Skyerne ligger tunge og grå over parkeringshuset. Solen er langt væk, og det kan derfor virke paradoksalt, at Kristian Jensen, administrerende direktør for Green Power Denmark, Jacob Bundsgaard (S), borgmester i Aarhus, og Nicolaj Bang (K), rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus, er samlet for at kigge på solcellerne, der er installeret på taget af parkeringshuset. 

Solcellerne på kommunernes bygninger har en kontroversiel historie. Solceller på offentlige bygninger har længe været beskrevet som lavthængende frugter for kommunerne i den grønne omstilling. Alligevel har det stået bemærkselsesværdigt stille på området. 

Klima-, Energi- og Forsyningsminister Lars Aagaard (M) havde da heller ikke siddet længe i stolen, før han fik et brev fra landets borgmestre, som opfordrede ministeren til at fjerne bureaukrati og besværlige regler, som ifølge borgmestrene stod i vejen for at sætte solceller op på de offentlige tage. 

Som reglerne er, kan kommunerne godt installere solceller, men det skal ske i et adskilt selskab. Tidligere har hver enkelt solcelleanlæg skulle adskilles i sit eget selskab, mens det nu er tilladt at samle anlæggene på tværs af kommunen i et enkelt udskilt selskab. 

Det er dog stadig for bøvlet og besværligt, beklagede borgmestrene sig, men ministeren viste ikke den store sympati over for borgmestrenes nød. 

Den nye selskabskonstruktion, hvor solcellerne altså opsættes og drives af et selskab, som kommunen eller regionen kun har begrænset hæftelse for, har indtil nu ikke haft nogen særlig tilslutning hos kommunerne. 

I Aarhus har man nu etableret Aarhus Kommunes Klimaselskab ApS, der skal stå for driften og udbygningen af solcelleanlæg på kommunale tagflader.

Og nu vil kommunen meget gerne dele sine erfaringer – derfor står branchedirektøren nu med borgmesteren og rådmand en regnvåd februardag på toppen af et parkeringshus. 

Den næstbedste løsning

Reglerne kan ved første øjekast synes ulogiske for ikke at sige uforståelige. Solcellerne på parkeringsanlægget, som er en ældre bygning, skal udskilles til sit eget selskab. 

Omvendt skal solcellerne på et af de mange nybyggerier i byen ikke udskilles, fordi det er tilladt for kommunen at aftage strøm fra solcelleanlæg, der opsættes i forbindelse med nybyggeri eller gennemrenoveringer. 

- Der har været en del frustrationer og mangel på forståelse for de her regler, fortæller Nicolaj Bang.

Det samme gør sig gældende i mange af nabokommunerne, fortæller rådmanden, og mange kommuner havde håbet, at reglerne ville blive lempet. 

- Men når vi ikke har kunne få det, vi gerne ville, har vi valgt at se fremad, siger Nicolaj Bang. 

Det nyetableret klimaselskab skal stå i spidsen for opsætningen og driften af solcelleanlæg på kommunens tagarealer. Og der er nok af plads, når man ser Aarhus Kommune ovenfra. 

- Vi har 71.000 kvadratmeter tagarealer, som er egnet til solcelleanlæg, hvilket svarer til cirka otte pct. af vores kommunale tage, fortæller Knud Jensen, projektleder for solceller i Aarhus Kommune. 

Solcellerne vil potentielt kunne producere strøm til 7.000-8.000 husstande, forklarer han. 

Beregninger er dog behæftet med en vis portion usikkerhed, da bare små ændringer i priserne kan få stor betydning for de samlede omkostninger – eller gevinster – på tværs af kommunen. 

- Det er ikke et mål i sig selv, at vi skal tjene penge på solcellerne, men det er klart, at der skal være en positive business case, og det skal løbe rundt, forklarer Jacob Bundsgaard (S), som også fortæller, at det mulige overskud fra strømproduktionen først og fremmest skal afbetale det lån, der ligger forud for investeringerne i solcellerne, og at pengene derudover skal geninvesteres i nye anlæg. 

En ny Aarhus-model

I Aarhus har byrådet nedsat en række bindende klimamål. Hvis de mål ikke nås i det givne år, har byrådet forpligtet sig til at kompensere og indhente et eventuelt ‘underskud’. Man har derfor travlt, og borgmesteren er glad for, at man nu kan komme igang med solcellerne.

– Det er helt afgørende for den grønne omstilling, at vi får mere vedvarende energi. Her rummer vores offentlige tagflader et stort potentiale, og det har vi som kommune en interesse i at udnytte, siger Jacob Bundsgaard. 

Hos Green Power Denmark har direktør Kristian Jensen et håb om, at Aarhus’ model kan inspirere andre kommuner. 

– Aarhus har fundet en model, som andre kommuner og regioner kan kopiere, hvis de ønsker at fremme den grønne omstilling med etablering solcelleanlæg på tagarealer, siger Kristian Jensen. 

Potentialet er kæmpestort og kan mangedoble elproduktionen fra solceller i de danske byer, forklarer han.  

- Det ville gøre en markant forskel for den grønne omstilling i Danmark, hvis de danske kommuner og regioner screenede alle deres bygninger og lavede udbud for de tagarealer, hvor det giver mening at opsætte solcelleanlæg. På sigt ville det måske også give mening for private energiselskabet at byde ind med løsninger, der ville sikre endnu mere grøn og billig strøm til borgerne i kommunerne. 

Vigtigst at komme igang

Med den nuværende lovgivning, har kommunerne mulighed for at samle solcelleanlæg på tværs af kommunen i ét udskilt selskab. Det er dog også muligt for flere kommuner eller regioner at gå sammen i et fælles selskab. 

Hvorvidt sådan et arbejde eventuelt skal faciliteres af KL eller Green Power Denmark, ønsker deltagerne dog ikke at komme ind på: 

- Det er omfattet af relativt lave omkostninger at oprette sådan et selskab og drive det, så vores interesse har først og fremmest bare været at komme i gang, siger Jacob Bundsgaard.  

Men selvom borgmesteren beskriver det som en let opgave, så er der stor interesse hos andre kommuner i at følge det arbejde, som Aarhus nu er gået i spidsen for – og måske at blive en del af på sigt.  

- Jeg har oplevet en stor interesse i, at finde løsninger på denne udfordring. Vi er meget interesseret i at dele ud af vores erfaringer eller at samarbejde med andre kommuner, så vi kan sikre, at vi for flere solceller op på de kommunernes tage, siger Nicolaj Bang.