Bymidten i Billund er ikke tom, men fyldt af gravemaskiner. Kommunen har siden 2012 arbejdet på en vision om at gøre Billund til Børnenes Hovedstad – ikke bare i Danmark, men i hele verden. Visionen er forankret i et ambitiøst offentlig-privat partnerskab, den har hurtigt manifesteret sig fysisk, og den er videreført og vedligeholdt gennem otte år og er udgangspunkt for kommunens planer de næste ti år. 

- Forudsætningen for, at en vision er langtidsholdbar – også når der kommer store uforudsete kriser - er, at visionen er indlysende rigtig, starter Ole Bladt-Hansen, kommunaldirektør i Billund.

Han ved godt, at det er nemmere sagt end gjort, men Ole Bladt-Hansen insisterer på, at det er nødvendigt for, at en kommunal vision kan overleve skiftende politiske flertal, større forandringer i samfundet og nu coronakrisen. Han mener, visionen skal have så dybe rødder, at den bliver meningsfuld og intuitiv for de lokale borgere og virksomheder og hele kommunalbestyrelsen.

Derfor kan en kommunal vision ikke skabes gennem en arkitekttegning eller en slogankonkurrence. Det kommer først senere, siger direktøren fra Billund Kommune.

- Kommunen og vores samarbejdspartnere brugte BIG (arkitektfirma, red.) til at give visionen vinger, men det var ikke her, vi startede. Visionen startede med det unikke ved Billund.

Legoland og Lalandia

- Når vi nævner Billund uden for kommunen, siger alle som det første, at de havde været der som barn eller med deres børn for at besøge Legoland, men de færreste har været omkring byen. Det var og er vores udgangspunkt, og det er jo i virkeligheden blot en god gammeldags swot-analyse, siger Ole Bladt-Hansen.

Swot-analysen er kort fortalt, at placeringen af Legoland og Lalandia er blandt Billunds styrker, og at det skaber en mulighed for at satse endnu mere på børneturisme og udvikling af byen i børnehøjde.

- Jeg tror, alle kan se pointen i at satse endnu mere på børn i Billund – både da vi startede og i dag. Det er troværdigt og ærligt, mens hvis ikke Kirkbi og Lego Fonden var partnere på visionen fra starten, så ville den have været mindre troværdig og set anderledes ud, siger Ole Bladt-Hansen.

Offentligt-privat partnerskab

Sammen med Lego Fonden stiftede kommunen tilbage i 2012 det offentlig-private selskab ‘Børnenes Hovedstad A/S’ med selvstændig ledelse og bestyrelse til at realisere visionen. Selskabet er ejet ligeligt mellem Billund kommune og Lego Fonden og er otte år senere stadig udgangspunktet for det fælles arbejde. 

Tidligere minister Charlotte Sahl Madsen er direktør for den fælles udviklingsorganisation, som er født af partnerskabet og i dag hedder CoC Playfull Minds og beskæftiger omkring 15 medarbejdere. Derudover har både kommunen, Lego og en række andre private virksomheder deres egne projekter, der spiller ind i den samlende vision om at være verdens bedste by for børn og for verden.

Store ord, som er krævende at fokusere og levere på i en kommunal hverdag med kommuneaftaler, budgetaftaler og lokale udfordringer, men partnerskabet forpligter. Billund Kommunes rolle i visionen er at være tovholder på byudviklingen, børnekultur- og sundhed, børneinddragelse og samskabelse samt udvikling af leg, læring og kreativitet inden for kommunens tilbud til børn- og unge. Derudover bidrager kommunen årligt med seks mio. kr. i driftstilskud til den fælles organisation, og det samme gør Lego Fonden.

Visionen for udviklingen af Billund by er på den måde et fælles projekt, men kommunen har som planmyndighed en central rolle.

Den store kanon

- Det er væsentligt, at kommunen holder fast, når man har så stor en investor og så lille en by. Vi havde brug for en samlet vision og ikke bare en tegning af de enkelte forslag til ejendomme. Derfor samarbejdede vi med Kirkbi, Realdania og Bjarke Ingels om vores byvision.

Byvisionen blev et digert værk på 400 sider og et tilløbsstykke. Da Bjarke Ingels præsenterede planen for cirka seks år siden mødte 700 mennesker op i Billund Centret, hvilket svarer til over ti pct. af byens befolkningen.

- Selvom der var flere kontroversielle elementer i planen, så var der ingen kritiske røster på mødet. Dels fordi man havde inddraget mange interessenter undervejs, men også fordi folk faktisk synes, det var lidt fantastisk, mindes Ole Bladt-Hansen.

