Syv ud af ti kommunale bygninger er af dårligt energimærke, 65 pct. er opført før 1980 og ifølge Foreningen for Rådgivende Ingeniører er der et renoveringsefterslæb på 70 mia. kr. 

Og med et bygningsdirektiv, som EU vedtog sidste år, hvor kommunerne er forpligtet til at renovere en lang række af deres bygninger, så venter der en stor opgave for kommunerne i de kommende år. 

Den opgave havde været mindre, hvis kommunerne havde været bedre til at vedligeholde løbende, lød det fra Venstres boligordfører Heidi Bang på Klimafolkemødet i Middelfart i sidste uge. 

- Kommunerne har ikke været gode nok til at vedligeholde, siger hun.

- Vi er nødt til at prioritere vores bygninger, og kravet til at energirenovere de offentlige bygninger kommer vi selvfølgelig til at levere på.

Danmark er forpligtet til at implementere kravene fra EU’s bygningsdirektiv inden for to år.

Hermed viser direktivet vejen til en forbedring af de 16 pct. dårligste bygninger i 2030, 26 pct. i 2033 og målet om en hel klimaneutral bygningsmasse i 2050. Det betyder, at Danmark fra 2027 årligt skal energirenovere tre pct. af den offentlige bygningsmasse, så de minimum omdannes til næsten energineutrale bygninger.

Men helt så ligetil er vejen til målet ikke, siger Katrine Bjerre M. Eriksen, direktør i interesseorganisationen Synergi.

- Vi kan se, at kommunerne gerne vil, og at de har pengene, men anlægsloftet er en stor strukturel barriere for at kunne opfylde målet - det bliver jo brugt rub og stub hvert år. 

Barrieren og værnet mod overophedning 

På trods af en økonomiaftale for 2025, der blev kaldt historisk, og som hævede anlægsloftet til 20,3 mia. kr., så er det ikke nok til at følge med renoveringen og demografien.

Ifølge kommunerne selv har de et anlægsbehov i 2025 på 25,9 mia. kr., viser en rundspørge foretaget af Momentum, hvilket er uden de krav, som de snart bliver stillet i udsigt fra EU.

- Med stigende materialepriser samt et demografisk træk, så kan vi ikke umiddelbart se, at kommunerne kan opfylde kravet om 3 pct. med den nuværende anlægsramme, siger Katrine Bjerre.

Hun foreslår i stedet, at man skal indføre et grønt anlægsloft, som netop skal give kommunerne luft til at gennemføre de nødvendige renoveringer. 

Hun bakkes op af 12 andre organisationer samt 18 borgmestre, der i en kronik i Information efterspørger et grønt supplement til anlægsrammen for at kunne leve op til direktivet. 

Helt så ligetil er det dog ikke, mener direktør i KommuneKredit, Jens Lundager. Han siger, at et grønt anlægsloft kan være en god idé, men at man skal huske, at anlægsloftet er til for at begrænse overophedning. 

Han bakkes op af Heidi Bang, der ser anlægsloftet som et sundt redskab til at holde inflationen i skak. 

Katrine Bjerre mener dog, at man sagtens kan implementere et grønt anlægsloft uden at puste til inflationen, da kravene først for alvor træder i kraft om små ti år, og at man derfor kan sørge for, at renoveringen sker løbende.

- Derfor mener vi, at man burde øremærke penge over en længere årrække til at energirenovere og leve op til EU’s krav. Også sådan, at man i højere grad kan planlægge og undgå flaskehalse i byggeriet. 

Investeringen tilbagebetales på energiregningen

I Middelfart siger repræsentanten for byrådet, Alex Gren (S), at landets kommuner kunne have gået i gang med renoveringen for mange år siden. 

I Middelfart Kommune har de over de sidste otte år renoveret alle kommunens skoler for samlet 340 mio. kr., og samtlige af kommunens opvarmede bygninger har fået udarbejdet en vedligeholdelsesplan. 

- Det giver både overblik over den opgave vi står over for, og er den bedste basis for at sikre budgettet til den løbende vedligeholdelse, siger Alex Gren. 

Allerede i 2011 vandt Middelfart Kommune prisen European Energy Service Award 2010, for at have energirenoveret samtlige 97 kommunale bygninger via ESCO-modellen, hvor investeringerne til renoveringen tilbagebetales af de årlige besparelser på energiregningen. 

I ESCO-modellen er det som regel leverandøren, der står for finanseringen af de energibesparende tiltag, hvorfor investeringen ikke er en kommunal anlægsudgift. Dog er kommunal medfinansiering af ESCO-projekter omfattet af anlægsrammen. Det samme gør sig gældende for andre offentlig-private partnerskaber.

- Ambitionen var, at investeringen skulle betale sig hjem på seks til syv år i form af lavere energiregninger, siger Alex Gren. Middelfart Kommunes samlede energiforbrug faldt i den forbindelse med 21 pct.

Og netop ESCO-modelen kan give rigtig god mening, siger Katrine Bjerre. 

Ifølge Synergis vurdering kan halvdelen af de kommunale bygninger rentabelt energirenoveres til energimærke A, B eller C, hvor investeringen tilbagebetales over otte til ti år gennem energibesparelser. En investering på 5,4 mia. kr. i de mest rentable projekter, vil således give årlige energibesparelser på 572 mio. kr., viser en analyse udarbejdet af Transition.

- Det viser, at det ikke kun er en god business-case, men det er tilmed godt for klimaet og for indlæringen i folkeskolerne og effektiviteten gennem et bedre indeklima. 

- Det her er jo rent faktisk kernevelfærd, siger Katrine Bjerre. 

Ifølge tal fra Transition vil den samfundsøkonomiske gevinst for indeklimarenovering af folkeskolerne være 13,54 mia. kr. over 30 år gennem bedre indlæring og mindre sygefravær.

Én samlet ramme er den bedste vej

I et skriftligt svar skriver KL, at de gennem noget tid har været i dialog med staten om, hvordan Danmark og kommunerne håndterer bygningsdirektivet.

- For os er det afgørende, at vi gør tingene enkelt, klogt og gennemtænkt, og at kommunerne ikke bliver tvunget ud i kortsigtede anlægsinvesteringer, der ikke stemmer overens med de lokale behov og prioriteter. For det vil både blive rigtig dyrt og være en svækkelse af lokaldemokratiet, skriver kontorchef i KL’s Økonomiske Sekretariat Michael Laursen.

Han skriver videre, at de derfor også mener, at én samlet ramme er den bedste vej at gå. 

- Det giver hver enkelt kommune mulighed for selv at prioritere deres anlægsinvesteringer efter de ønsker og behov, man har lokalt – herunder også grønne og bæredygtige tiltag, skriver KL’s Michael Laursen.

Red.: Tilføjet afsnit om finansering af ESCO samt kommunal medfinansering.