I sidste øjeblik inden skolestart blev KL og Google enige om en løsning på den langstrakte Chromebook-sag, så folkeskoleelever og -lærere med Datatilsynets velsignelse kan fortsætte med at bruge Googles Chromebooks og Workspace.

Inden sommerferien gik 19 kommuner ellers sammen i det offentlige digitaliseringsfællesskab OS2 for at se på mulighederne for at udvikle en fælles, kommunalt ejet, licensfri alternativ open source-løsning. 

Nu er de 22, og projektet fortsætter ufortrødent. Men hvorfor nu det, når problemet er løst? Og hvorfor kan udfaldet blive relevant for samtlige kommuner?

Mangler exit-strategi

Fordi man stadig ikke har en exit-strategi, fortæller sekretariatschef i OS2 Rasmus Frey. 

- Det er rigtig fint, at der er fundet en juridisk løsning, men man har stadig ingen plan for, hvad alternativet er, hvis der opstår noget andet GDPR-mæssigt, siger han.

Og det gælder ikke kun i forhold til Google.

Ifølge digitaliseringschef i Børn og Unge i Aarhus Kommune Signe Hvid Maribo har sagen tydeliggjort den sårbarhed, der er i at være afhængig af én leverandør - en afhængighed hun også ser i andre sammenhænge. Derfor har kommunen en interesse i at vide, om det er muligt at strikke en god og sikker løsning sammen, som gør den knap så afhængig af leverandører som Google og Microsoft, fortæller hun. 

- Chromebook-sagen har understreget vores behov for et alternativ, hvis vi ikke havde været i stand til at opfylde Datatilsynets påbud, siger hun.

- Derfor er det spændende at tage et spadestik dybere og medudvikle på løsninger, hvor vi har større kontrol og i højere grad har data hos os selv i stedet for hos leverandøren. 

Ønskescenariet er at opnå fuld kontrol. 

- Det er drivkraften i hele projektet, at vi selv har kontrol og handlefrihed og kan sikre data bedst muligt, siger hun. 

Søren Jensen er projektchef for Computerome på Danmarks Tekniske Universitet og medlem af projektets advisory board. Han har erfaring med, hvordan man laver digital infrastruktur, som lever op til databeskyttelsesreglerne.

Ifølge ham findes der en underskov af open source-teknologi, som er lige så god som de store tech-virksomheders, men som sikrer, at data ikke bliver brugt til andre formål, end de er tiltænkt. 

- Det er ikke rocket science at lave det her, det kræver bare, at man får samlet de rigtige mennesker, siger han, og ifølge ham er man godt på vej.

- Hvis kommunerne sagde, at det her er noget, vi vil, så er min påstand, at de kunne have et produkt færdigt om et år.

Skal munde ud i manual

Planen er imidlertid ikke at stå med et køreklart system ved projektets afslutning. OS2Skole, som det bliver kaldt, er i første omgang et såkaldt Proof of Concept-projekt. Præcis hvad det skal ende med at bevise, har deltagerne endnu ikke beskrevet, men overordnet skal det munde ud i to ting: Et svar på om det kan lade sig gøre at lave en alternativ skoleløsning baseret på open source-komponenter og i bekræftende fald en manual for, hvordan man så gør. 

Hver af de deltagende kommuner har spyttet mellem 20.000 og 50.000 kr. i kassen til en afdækning af, hvilke frit tilgængelige løsninger der allerede eksisterer, og hvad der skal til, for at de kan opfylde behovene i en dansk folkeskole. 

Efter planen afsluttes projektet næste sommer med konklusion og en anbefaling, og så er det op til kommunerne at beslutte, om de rent faktisk vil foretage skiftet. Det gælder også kommuner, som kun har fulgt med fra sidelinjen, uanset om de har været omfattet af Datatilsynets påbud i Chromebook-sagen eller ej. 

Artiklen fortsætter under boksen...

Penge og kontrol

Flere af de deltagende kommuner anvender faktisk hverken Chromebooks eller Workspace i skolerne. Én af dem er Ringkøbing-Skjern, her bruger man Microsoft 365. 

Niels Sønderskov er leder for IT & Digitalisering og sidder i OS2Skoles styregruppe. Ifølge ham er der to årsager til, at kommunen er gået ind i samarbejdet: For det første fordi man går ud fra, at der er nøjagtigt de samme udfordringer med Microsoft som med Google. For det andet fordi stikker priserne af. 

På skoleområdet udgør det ikke noget større problem, fordi prissætningen er lavere til undervisningsbrug, fortæller han, men i administrationen, hvor man også bruger Microsoft 365, er prisen steget med 20 pct. i løbet af tre år.

Snart stopper Microsofts sikkerhedsopdatering af kommunens nuværende såkaldte on-premise-løsning desuden, hvilket vil gøre det endnu dyrere for Ringkøbing-Skjern at være Microsoft-kunde. For mens kommunen i dag betaler licens pr. computer, som softwaren er installeret på, vil den fremover skulle betale pr. bruger. 

- Vi har dobbelt så mange brugere som maskiner, siger Niels Sønderskov, som dermed ser frem mod en ekstraudgift på syv mio. kr. 

Blandt andet derfor har han en forhåbning om, at en alternativ skoleløsning samtidig kan give et billede af, om noget tilsvarende kan lade sig gøre på det administrative område.

Mere end en skoleløsning

At perspektiverne i OS2Skole kan række ud over skolen, er Rasmus Frey ikke i tvivl om. Mange administrative medarbejderes arbejdsplads består af en pc med Windows styresystem og Microsoft kontorpakke, hvor de kan skrive i et tekstbehandlingsprogram, behandle data i et regneark, dele filer og holde onlinemøder. Ikke meget ulig de værktøjer elever i folkeskolen bruger, bemærker han.

- Hvis vi beviser, at vi kan lave et alternativ til den løsning, man bruger i skolerne, beviser vi også, at man kan lave et alternativ til den løsning, man bruger som kommunal medarbejder, og der har man også brug for en exit-strategi, siger Rasmus Frey.

Der vil være steder, hvor man ikke kan levere på samme niveau som Google med deres milliardbudget, erkender han. Og han garanterer heller ikke, at løsningen bliver billigere.

- Men vi lover en transparent løsning, som overflødiggør spørgsmål om, hvad det egentlig er, der foregår inde i den, siger han.

Gør det nemmere for andre at komme efter

En grundlæggende fordel ved at lave en kommunal løsning er, at det afmonterer nogle af bekymringerne forbundet med at videregive data til andre, fortæller Søren Jensen.

Han mener generelt, at det er vigtigt at få taget hul på, hvordan kommunerne i højere grad tager ejerskab over de produkter, som borgere mødes med, og han efterspørger større appetit på at tage ansvar for at værne om borgernes data. 

- Jeg synes, der mangler en stillingtagen til, hvordan kommunerne ønsker, at deres borgeres data bliver opbevaret og behandlet, siger han.

- Kommunerne kunne med fordel have større fokus på at lave løsninger og services fremadrettet i stedet for at lægge pres på andre for at få lov til at bevare status quo.

Både før og efter aftalen mellem KL og Google faldt på plads, har KL appelleret til regeringen om at ændre på lovgivningen. 

 “Vi vil fortsat insistere på, at regeringen går meget mere konkret ind i arbejdet med at sikre de rammer, der gør, at vi kan bruge de digitale redskaber på en tidssvarende og forsvarlig vis,” lød det i juli fra formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg Peter Rahbæk Juel (S).

Indtil videre kommer forandringen da også nedefra, bemærker Søren Jensen. 

- Den kommer fra nogle kommuner, der er blevet trætte af, at regningerne er stukket af. Det gør det alt andet lige nemmere for de andre at komme efter, siger han.