‘Tillykke med aftalen. Meeen 20 dages forhandlinger for en rød-grøn ønskeseddel? Glemte de ikke at snakke om, hvordan regningen skal betales… Mange visioner, men desværre ufinansieret og ukonkret.’

Det var ikke en glad afgående statsminister, der fløj til knapperne på Twitter, da det nye røde flertals aftale om regeringsmagten – den såkaldte politiske forståelse – blev offentliggjort. Det, Lars Løkke Rasmussen ikke havde fået fat i – og som langt de fleste andre også manglede at få fat i – var bare, at der slet ikke var tale om et regeringsgrundlag eller en ønskeseddel, som Løkke udtrykte det. 

I stedet er der tale om en aftale mellem Socialdemokratiet, Radikale, Enhedslisten og SF om, at så længe de ting, der står på papiret, bliver opfyldt, så skal de andre partier nok lade være med at vælte den socialdemokratiske regering. 

Alligevel er papiret faktisk fyldt med socialdemokratiske aftryk. Langt flere konkrete tiltag end de andre partier har fået. Det viser en gennemgang, kommunen.dk har lavet. Vi har her sammenholdt de konkrete tiltag i forståelsespapiret med alle de politiske udspil, de fire partier er kommet med i løbet af den seneste valgperiode. 

40 socialdemokrater
I alt har vi her på redaktionen kunnet udtrække 122 konkrete tiltag i forståelsesdokumentet. Det er selvfølgelig altid en vurdering, hvad der er konkret, og hvad der er lidt fluffy. Men af vores liste fremgår blandt andet, at der skal oprettes et udvisningscenter til udvisningsdømte, og at regeringen vil lave en undersøgelse af, om det er muligt at forbyde sprøjtning og gødskning i en række specifikke beskyttede naturområder.

Det sidste var hverken radikal eller SF’sk politik før valget. Og sådan er det med flere tiltag i aftalen. 

I alt er der 40 tiltag i aftalen, som er tydelige overløbere fra de socialdemokratiske valgudspil. Nogle af dem er SF enige i, andre er De Radikale enige i. Enhedslisten er knap så enig i det meste. 

Alligevel lægger Enhedslisten stemmer til den socialdemokratiske regering, fordi aftalen blandt andet indeholder en samtykkebaseret voldtægtslovgivning (kernepolitik for Enhedslisten og Radikale) og minimumsnormeninger (krav fra SF og Enhedslisten). Og fordi alternativet ser værre ud for den rød-grønne yderfløj.

Klare SF’ere og tågede radikale
En af grundene til, at Socialdemokratiet har så mange konkrete tiltag i dokumentet, er dog også, at partiet før valget var kommet med langt flere konkrete politiske udspil. Mens SF for eksempel var leveringsdygtig i 83 konkrete tiltag i deres udspil, har Socialdemokratiet fremført 283 konkrete ønsker i politiske udspil mellem folketingsvalgene i 2015 og i 2019. 

I alt har Radikale fået 21 tiltag i aftalen, som kommer fra deres politiske udspil, mens SF har fået 23.

Alligevel er der steder i forståelsesdokumentet, hvor det er tydeligt, at SF har sat tydelige fodspor. Hele klima-delen af papiret er for eksempel i store træk en 1:1 gengivelse af SF’s klimaudspil. 

Og så var det kun SF, der var gået til valg på at bevare en stribe lukningstruede VUC-uddannelser. Uddannelser, som nu ser ud til at få lov at fortsætte, hvis dokumentet står til troende. 

Også De Radikale har fået en godbid eller to, som er deres helt alene. For eksempel står en lempelse af bo- og gaveafgiften for virksomhedsarvinger til at blive rullet tilbage. Og selvom det egentlig også er venstrefløjspolitik, er det kun De Radikale, der er gået til valg på det. Lidt samme historie gælder lempede krav til personer, som modtager danskundervisning, og at prisen på cigaretter skulle hæves. 

Sejrens pris
Dermed står Mette Frederiksen tilbage som sejrherre ved forhandlingerne om regeringen. Radikale er hentet ind i folden med cigaretafgifter og en afskaffelse af kontanthjælpsloftet. 

Det kostede på udlændingeområdet, hvor Socialdemokratiet har måttet give sig på integrationsydelsen, Lindholm og danskundervisningen. Til gengæld er det en kernesocialdemokratisk arbejds- og fordelingspolitik, der er nedskrevet i aftalen.

De resterende aftaler, herunder kulturområdet, skal som bekendt forhandles af regeringen med alle partier. Der kommer intet regeringsgrundlag, siger Mette Frederiksen. Det giver mulighed for, at de resterende valgløfter og udspil fra både blå og rød blok kan komme i spil, og vi følger troligt med.