95 dage skulle der gå, før De Radikales trussel om et mistillidsvotum skulle få konsekvenser. Dagen inden sandet skulle rinde ud i Sofie Carsten Nielsens mistillidstimeglas, kaldte statsminister Mette Frederiksen (S) til valg. 

Men samtidig med at Mette Frederiksen trykkede på valgknappen, lukkede den politiske hverdag ned – og dermed også den lovgivende proces. 

- Det er lidt noget lort, kommenterer en pressemedarbejder for en interesseorganisation i telefonen.

Organisationen kan nemlig se længe ventet lovgivning blive fanget af valgdatoen, kort før den kunne nå i mål. Og den er ikke alene. En lang række politiske aftaler nåede ikke at blive til lovgivning, selvom der lå et flertal bag dem. 

En række aftaler kan sove trygt gennem valgkampen med et solidt flertal bag sig. Det gælder fx infrastrukturplanen 2035, rammerne for en helhedsorienteret indsats, klimaplanen for en grøn affaldssektor, sundhedsreformen samt udbredelse af velfærdsaftaler på ældreområdet. 

Det gælder blandt andet aftaler om offentligt ansattes ytringsfrihed, en række miljøinitiativer i byerne som fx nul-emissionszoner, en omlægning af hjemløseindsatsen samt et nyt kontanthjælpssystem. 

- Det er drønærgerligt, hvis de gode intentioner i aftalen nu falder til jorden, siger Ask Svejstrup, sekretariatsleder hos de hjemløses landsorganisation Sand. 

- Det er frygteligt frustrerende. Vi kan ikke holde til, at det tegner til, at ét gælder om mandagen, og om torsdagen er det noget nyt. Vi har brug for brede aftaler og et langsigtet træk, så vi også som aftalepart med kommunerne og regionerne kan indgå de rigtig aftaler og få gang i de rigtige processer, siger Mona Striib, forbundsformand hos FOA.  

Valgkamp før udskrivelse

Selvom der ikke formelt var udskrevet valg, så har den uofficielle valgkamp været i gang længe med annoncer i aviser, på busser, sågar med en ekstraordinær statsminister-’triel’. 

Man skal dog ikke gå alt for lang tid tilbage i historien for at se, at det ikke er noget særsyn med en tyvstart på statsministerdebatterne. I 2011 var der ligeledes et langt optræk til valget, og Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt begyndte at duellere, før valgkampen formelt var skudt i gang.

Det er den nu, og det bliver en af de længere. 27 dage, to dage kortere end valget i 2019, som var den længste valgkamp siden 1975. 

Der har dog summet af valgkamp i lang tid, og det har påvirket politikernes arbejde, mener Mona Striib: 

- Der går lidt for meget personfnidder og drillerier i den. Det gør, at de politiske ambitioner og substans forsvinder lidt, siger hun og tilføjer, at hun personligt er voldsomt træt af personfnidder i dansk politik. 

Kun halvdel af lov nåede i mål

For de hjemløse kan det være særligt frustrerende, at valgkampen falder, som den gør. Det betyder nemlig, at det kun er halvdelen af et tiltag, der skulle hjælpe hjemløse over i billige boliger i kommunerne, som er blevet gennemført. 

- Vi påpegede allerede fra starten, at vi var bekymrede over, at aftalen skulle gennemføres i to spor, fortæller Ask Svejstrup fra Sand. 

Implementeringen af den politiske aftale med regeringen, Dansk Folkeparti, SF, Enhedslisten og Kristendemokraterne er delt i to spor; ét, der handler om at skaffe nye boliger til hjemløse, og ét andet spor, der handler om den sociale indsats. 

- Vi risikerer nu, at vi får billige boliger, men at der ikke kommer nogen hjemløse ud i dem, som det ellers var tiltænkt. Det er drønærgerligt, hvis de gode intentioner i aftalen nu falder til jorden, fordi ministeriet ikke har lavet sit benarbejde i tide, siger Ask Svejstrup og fortsætter: 

- For første gang i mange år var der lavet en aftale på både social- og boligområdet, som så ud til at kunne komme hjemløse til gode. En stor del af hjemløseverdenen hyldede aftalen. Nu står vi i stedet og kan sige: ‘hold kæft, hvor er det ærgerligt, at man ikke fik landet den aftale, som helt sikkert kunne gavne mange’.

