Der er trykket på knappen. Ansigtsmimikken er stram og stemningen anspændt. Alle folketingspartier med undtagelse af Enhedslisten har valgt at sende Danmark i krig i Irak, hvor fjenden er den ekstreme islamistiske gruppe Islamisk Stat (IS). Forsvarsministeren forsikrer denne torsdag formiddag pressen, om at syv fly kan være på vingerne indenfor én time på vej mod en base i Kuwait.

Spørgsmålet, som ingen rigtig kan svare på, er, om vi på sigt skaber flere fjender eller venner med endnu en dansk krigsaktion i Mellemøsten. Både modstandere og tilhængere af aktionen mener, at terrortruslen i Danmark vokser med et nyt krigsengagement.

- Det er vores håb, at vi kommer i en situation, hvor vi får stoppet og nedkæmpet IS, så den ikke har en sikker havn, hvorfra bevægelsen kan udøve terroraktivitet. Det gælder både i Irak og Syrien, men for den sags skyld også for terroraktivitet, der kan ramme Europa og Danmark, siger Venstres forsvarsordfører Troels Lund Poulsen.

Har Danmark fået flere fjender i dag?

- Jeg ved ikke, om man kan stille det sådan op. Men det er klart, at vi i Danmark bekender os til, at vi skal vise vores solidaritet internationalt. Og når man gør det, så er det klart, at man er på alles radar.

Flere trusler

Forsvarsminister Nicolai Wammen vil heller ikke afvise, at terrortruslen i Danmark nu er større:

- Der er en situation, hvor trusselsniveauet i forhold til Danmark er højt. Det var det i går, det er det i dag, og det vil det også være i morgen.

Dansk Folkepartis forsvarsordfører Marie Krarup anerkender, at Danmark får flere fjender på grund af indsatsen mod IS.

- Umiddelbart gør vi selvfølgelig, fordi vi går ind i konflikten. Det gør man, når man går ind i et slagsmål. Man kan også bare lægge sig ned og lade sig tæske – men det hjælper ikke på lang sigt. På kort sigt kan man få fred ved at lave ingenting, men på langt sigt bliver man bare undertrykt, siger hun.

Holger K. Nielsen, der er forsvarsordfører for SF, var stærk modstander af USA’s krig mod Irak i 2003, men han mener, at situationen er anderledes med IS, da Danmark støtter irakiske regeringsstyrker og kurdiske tropper.

Med læren fra Afghanistan, Libyen og Irak in mente: Er der en fare for, at Vesten får flere fjender, når vi igen blander os i Mellemøstens magtkampe?

- Selvfølgelig er der en fare for det, men vi er blevet bedt om at hjælpe. Vi går ikke ind og besætter, som man gjorde i 2003. Der er tale om, at vi hjælper nogle landstyrker fra det kurdiske område mod IS, som er en farlig fjende.

Kunne man ikke argumentere for, at de forskellige etniske grupperinger i Irak havde bedre af selv at udkæmpe en magtkamp og afklare magtforholdene i regionen?

- Jo, det skal de også. Men IS er så satanisk en bevægelse, at den skal bekæmpes. Det skal vi forholde os til.

Der findes mange barbariske bevægelser i denne verden – hvorved adskiller IS sig?

- Det er da en barbarisk og fascistisk bevægelse, der halshugger folk, undertrykker kvinder og vil lave et kalifat. Er det ikke noget andet?

- IS er også en trussel mod os … - Ved du hvad, jeg gider ikke snakke med dig mere.

Støt IS-modstandere

Hos Enhedslisten, der som beskrevet er imod danske bombetogter i Irak, mener forsvarsordfører Nikolaj Villumsen, at Vesten bør hjælpe lokale kræfter mod IS:

- Man kommer desværre til at opleve en styrkelse af de ekstreme kræfter og IS. Det så vi i sidste Irak-krig. Den førte til kaos og endnu mere ekstremisme. Nu begår Folketinget endnu en gang en stor fejl, når det sender Danmark i krig.

Mange vil sige, at IS er så vidtfavnende og international en organisation, at der ikke er noget alternativ til at bekæmpe IS i Irak. Hvorfor skulle Danmark afstå fra at forsvare sig mod IS?

- Debatten handler ikke om, at vi ikke skal gøre noget. Fra Enhedslistens side har vi foreslået, at vi støtter de demokratiske kræfter i Irak og Syrien, som kæmper mod IS. De luftangreb, som vi nu vil gennemføre, kommer ikke til at stoppe IS. De kommer til at styrke IS.