Et markant forandret landskab skal skabes under et enormt tidspres. 70 pct. reduceret CO₂-udledning i 2030 er målet. Pladskrævende solcelleanlæg, landvindmøller og biogasanlæg i stor skala er en klimamæssig nødvendighed, men placeringer møder ofte modstand. Og det i en grad så halvdelen af de aktuelle planer for landvind, der lige nu ligger på kommunale skriveborde, ikke vil blive realiseret.

Den vurdering kom under Klimafolkemødet fra branchechef i Dansk Energi Kristine Grunnet, som konstaterer, at det for firmaerne bliver vanskeligere og vanskeligere at placere anlæg. Hensyn til naboer og natur kommer ofte foran de energianlæg, hun i stedet for generende elementer gerne ser bliver betragtet med nationale stoltheder.

Grunnet erkendte, at branchen i mange tilfælde HAR tromlet anlæg henover naboerne og er på det rene med, at firmaerne har et ansvar for at sikre lokal opbakning tidligt i planlægningen. Hun slog til lyd for, at alle kommuner bør have en plan for, hvordan de vil bidrage til den grønne omstilling. Altså 98 grønne klimaråd, der også kan udpege de zoner, hvor de nødvendige anlæg kan være.

Planlæg i helheder

To ideer til at få naboerne med på et klima-forandret landskab kom fra Middelfart-borgmester Johannes Lundsfryd Jensen (S): 

- Begynd i de områder, hvor modstanden er lavest, og tag jeres egen medicin. Med andre ord, hvis borgerne skal tåle naboskab til møllestøj, kan det hjælpe på processen, hvis kommunens eget rådhus faktisk er bygget bæredygtigt, og der er blomster i rabatterne.

Altså at kommunen selv i praksis gør det, man forlanger af borgerne, giver legitimitet.

Den allerstørste forhindring for omstilling finder Søren Møller, formand for samarbejdet “Fremtidens bæredygtige landskaber” i ministerier, der har med hver sin del af det hele at gøre - uden at samarbejde. Og det forsinker arbejdet med at udtage lavbundsjord, reducere CO₂-belastning fra landbruget, give plads til møller og solcelleparker, skabe ny natur og forbedre vandmiljøet i ét hug.

For ham at se er tiden på at gøde jorden for klimaanlæg bedst brugt ved køkkenbordene med forhandling ude hos de lodsejere, der skal lægge jord til anlæggene og måske gå med til at rive forfaldne gårde ned for at skabe god plads med langt til naboer. 

Bæredygtige landskaber med hensyn til både erhverv, klima, miljø og natur kræver nu en gang helhedsplaner. Og den proces må ifølge Søren Møller gerne tage et par år, for de vedvarende energianlæg kan måske stå i 100 år.