Kommunen.dk
MENU

Stress er også et problem i lokalpolitik

Arbejdstid, samarbejdsvanskeligheder og pres fra borgerne lægger et stort pres på lokalpolitikere, som kæmper med at finde tid til politik på deltid.

Stress er også et problem i lokalpolitik

Arbejdstid, samarbejdsvanskeligheder og pres fra borgerne lægger et stort pres på lokalpolitikere, som kæmper med at finde tid til politik på deltid.
Ved KV21 gik Sonja Marie Jensen (S) efter borgmesterposten i Nyborg uden held. Et halvt år efter gik hun ned med stress efter længere tids politisk overarbejde.
Ved KV21 gik Sonja Marie Jensen (S) efter borgmesterposten i Nyborg uden held. Et halvt år efter gik hun ned med stress efter længere tids politisk overarbejde.
Foto: Thomas Borberg, Ritzau Scanpix

Flere og flere danskere kæmper i dag med stress. Ifølge Danmarks Statistik er andelen af voksne danskere med en høj score på stressskalaen steget fra 21 pct. i 2013 til 29 pct. i 2021. 

Problemstillingen er langt fra ny, men debatten om stress har henover de seneste måneder fået ny aktualitet. Særligt efter Jakob Ellemann-Jensen (V) sygemeldte sig på ubestemt tid i starten af februar. Stress blev ikke direkte nævnt, da Jakob Ellemann-Jensen annoncerede sin sygemelding på Facebook, men skrev i stedet, at sygemeldingen kom efter en periode, hvor han har “haft usædvanligt travlt gennem længere tid”. 

“Nu sender min krop et signal om, at det er tid til at tage en pause, hvis ikke det skal ende galt. Det vil jeg lytte til.”

I en efterfølgende Facebook-opdatering åbner Jakob Ellemann-Jensen selv for første gang op for, at han har været sygemeldt med stress. Politikernes arbejdsforhold har i den forbindelse været debatteret flittigt, men debatten har primært taget udgangspunkt i landspolitikerne. 

Udfordringerne med stress begrænser sig dog ikke til Folketinget og ministerierne. Stress er i høj grad også rykket ind i byrådssalen. 

Pres fra flere sider

Rasmus Tue Pedersen, seniorforsker hos Vive, arbejder blandt andet med at undersøge lokalpolitikernes arbejdstid og -vilkår. Selvom han ikke decideret har undersøgt omfanget af stress, så vil det ikke være overraskende, hvis mange af dem er stressede, siger han direkte. 

Han fremhæver særligt tre grunde til, at mange lokalpolitikere kan ende med at blive stressede: Arbejdstid, samarbejdsvanskeligheder og pres fra borgerne. 

- Det er en evigt tilbagevendende problematik, at lokalpolitikerne ender med at bruge alt for meget tid på deres politiske arbejde, fortæller Rasmus Tue Pedersen. 

Han understreger dog, at arbejdsbyrden ikke er et problem for alle. 

- Hvis du er pensionist eller deltidsansat, er det ikke noget problem at bruge 20 timer om ugen på arbejdet i byrådet, men hvis du har små børn eller et fuldtidsjob eller gerne vil gøre karriere, så bliver det en udfordring, siger han. 

Det er særligt lokalpolitikerne under 40 år, som oplever udfordringer med at finde den rette work-life balance. Og mange af dem har høje ambitioner enten i forhold til deres politiske arbejde, hvor der ofte bliver lagt flere timer i arbejdet end for den gennemsnitlige lokal- og deltidspolitiker. 

- Der er mange forskellige typer i lokalpolitik. Mange er fint tilfredse med at sidde i byrådet uden andre politiske ambitioner. Men andre vil meget gerne stige i det politiske hierarki, både inden for kommunen og inden for landspolitik. 

Udfordringen med for mange opgaver er dog dobbeltsidet, for selvom nogle byrådspolitikere føler, at de er belastet af de mange opgaver og møder, er det de færreste, der vil give det fra sig. 

- De fleste vil gerne sidde med i udvalgene og have fingrene nede i meget konkrete, lokalpolitiske opgaver. De fleste er ikke interesserede i, at man tager opgaver væk fra dem. 

Tungt ansvar

Modsat Christiansborg, hvor en stor del af de nyvalgte folketingsmedlemmer enten kommer med en baggrund i ungdomspartier, politiske organisationer eller netop kommunerne og regionerne, er byrådet det første møde med politik for de nyvalgte. 

Tjansen i byrådet byder derfor på en introduktion til det politiske liv på godt og ondt. For de nyvalgte ved KV21 har 2022 været et år, der har budt på mange svære politiske prioriteringer og et stort pres, fortæller Kalle Syberg Kjær fra Komponent. 

- Rigtig mange kommuner har været igennem hårde budgetforhandlinger, hvor der er skåret ind til benet. Og det drømte de ikke om, da de gik ind i politik. De havde måske ambitioner om at gøre noget godt for børnene eller klimaet, og nu skulle de tage medansvar for million-besparelser, fortæller Kalle Syberg Kjær. 

