Den præmis er Hans Stavnsager (S), borgmester i Faaborg-Midtfyn på syvende år, helt med på. Han tror så meget på tankegangen, at filosofien er indarbejdet i kommunens egen ledelsespraksis, når forslag skal præsenteres og implementeres.

Problemet er, at princippet ikke gælder for Hans Stavns-agers eget job som borgmester. Nu tager han konsekvensen af frustrationer, han ikke kan se en ende på: Efter KV25 kvitter han borgmestertjansen til fordel for en plads som menig byrådspolitiker, hvis han opnår valg.

- Det slider på mig at stå på mål for beslutninger, som jeg ikke selv har del i, fordi jeg ikke har været involveret i dem, og jeg egentlig heller ikke grundlæggende er enig i. Derfor har jeg besluttet, at jeg ikke tager en periode mere som borgmester, fortæller han.

I egen optik er hans funktion som borgmester reduceret til et mellemlederniveau i et organisationshierarki, som hører fortiden til.

-  Alle former for ledelse, både offentlig og privat, går mod inddragende ledelse. Vores yngre medarbejdere forventer at blive inddraget i beslutninger. Ikke fordi de skal være enige i dem, men de skal  forstå dem og opleve, at de rent faktisk har mulighed for at komme med de indvendinger, de nu måtte have, siger han.

- Jeg oplever, at Christiansborg, Folketinget og central-administrationen går den modsatte retning i en mere traditionel ledelsesform, hvor den øverste chef siger: Sådan ser verden ud, og så er det bare take it or leave it. Hvis ikke I kan lide det, så må I forlade butikken.

Voldsommere styring oppefra

Ligesom sine 97 kolleger er Hans Stavnsager valgt til at stå i spidsen for sin matrikel af Danmarkskortet. Rollen som borgmester har placeret ham som bindeled mellem landspolitiske dispositioner og konkret virkelighed.

- Den styring, Christiansborg og centraladministrationen udsætter os for, bliver voldsommere og voldsommere, siger han. 

- Vi oplever det modsatte af den frisættelse, man taler om på mange områder. Samtidig mangler der overensstemmelse mellem, hvad Folketinget og regeringen stiller befolkningen i udsigt, og de ressourcer, vi leverer velfærd med, siger han. 

- Jeg har sammenlignet centraladministration med et sort hul, der bare trækker ressourcer ind helt automatisk, og hvor ingen kan gennemskue, hvad der egentlig sker. Måske er der  inde i midten et parallelt univers, vi ved det ikke. Det er en grov sammenligning, men centraladministrationen er blevet meget mere lukket om sig selv.

Orienteret om jobcentre 12 timer før lancering

Det har introduceret en anden kultur end den, han mødte som 18-årig nybagt socialdemokrat og græsrodsaktiv  i 1980’erne. Og det har ændret jobbet som leder af en kommune. 

- Når der skulle laves noget, der involverede organisationer i ny lovgivning, blev vi tidligere inviteret til at være med i baggrundsgrupper. Ordførerne i Folketinget inviterede os til at sidde med og komme med input, inden man kom med udspil, fortæller Hans Stavnsager. 

I dag kalder han praksis for “det stik modsatte”.

Som eksempel fremhæver han forslaget om at lukke jobcentrene, som kom ind i valgkampen og siden blev en del af regeringsgrundlaget. Ligesom andre borgmesterkolleger blev Hans Stavnsager orienteret 12 timer før offentliggørelsen under valgkampen. Timingen har han svært ved at forstå i lyset af, at jobcentrene hører til kommunernes ansvarsområder.

- Man kunne have inviteret kommunerne og repræsentanter for nogle af de organisationer, der arbejder på området,  eller  borgerne og sagt: Lad os finde en fornuftig løsning. Jeg aner simpelthen ikke, hvad regeringens idé er, siger han.

Jobcenter-nedlæggelsen blev nedfældet i regeringsgrundlaget i november. 2. januar tog Hans Stavnsager på turné rundt på kommunens administrative arbejdspladser som en del af Faaborg-Midtfyns traditionelle nytårskur.

På jobcentrene måtte han forklare medarbejderne, hvorfor de skulle fortsætte med at løse deres opgaver, overtale dem til ikke at søge væk og understrege, hvor vigtige de var, samtidig med, at de havde fået at vide, at deres arbejdsplads skulle nedlægges.

- Sådan noget har jeg virkelig svært ved at acceptere:  Vi blev ikke inddraget i diskussionen om, hvordan området skal udvikles i fremtiden, men vi fik bare besked om, at nu lukker vi de kommunale jobcentre. Jeg synes, det er en naturlig del af ledelse, at man sætter sig ned og snakker med dem, der rent faktisk ved noget om og har ansvaret for området, inden man melder de politiske mål ud, siger han.

