Svært psykisk syge står øverst i tiårsplan
Svært psykisk syge står øverst i tiårsplan
Psykisk syge, der udskrives for tidligt, fordi en anden har endnu mere brug for sengen.
Børn og unge, som forgæves søger hjælp i kommunen og i ventetiden bliver alvorligt syge.
Trængslerne i psykiatrien er mange, og den tiårsplan, som sundhedsminister Magnus Heunicke (S) kunne præsentere tirsdag, har været længe ventet.
Aftalen, som har et bredt politisk flertal bag sig, fokuserer især på dem, der kæmper med svære psykiske lidelser og på børn og unge i mistrivsel.
De sygeste skal tilbydes bedre og mere behandling i regionernes psykiatri, og for de yngste skal der være "let tilgængelig" adgang i kommunerne.
Økonomien er langt fra målet
I Bedre Psykiatri - en interesseorganisation for pårørende til psykisk syge - er generalsekretær Jane Alrø Sørensen positiv.
Hun er især glad for, at det er de to grupper, der står forrest.
- Det er fornuftigt, hvis flere børn og unge kan hjælpes i kommunen, inden de bliver så syge, at de skal behandles i psykiatrien, siger hun og nævner, at der i dag kan gå op til fem år, før et barn er blevet udredt.
Planen afsætter cirka en halv mia. kr. om året, og dermed er der langt til de 4,5 milliarder, som Vive - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd - sammen med landets psykiatere ifølge Politiken har vurderet, at psykiatrien har behov for.
Lægeforeningens formand: Dybt skuffende
Penge, som blandt andet skulle bruges til at uddanne flere psykiatere. Lægeforeningen har peget på, at der er behov for 150 ekstra, hvis der skal være tilstrækkeligt med psykiatere til at behandle det voksende antal syge. Men det tager planen ikke højde for, hvilket er "dybt skuffende", siger Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen.
- En stor del af psykiatriens problemer hænger tæt sammen med manglen på speciallæger. Derfor er man nødt til at uddanne markant flere, for ellers vil der blive ved med at være for få til at behandle mennesker med psykiske lidelser. Og så fortsætter psykiatriens problemer.
En stor del af psykiatriens problemer hænger tæt sammen med manglen på speciallæger. Derfor er man nødt til at uddanne markant flere, for ellers vil der blive ved med at være for få til at behandle mennesker med psykiske lidelser. Og så fortsætter psykiatriens problemer.
For nylig viste en undersøgelse, at hver femte overlæge i psykiatrien og hver fjerde overlæge i børne- og ungepsykiatrien har forladt jobbet. Nogle til fordel for et privathospital eller en speciallægepraksis.
Den udvikling vil tiårsplanen ikke bremse, siger formand for Overlægeforeningen Susanne Wammen.
- Der skal nogle helt andre løft til, hvis den flugt skal imødegås. Det handler ikke om løn, men om en frustration hos lægerne over, at der er for lidt tid til reel behandling. Det er en kæmpe frustration for lægen at sidde over for patienten og præcist vide, hvilken behandling der skal til uden at kunne tilbyde den.
I Sind, landsforeningen for psykisk sundhed, har formand Mia Kristina Hansen også sine betænkeligheder.
Hun er enig i, at det er fornuftigt at begynde med de mest syge, børn og unge. Men hun tvivler på, om der er afsat tilstrækkeligt med penge til, at planen vil kunne mærkes ude i virkeligheden hos de familier, som føler sig magtesløse.
- Vi har så mange gange haft forhåbninger om en bedre psykiatri, hvor det har vist sig, at det var en masse ord. Jeg får en knude i maven, når jeg tænker på, om det vil blive det samme denne gang.
Psykiatriplan med fem fokusområder
- I januar kom Sundhedsstyrelsen med 37 anbefalinger til en bedre psykiatri. Disse har dannet grundlag for forhandlingerne om en ny tiårsplan.
- Planen skal føre til tidligere opsporing og sikre bedre hjælp til det stigende antal borgere med mental mistrivsel og psykisk sygdom.
- I første omgang har planen fokus på fem områder: kommunale tilbud til børn og unge i mistrivsel, bedre behandling af borgere med svær psykisk lidelse, kamp mod stigmatisering af borgere med psykisk sygdom, en styrket tværfaglig indsats og bedre forskning.
- Partierne bag aftalen vil afsætte 201 mio. kr. ekstra på finansloven for 2023. I de følgende år hæves beløbet til knap 500 millioner årligt.
Kilder: Ritzau og Politiken.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.
