Trods årelange og usædvanligt højlydte borgerprotester har et flertal i byrådet i Aarhus besluttet sig for en massiv udvidelse ud i Aarhusbugten af Danmarks i forvejen suverænt største containerhavn.

23 af 31 byrådsmedlemmer - Socialdemokratiet, Konservative, Venstre og SF - står bag det mest omdiskuterede anlægsprojekt i årtier i landets næststørste by.

I dag transporteres omkring to tredjedele af den samlede mængde containere og andet gods ind i Danmark via havnen i Aarhus, og havnen har argumenteret for udvidelse for at kunne håndtere en voksende omsætning.

Med udvidelsen forventes en stigning i antallet af fragtskibe med 1000 årligt samt 2800 ekstra lastbiler om dagen.

Kritik af borgmesterrolle

Partierne mener, at aftalen i vidt omfang imødekommer modstanden mod især klapning, havmiljø, klimabelastning og visuel påvirkning.

- Aftalen adresserer mange af de bekymringer, som der har været under den meget interessante borgerinddragelse, sagde Aarhus borgmester Jakob Bundsgaard (S) efter vedtagelsen.

 

Han er samtidig formand for Aarhus Havn, der har kæmpet for havneudvidelsen.

Hans dobbeltrolle i sagen har kastet benzin i kampen mod, hvad modstanderne ser som en ødelæggelse af både natur, klima og Aarhus' særlige placering som en storby tæt på havet.

En af de centrale aktivister mod havneudvidelsen er Svend Erik Kristensen. 

- Byrådets beslutning er dybt skuffende. Det er fantastisk alt det, vi nu skal høre om, hvordan de har inddraget borgernes indsigelser. Det er nærmest bedrageri, når de påstår, hvor grøn den nye havn bliver. Reelt er den et klima-, miljø- og havmiljømæssigt tilbageskridt i forhold til alt det, som Aarhus Kommune påstår, de gerne vil stå for, siger han.

Tvivl om miljøberegninger

Torsdag skrev mediet MobililyWatch, at nye beregninger fra rederiet Mærsk viser, at selskabet har udledt markant mere CO₂ end først rapporteret. Mærsks containerskibe er hovedaktør på Aarhus Havn.

Forskellen fra de tidligere beregninger er større end det, som det samlede danske landbrug udledte i 2021.

Professor i miljøvurdering Lone Kørnøv fra Aalborg Universitet siger:

- Det bør da klart undersøges, om de nye tal spiller ind i miljøberegningerne.

Balladen har betydet, at byrådet har nedskaleret første etape fra mere end 100 hektar til 43 hektar - 60 fodboldbaner - inklusive et rekreativt naturområde samt Aarhus Blueline og en ny, men reduceret ydermole.

- Men når molen først ligger der, så er det jo en formsag for et senere byråd siden at fylde jord bag ved og udbygge havnen, siger Svend Erik Kristensen.

- Vi kommer til at udnytte alle klagemuligheder, når sagen nu skal igennem både Trafikstyrelsen og Miljøstyrelsen og måske EU, siger Svend Erik Kristensen.

Kan påvirke kommunalvalg

Han tror, at havneudvidelsen fortsat vil sætte spor ved det næste kommunalvalg.

- Hvis sagen stadig kører med ankesager på det tidspunkt, så er den fortsat brandvarm. Det vil de politiske partier bag nok være kede af, for det vil koste dem stemmer, siger han.

Det har han ret i, mener Roger Buch, kommunalforsker ved Danmark Medie- og Journalisthøjskole.

- De, der er utilfredse med havneudvidelsen, vil gøre deres for, at det bliver et stort tema ved næste kommunalvalg i 2025, siger han.

- Det altafgørende er samfundsøkonomien på det tidspunkt. Står vi midt i en stor krise, så blæser det emne alle andre dagsordener af banen. Men er vi ikke i krise, så kan havnen blive et stort emne, fordi byudvikling og klima allerede var det ved sidste kommunalvalg.