Forandringstræthed blandt medarbejdere

Jobcentrene er kun en af mange udfordringer: Ny ældrelov, sundhedsstrukturkommissionens udspil, folkeskolen og ejendomsvurderingssystemet står overfor grundlæggende ændringer. Alle områder, som ender på det kommunale arbejdsbord, uden at borgmestrene er taget med på råd.

- Det skaber nogle ledelsesmæssige udfordringer i forhold til vores medarbejdere, som synes, de i forvejen har været igennem mange forandringer, reformer og nedskæringer. Jeg oplever en stor forandringstræthed. Man vil egentlig bare gerne have lov til at passe sit arbejde og levere velfærd.

Hans Stavnsager har lige rundet 60 år, men som byrådspolitiker og borgmester er han relativt grøn. Ti år i byrådet, de sidste seks som borgmester. 

Han erkender, at han var naiv i forhold til, hvad borgmesterjobbet indebar, og han kunne godt tænke sig, at nye i jobbet fik bedre coaching i de første måneder. Han har foreslået Komponent at lave en uddannelse målrettet både nye borgmestre og en til talenter, som kan blive det. 

Ellers er Hans Stavnsager alvorligt bange for, at andre også løber sur i et hverv, hvor den kreative del af arbejdet udrangeres.

- Nogle af  mine kollegaer har de samme frustrationer. Nogle stopper, andre siger, at de tager en periode mere, fordi der ikke er andre til at tage over. Vi ser store borgmesterpartier, som har svært ved at finde kandidater, der vil tage ansvaret på sig. Det kan godt bekymre mig. Det har jeg ikke set før, siger han.

Brug for sparring og uddannelse

Hans Stavnsager tror, der skal en ny indsats til, hvis der også i fremtiden skal være dygtige kommunalpolitikere, der er klar til at tage en borgmester- eller udvalgsformandspost. 

- Som borgmestre er vi ekstremt alene i det politiske rum, vi skal udfylde, siger han. 

Hans Stavnsager peger på sine borgmesterkollegaer som sine vigtigste sparringspartnere, men han savner nogen at sparre med i det daglige.

Som borgmester består arbejdet nødvendigvis af en kombination af  strategi/vision og administration. Men ifølge Hans Stavnsager ender sidstnævnte let med at fylde hele tiden ud. Først og fremmest på grund af de overordnede rammer, men også fordi mødet med borgmester-dagligdagen let kommer som et chok for en nykåret borgmester.

I sin første periode brugte han lang tid på at snakke med borgere med konkrete sager og på at sætte sig ind i en organisation med 4.000 ansatte. Det gav arbejdsuger på 70-80 timer uden overskud til udvikling, strategi eller at tænke lidt længere frem. 

- En af mine fejl var, at jeg begravede mig selv i organisationen og i det administrative de første måneder. Det var først, da jeg nåede til anden periode, at jeg lavede en liste på ti politiske punkter, som jeg sagde: Det er det, der er vigtigt for mig i den her periode, som jeg gerne vil nå. 

Det tog en periode at nå så langt, men hensigtserklæringer ændrer ikke på rammerne, som han savner ærlighed omkring i skakspillet med Christiansborg.

Vær ærlige - og tag ansvar for økonomien

- Vi har et budget på over fire mia. kr., vi sidder og forhandler nogle gange med nogle få hundrede tusinde i vores budgetforhandlinger, fordi det reelt er det, vi kan flytte rundt på, siger Hans Stavnsager. 

- Jeg synes, Christiansborg må være ærlig om, at man ikke både kan styre og stramme og samtidig tale frisættelse. Hvis Christiansborg vil regulere et område meget detaljeret, er det fair nok. Men så synes jeg, de skal tage ansvaret for det økonomisk.

Med Hans Stavnsagers kommende exit bliver kommunerne en borgmester fattigere, som gerne ville være visionær, men blev overvældet af administration. Han glæder sig til friheden som menig folkevalgt, hvor han kan udtrykke sin egen holdning og ikke længere skal forsvare tilbagevendende nedskæringer.

- Min styrke er udviklingsdelen og det at skabe nye ting. Og det er der ikke særlig meget plads til, fordi vi er så hårdt styret. Borgmesterjobbet er i dag designet til folk med fokus på drift og på at få budgetterne til at gå op. 

Det er dermed en anden type af politiker og leder, som jobbet i dag tiltrækker. Og det kan komme med en række konsekvenser, mener han:

- Vi risikerer, at det fremover i højere grad vil blive administratorer, der bliver borgmestre, end det er politikere, siger Hans Stavnsager, inden han tilføjer:

- Det kan godt være, at man synes, det er en god idé. Det synes jeg ikke. Selvom vi både er øverste chef for forvaltningen og formand for kommunalbestyrelsen, er det sidste i min verden det vigtigste. Borgmestre bør være politikere, ikke administratorer.