Faaborg-Midtfyns uuddannede, belæste og intellektuelle førstemand
Faaborg-Midtfyns uuddannede, belæste og intellektuelle førstemand

Hans Stavnsager (S) er ikke som borgmestre er flest. Faaborg-Midtfyns førstemand fejrer 60 års fødselsdag 24. november i sin anden valgperiode, før han steg til tops i den kommunalpolitiske rangorden, gennemgik han et karriereforløb, som næppe skitseres af mange studievejledere, når de forsøger at hjælpe unge på vej gennem uddannelsessystemet.
Hans Stavnsager fik aldrig nogen videregående uddannelse, til gengæld nåede han både at udgive tegneserier, drive forlag, skrive politiske debatbøger i samarbejde med andre, yngre socialdemokrater, arbejde som skovarbejder og landbrugsmedhjælper og rejsesekretær og informationssekretær i DSU, informationskonsulent hos DUI-LEG og VIRKE og generalsekretær i Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) som leder for et sekretariat med 25 medarbejdere og en tilskudspulje på 100 millioner.
Siden flyttede han tilbage til Faaborg, hvor han startede sit eget kommunikationsfirma HAST Kommunikation, hvor han blandt andet ghostwritede for Poul Nyrup Rasmussen. Altsammen før politik blev en fuldtidsbeskæftigelse.
Meget godt gået af fynboen som voksede op i et lærerhjem med masser af bøger, som Hans Stavnsager konsumerede i rigt tal, mens han med eget udtryk var lidt af en nørd i skoletiden. Det blev ikke til så meget fodbold - til gengæld greb litteraturens mange eventyr ham, særligt Tolkiens Ringenes Herre, som Hans Stavnsager op i borgmestertiden fortsatte med deltage i onlinespil og holde foredrag om.
Men hjertet banker i høj grad for den fynske hjemstavn, hvor han har siddet i byrådet siden 2013 efter et ikke succesfuld forsøg på at blive valgt til Folketinget. Ved KV21 trodsede han socialdemokraternes generelle tilbagegang med højt, personligt stemmetal, mandatfremgang og genvalg til sin anden borgmesterperiode.
I år er han hædret af Arktitektforeningen som modtager af Arkitekturborgmesterprisen for sit arbejde med at samle og skabe en fælles identitet efter kommunesammenlægningen i 2007, hvor Faaborg-Midtfyn opstod af sammenlægningen af kommunerne Faaborg, Broby, Ringe, Ryslinge og Årslev.
Billedtekst: Hans Stavnsager kan 24. november fejre 60 års fødselsdag som populær borgmester i Faaborg-Midtfyn, hvor han er halvvejs gennem sin anden valgperiode som kommunens førstemand
Foto: Bo Amstrup, Ritzau-Scanpix
link: 0220331-184419-2
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.



























