning, at mængden af love, regler og bekendtgørelser er vokset. Det samme er antallet af administrative medarbejdere i den offentlige sektor. Det viser alle opgørelser, og medierne bringer næsten dagligt historier om partier og interesseorganisationer, der med et snuptag vil bekæmpe bureaukratiet.

En svær øvelse

I Djøf har vi ikke en holdning til størrelsen og indretning af den offentlige sektor. Men vi har klart en holdning til, hvordan man behandler og omtaler de embedsfolk, der sådan set bare gør det, de er ansat til:

At administrere efter de love og regler, politikerne har vedtaget. Vi har heller ikke en holdning til, om der er for meget bureaukrati, men synes, det er helt fair, hvis politikerne gerne vil afbureaukratisere. Det vil regeringer i øvrigt altid. Men vi ved også, at det er lettere sagt end gjort.

Senest har vi fået illustreret problemstillingen i spørgsmålet om jord i enorme mængder, der flyttes rundt i forbindelse med store byggeprojekter, og ender på marker rundt om i landet som ”jordforbedring”. Straks har politikere fra hele det politiske spektrum været ude med krav om strammere regler og mere kontrol. Det er måske den rigtige løsning. Men det kræver ekstra medarbejdere, og det er den slags, der driver stigningen i antallet af administrative medarbejdere i den offentlige sektor.

Vi har også set et andet meget illustrativt eksempel:

Transportminister Thomas Danielsen har prøvet at få bragt antallet af regler på sit område ned med 40 pct. Han har mødt modstand. Ikke fra embedsværket, men fra Folketingets partier. For godt nok vil de gerne have færre regler, men når det så kommer til stykket, ville de alligevel ikke af med nogen af dem. Så hvem er det, som holder fast i bureaukratiet?

Drop de letkøbte forslag

I Djøf vil gerne advare mod letkøbte forslag til, hvordan vi bedst kommer overflødig regulering til livs.

Både partier og interesseorganisationer har foreslået en amerikansk model, hvor de vil hive en ”oprydningsgeneral” ind fra erhvervslivet for at finde overflødige love, regler, puljer og projekter eller en ”prioriteringsminister”, der kan føre ønsker om mindre administration ud i livet.

Og uden tanke for, hvilke opgaver der rent faktisk skal løses i den offentlige administration, har de foreslået at nedlægge 10.000 vis af administrative stillinger.

Jeg tror de fleste af os har et billede på nethinden af Elon Musk, der svinger vildt med en motorsav som symbol på kampen mod bureaukrati i USA.

Jeg tror ikke, vi skal ønske os amerikanske tilstande. Færre regler må nødvendigvis være et resultat af politiske beslutninger om, hvordan vi bedst indretter vores samfund. Bare at fyre medarbejdere i blinde vil få konsekvenser for, hvordan opgaverne bliver løst, for sagsbehandlingstiderne, for retssikkerheden, for fagligheden og for arbejdspresset.

Balance mellem opgaver og ressourcer

I Djøf har vi ikke nogen manualer liggende for, hvor mange administrative medarbejdere, der skal være i den offentlige sektor.

Vi har den holdning, at der skal være det antal medarbejdere, som der er nødvendige for at løse de opgaver, vores folkevalgte politikere beslutter sig for. Hverken flere eller færre.

I forbindelse med debatten om ”kampen mod bureaukratiet” har regeringen spillet ud med at nedlægge 1000 statslige årsværk. Kommunerne er blevet pålagt administrative besparelser for i første omgang tre mia. kr. Og der er politiske tilkendegivelser om, at der kommer mere de kommende år.

Til november skal vi vælge nye kommunalbestyrelser og regionsråd. I Djøf kan vi forud for hvert valg se, at medierne svømmer over med forslag om bare at skære ned på administrationen, ”fyre djøferne” og ”bureaukraterne”.

Det er ikke svært at slynge store tal ud. Men jeg vil gerne opfordre til, at debatten bliver konkret, så forslagsstillerne også forholder sig til, hvilke opgaver der ikke længere skal løses. Det vil være langt mere interessant at få en politisk debat om det. Og i dén debat må man gerne udvise respekt for alle de gode, dygtige, samvittighedsfulde embedsfolk, der holder sammen på demokratiet. Tak.