Siden har kommunen holdt borgermøde hver andet år, hvor investorer og projektmagere giver en status. For kommunen er meget opmærksom på, at det kan være ubehageligt at bo i en by, som er i så stor forandring med så meget nybyggeri.

Processen fra tanke til handling er nemlig gået stærkt i Billund, og det har været helt essentielt for troværdigheden.  

- Nogle visioner har det med at tabe pusten efter nogle år og langsomt miste borgerne og politikernes opbakning. Jeg tror, at det er et udtryk for, at der mangler synlige resultater og landmarks, siger Ole Bladt-Hansen.

- Der skal ske noget konkret hurtigt. Lego House var det første store landmark hos os, siden er der kommet mere til, og vi overvejer hele tiden, hvordan vi kan synliggøre visionen i byen. Vi arbejder fx med en ide om at ændre vores fodgængerovergange i Billund.

Samskabelse med børn

Derudover har kommunen undervejs lagt stor vægt på at inddrage byens børn i at skabe og bygge børnenes hovedstad.

- Det kan man måske ikke se udefra, men det er en stor del af tankegangen, at vi tror på børnenes kompetencer og arbejder på at fremme børn leg, læring og kreativt hos alle børn i kommunen, forklarer Ole Bladt-Hansen.

Intern konkurrence

Det sidste er en vigtig pointe for kommunaldirektøren, at Børnenes Hovedstad er en fysisk by, men visionen om børnenes hovedstad bor i kommunen, og derfor er mentaliteten og kulturen ikke kun noget, der kan henføres til den fysiske by Billund, men er noget, der skal leve og ånde i hele kommunen.

- Det er klart, at det indimellem har givet nogle spørgsmål. Grindsted er vores største by, og derudover har vi fem mindre bysamfund. Så der kan der jo godt komme spørgsmål til, om alle byer nu bliver tilgodeset. Politikerne er jo både valgt for et parti og et sted, og de har forskellige hensyn til deres lokalsamfund.

- Det er så samtidig en af udfordringerne i det offentligt-private samarbejde omkring visionen. Vi er som kommune optaget af at finde den balance og varetage hele kommunens interesser, mens den fysiske manifestation, der primært er båret af de private partnere især fokuserer på at realisere visionen for Billund by.

Alligevel har kommunen undgået de værste trækasserier og ligemagerier i visionsarbejdet. Det er der flere forklaringer på. Først og fremmest er visionen indlysende rigtig, som kommunaldirektøren påpeger igen og igen. Dernæst har kommunen indgået et offentlig-privat partnerskab, som er med til at fastholde fokus. Endelig har kommunen bygget bro mellem byens og kommunens vision i en ny fælles udviklingsstrategi, som tager afsæt i, at det forpligter at huse børnenes hovedstad, og at leg, læring og kreativitet skal være en fælles tilgang i hele kommunen både for børn og voksne. 

Udviklingsstrategien hedder derfor meget rammende ‘Fremtidens Legeplads’ og sætter retningen for Billund Kommune i de næste ti år. Kommunens overordnede planstrategi forankrer dermed visionen om Børnenes Hovedstad i fremtiden.

Coronakrisens konsekvenser

Status 2020 er, at børnerådet er flyttet til byen, kommunen er godt på vej til at blive Danmarks første Unicef certificerede børnevenlige kommune, Lego House er opført i Billunds centrum, et nyt bycenter med boliger og 2.800 m² butikker er ved at blive bygget i centrum, og samtidig udvider Legoland og Lego opfører nyt hovedkontor osv. Listen er lang over konkrete projekter, som enten er realiseret eller i gang.

Så kom coronakrisen, og det kan ikke undgå at påvirke byen og strategien, reflekterer Ole Bladt-Hansen.

- Min egen bekymring, som jeg ikke engang har fået vendt med politikere endnu, er, hvilken betydning coronakrisen får for bymidterne over hele landet. Danskerne vænner sig til at handle online og til at gå på arbejde og holde møder med hinanden og kommunen hjemmefra. Det kan blive en kæmpestor øvelse at hive folk ud af deres hjem igen efter krisen, men jeg tror, at vi fortsætter med at søge mod fællesskabet og bymidten, men detailhandlen vil nok få en mindre rolle, og så er det i endnu højere grad kulturen, der skal skabe liv i vores bymidter i fremtiden. Derfor er visionen om Børnenes Hovedstad heller ikke truet, som jeg ser det. Visionen er stadig indlysende rigtigt for Billund, konkluderer Ole Bladt-Hansen.

Det kan dog være, kommunen får brug for at opdatere swot-analysen.