Frustration blandt støttepartier

Det er ikke kun hos interesseorganisationerne, at frustrationen er til at føle på. Det gælder også en række af de partier, som nu kan se politiske aftaler med netop deres aftryk sande til kort før implementering. 

- Det er ingen hemmelighed, at vi synes, valgtimingen er en smule uheldig grundet de kriser, Danmark står overfor. Med det sagt er det jo vilkåret for politisk aftaler, at de ryger på pause under et valg, siger gruppeformand Karina Lorentzen (SF). 

Hun afviser dog, at den lovgivende proces er gået i dvale på grund af valgspekulationer. 

- Tværtimod knoklede vi jo aftaler ud over rampen, siger hun. 

Hun medgiver dog, at selve valgudskrivelsen har sat en kæp i hjulet på en række aftaler. 

- På den korte bane har det jo desværre sparket nogle utroligt vigtige aftaler til hjørne rent lovgivningsmæssigt. På den længere bane kan det få voldsom betydning for, om Danmark opnår fx klimamålene, at De Radikale spiller hasard med det grønne flertal ved at flirte med de borgerlige, siger hun. 

Også hos Enhedslisten deler man bekymringerne for de aftaler, man i rød blok ellers har stået sammen om: 

- Det er klart, at vi er bekymrede for, at vi kan se en række politiske aftaler, som vi har været med til at indgå, risikere at blive rullet tilbage, hvis regeringsmagten skifter, siger Enhedslistens Peder Hvelplund. 

Selvom Enhedslisten gennem tiderne ikke selv har været bange for at skulle true med mistillid mod en siddende regering, så møder De Radikales trussel ringe forståelse. 

- Jeg kan godt forstå, at man kan sige, at regeringen skal levere på et politisk område, og ellers vil man stille mistillid. Men det er jo bundet op på konkret politik. Der må jeg bare konstatere, at De Radikales trussel har jo ikke været bundet op på noget politik, men alene en dato, siger Peder Hvelplund og tilføjer:

- Det er meget frustrerende, at implementeringen af det parlamentariske arbejde, vi har lavet, går i stå på den baggrund med en forholdsvis arbitrær begrundelse og timing for at udskrive et folketingsvalg.  

Overrumplet af kriser

Hos FOA har man længe arbejdet med input til en ny ældrelov, som efter planen skulle lande i år. Det var i hvert fald det, som statsministeren satte som ambition i sin nytårstale. Det viste sig dog hurtigt, at det var sværere end som så i takt med, at krig, inflation og energikrise lagde beslag på politiske kræfter. 

Allerede fra start, var Mona Striib skeptisk i forhold til, om regeringen ville kunne nå at komme i mål med den omfattende ældrelov. 

- Da De Radikale begyndte at vifte med deres trussel om et mistillidsvotum, vidste vi godt, at det ikke kunne lade sig gøre. 

Også Ældre Sagen har været skeptisk i forhold til, om regeringen ville kunne nå i mål med den lovede ældrelov. 

“Vi ser frem til at se en ældrelov blive præsenteret og gerne hurtigst muligt. Men vi har efterhånden vidst i lang tid, at en sådan lov først ville blive vedtaget efter et valg,” lød det fra Ældre Sagen allerede tilbage i midtseptember. 

I foråret 2022 nedsatte regeringen et rådgivende panel og tre ekspertgrupper med tidligere departementschef Per Okkels i spidsen, der havde til formål at rådgive regeringen i arbejdet med en ny ældrelov. 

I begyndelsen af september præsenterede Per Okkels rapporten, som lagde op til markante ændringer i, hvordan hele ældreplejen skulle arbejde. Og det kræver et massivt stykke arbejde at rette op på forholdene i plejesektoren og den offentlige sektor. 

- Der er ikke noget quickfix med de udfordringer, vi står foran med flere ældre og store rekrutteringsudfordringer. Det er ret komplekst, og hvis vi ikke skal ende i et nyt regeltyranni, er det afgørende at gå grundigt til værks. Det vidste vi godt ville blive tidskrævende, siger Mona Striib. 

Nu risikerer FOA, at man må starte forfra på arbejdet med en ældrelov, hvis en ny regering ønsker en anden retning. 

- Selvfølgelig er det frustrerende, men det er vilkårene for både det arbejde, vi og også kommuner og regioner, laver, at det er det til enhver tid politiske flertal, der bestemmer retning. Dem må vi så bare forsøge at præge, så godt vi kan.