Spændingen blev strakt til det yderste, da de konkurrerende prognoser fra de to statsejede tv-kanaler med ét mandats forskel pegede på enten rødt flertal eller afgørende mandater til Lars Løkke Rasmussens Moderater. Først tæt på kl. 01 smeltede de to prognoser sammen i det faktiske valgresultat: rødt flertal.

Mette Frederiksen kunne altså uden videre bare fortsætte som statsminister. Alligevel indgiver hun onsdag sin og regeringens afskedsbegæring til Majestæten, idet hun dog samtidig peger på sig selv som kongelig undersøger.

En styrkedemonstration. Det røde flertal er der jo stadig.

Imidlertid er hendes udtrykte ønske fortsat en regering over midten. Den lider imidlertid indtil videre under det problem, at de på den anden side af midten ikke vil være med til det. Så vi får se.

Fremgangen til Socialdemokratiet var ventet, men for et stykke tid siden, ikke her på det seneste. Alligevel endte det med det bedste valgresultat siden Nyrup.

Et skidt resultat for Venstre. Og flere andre

Til gengæld var valgdeltagelsen den laveste siden Schlüters sidste valg i 1990, og for Venstre endda det ringeste valgresultat siden sammes atomvalg i 1988, blot ni måneder efter 1987-valget hvor det gik lige så skidt for V.

De Konservatives valgoplevelser har derimod en lang historik for dårlige resultater, så de satte ikke nogen rekorder. Ikke for resultatet i hvert fald, men derouten under valgkampen var dog rekordagtig og kommer til at gøre ondt, når de personlige stemmer gøres op i løbet af onsdagen.

Mest mærkelig var valgoplevelsen hos Dansk Folkeparti, der nominelt fortsatte sit lodrette fald fra FV19, men reelt kun satte et eller to af de tilbageværende mandater over styr. Usikkerheden skyldes et tillægsmandat, som det på valgnatten endnu ikke var endeligt afgjort om DF eller V skal have. Under alle omstændigheder overtrumfer lettelsen over at overleve, i hvert fald indtil optællingen af personlige stemmer onsdag vil afgøre, om partimoder Pia Kjærsgaards eller politisk næstformand René Christensen må forlade Folketinget, efter at der kun levnes partiet et enkelt mandat i Sjællands Storkreds, hvor begge er opstillet.

Også hos De Radikale er smerten ved nederlaget blandet. Dels fordi det en overgang kunne se ud til at politisk leder Sofie Carsten Nielsen ikke ville blive genvalgt, den fare er drevet over, men også fordi partiet som en del af det røde flertal kan genindtage den rolle, som Lars Løkke Rasmussens Moderater ellers stod til at overtage, og være med til at skubbe på over-midten-bestræbelsen.

Værre gik det for Enhedslisten, som lidt overraskende mistede 4 af 13 mandater. Et tab på en tredjedel, det første encifrede antal mandater siden Fogh.

Vinderne skal omsætte deres sejre

På vindersiden er Liberal Alliance kongen af fremgang. 14 mandater, flest nogensinde.

Opgaven for partiet bliver nu at omsætte dem til indflydelse. Det bliver ikke nemt i et Folketing med rødt flertal, men er nødvendigt, hvis ikke skuffede vælgere skal søge videre til andre partier næste gang.

Også de to nye partier, Moderaterne og Danmarksdemokraterne, det begge startede fra nul men havde medvind og fik henholdsvis 16 og 14 mandater. Også for dem er spørgsmålet, hvad de kan omsætte dem til.

Den slags bekymringer har man ikke i Alternativet. Partiet er vant til at alting er op ad bakke, og at overtrumfe valgresultatet fra FV19 med et mandat mere end dengang - og fem mandater mere end det ene der var tilbage - er en præstation i sig selv.

I alt 12 partier er der i det nye Folketing, det største antal siden FV87. De to sidste er SF og Nye Borgerlige, der begge gik frem, men måske ikke med helt så meget som de havde håbet på. Et mandat ekstra til SF, to til Nye Borgerlige.

Som ventet kom Kristendemokraterne og Frie Grønne ikke ind. Ingen af dem var så meget som i nærheden og skal nu til at samle vælgererklæringer igen, hvis de vil holde drømmen i live til næste gang.