Kalle Syberg Kjær er med til at arrangere de fælles introduktionskurser for nyvalgte byrådspolitikere. Arrangørerne har netop afholdt en række opfølgninger, hvor de samler op på erfaringer fra det første år i lokalpolitik. 

- Det er et pres, mange måske ikke har været klar til at tage ansvar for. 

Derudover fortæller Kalle Syberg Kjær, at omfanget af livet som lokalpolitiker er kommet bag på mange. 

- En del har svært ved at balancere privat-, arbejds- og politikerlivet. De har svært ved at holde fast i opgaver på deres civile job eller må gå ned i tid. Flere er gået ned på deltid for at få det til at hænge sammen, og der er flere, der føler en form for skam, fordi deres arbejde i byrådet måske er med til at lægge ekstra pres på deres kolleger i deres civile jobs, siger Kalle Syberg Kjær. 

- De bruger måske ikke ordet stress, men mange er virkeligt pressede, tilføjer han. 

Tiltag mod stress

I Aarhus Kommune tog borgmester Jacob Bundsgaard (S) sidste år imod to udtrædelser fra byrådet som følge af stress. Selvom det for det ene medlem, Steen Stavnsbo (K) primært handlede om et ydre pres og personlige forhold, der førte til en stresssygemelding, mens det for Laura Bryhl (EL) primært skyldtes interne problemer i Enhedslisten, har de to sygemeldinger ført til, at man har undersøgt arbejdsmiljøet:

- Arbejdsmiljøet i selve byrådet opleves faktisk som godt og tillidsfuldt. Vi har gjort meget for at sikre, at vi har en god politisk kultur med blandt andet et fælles kodeks, som vi løbende evaluerer, fortæller Jacob Bundsgaard. 

Efter de omtalte sygemeldinger og efterfølgende farvel til byrådet har man i kommunen øget fokus på at sikre et godt arbejdsliv og -miljø. Man har igangsat flere initiativer, heriblandt som nævnt en undersøgelse af arbejdsmiljøet, kursustilbud i håndtering af medier og sociale medier og fokus på det interne arbejde i grupperne, og man har igangsat en undersøgelse af, om administrationen kan tage sig af en større del af arbejdet. 

Særligt ideen med at lade administrationen tage sig af en større mængde af arbejdet er en af de løsningsmodeller, blandt andre Rasmus Tue Pedersen nævner, men det er ikke ligetil, fortæller Jacob Bundsgaard. 

- Det er en evig kamp. Vi bruger rigtig mange timer i salen og på møder. Derfor er det vigtigt, at vi bruger tiden rigtigt. Men man kan ikke fjerne, at politik er en kamp om indflydelse, og dermed handler det også om forberedelse og den arbejdsindsats, man lægger for dagen, og hvor godt man er inde i sagerne. Der vil altid være pres på, men det skal være på et niveau, hvor man ikke går i stykker, siger borgmesteren. 

Ét er dog, at man kan gøre meget for at ændre på strukturerne i sagsbehandlingen og mødeformen, noget andet, at man i byrådet gør mere for at passe på hinanden. 

- I bagklogskabens klare lys ville jeg ønske, at vi kunne have gjort mere for at fange de to i tide, siger Jacob Bundsgaard. 

Byrådsarbejde går ud over privatlivet

  • Fra 1970 til 2017 har der været en markant stigning i kommunalpolitikernes ugentlige tidsforbrug.
  • I 1970 var median-arbejdstiden således 10-12 timer om ugen, mens den i 2017 var 20 timer. I 2021 faldt mediantidsforbruget tilbage til niveauet i 2013 på cirka 18 timer. Det kan dog skyldes midlertidige forhold, bl.a. covid-19-pandemien.
  • Det gennemsnitlige tidsforbrug for kommunalpolitikerne var i 2009 på 17,0 timer. Dette steg i 2013 til 17,9 timer og toppede foreløbigt i 2017 med 19,0 timer. I 2021 var det gennemsnitlige tidsforbrug faldet tilbage til 18 timer.
  • Andelen af kommunalpolitikere, der bruger mellem 20- 29 timer ugentligt, er imidlertid steget fra 21,5 pct i 2009 til 34,9 pct. i 2021.
  • Arbejdet i byrådet går for en del lokalpolitikere ud over privatlivet. 11,5 pct. af kommunalpolitikerne svarede ”Ja, helt sikkert”, og 29,9 pct. svarede ”Ja, til en vis grad” til spørgsmålet i 2021.
  • Der er en desuden en klar sammenhæng mellem alder og privatlivskonflikter. Blandt kommunalpolitikere født efter 1980 – hvilket i kommunalpolitisk regi er relativt ungt – er det hele 59,0 pct., der svarer ”Ja, helt sikkert” eller ”Ja, til en vis grad”, mens det blandt kommunalpolitikere født før 1980 er 39,5 pct.

Kilde: Vive

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

RELATEREDE ARTIKLER
FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR