Der er mange gode grunde til at overveje øget brug af open source software i kommunerne.

Faktisk konkluderede Teknologirådet for mere end 20 år siden i en rapport om open source software i den digitale forvaltning, at der var “væsentlige argumenter for at tage open source produkter i betragtning ved anskaffelse og udskiftning af software i den offentlige sektor.” 

Anbefalingen er ikke mindre relevant i dag, mener professor emeritus ved CBS Mogens Kühn Pedersen, der var en del af arbejdsgruppen bag rapporten, og fortsat er medlem af Teknologirådets repræsentantskab. 

Ikke mindst er mindre leverandørafhængighed et tungtvejende argument, mener sekretariatschef i det offentlige digitaliseringsfællesskab OS2 Rasmus Frey.

- Det er ofte en udfordring, at man har bundet sig fast til en bestemt leverandør og får malet sig længere og længere op i et hjørne, siger han.

- Det kan godt virke som en uoverkommelig opgave at skulle bryde løs, og derfor bliver det noget, man ikke gør. Men når man ikke gør noget, bliver det nogle gange værre.

Mere for pengene

Det er ikke nødvendigvis billigere at anvende open source software end leverandørejet, licensbaseret såkaldt proprietær software, men man bliver en klogere indkøber og en smartere forbruger af teknologi, fortæller Rasmus Frey. 

For nogle af de penge, man sparer på licenser, må man til gengæld bruge på at opruste egne kompetencer. Man flytter med andre ord penge fra drift til udvikling, og når man gør det, får man mere værdi for dem.

- Man ved mere og kan stille de rigtige krav til leverandører og holde snor i, om de løber om hjørner med en, siger han.

Når man i dag sender en store summer afsted og får software og ydelser igen, er det ofte uigennemskueligt, hvad man egentlig betaler for. Med open source er der større transparens i, hvad pengene går til - medmindre man udelukkende bruger konsulenter, for så kan det også blive uigennemsigtigt, understreger Rasmus Frey. 

En af de helt store gevinster ved at basere sine systemer på åben og tilgængelig software er, at man har friheden til at tage kildekoden og spørge andre udbydere, hvis ens nuværende leverandør ikke mener, at noget kan udvikles. Det gør det tilsvarende nemmere at konkurrenceudsætte sine systemer og at risikominimere ved at opdele større systemer i mindre dele. Alt sammen noget, der giver bedre muligheder for at styre udviklingen.

Ikke mindst kan man vælge selv at modificere og lave tilpasninger efter behov, og går man sammen med andre kommuner, kan man dele regningen til udvikling og dermed få mere ud af sit budget. 

- Hvis man kan indgå i fællesskaber, får man noget foræret, fordi andre organisationer er med til at forstærke effekten, siger Rasmus Frey og sammenligner det med at få en ekstra gratis medarbejder. 

Sikkerhedsfordele

Den vigtigste fordel ved open source software handler imidlertid om datasikkerhed, mener lektor ved institut for digitalisering på CBS Qiqi Jiang, der forsker i open source software. 

- Fra et sikkerhedsperspektiv er det tryggere, siger han.

Især brugen af amerikanske cloudtjenester har de senere år været genstand for hovedbrud og debat på grund af risici ved overførsel af persondata til tredjelande, ligesom Chromebook-sagen og Googles brug af elevers data har rejst mere generelle spørgsmål om virksomheders brug af persondata. 

Ejer man selv kildekoden, kan man vælge en dansk eller europæisk leverandør og dermed opbevare data uden for uønskede udenlandske myndigheder og virksomheders rækkevidde, påpeger Qiqi Jiang. Samtidig vil der være flere øjne til at opdage eventuelle sikkerhedshuller, så de hurtigt kan blive lukket. 

Sikkerhed og uafhængighed er da også blandt den tyske delstat Slesvig-Holstens bærende argumenter for at droppe Microsofts kontorpakke og styresystem i den statslige administration. Som led i en større open source software-strategi annoncerede delstaten i april, at den skifter til de gratis open source-alternativer LibreOffice og Linux. 

For 20 år siden forsøgte Roskilde Kommune som led i et pilotprojekt noget tilsvarende. Integrationen til kommunens fagsystemer vanskeliggjorde imidlertid processen, så den ene afdeling, man forsøgsvist ville gøre til en open source-afdeling, endte som en øde ø. 

Projektet strandede, fordi det blev for omkostningsfuldt at lave snitflader til resten af kommunens systemportefølje, og i dag benytter man kun open source i lille skala ved specifikke opgaver. Fagsystemer og applikationer er fortsat bygget til at spille sammen med Microsoft, fortæller digitaliseringschef Ole Bech. 

- På den måde bliver man suget ind i et strøm, der gør, at det er svært at komme uden om Microsoft, siger han.

Gift med Microsoft

På almindelige markedsvilkår har standardsoftware det med at føre i retning af ganske få leverandører eller monopol, skrev Teknologirådet i sin rapport. “I sådanne situationer vil man kun kunne opnå konkurrence ved at træffe politiske beslutninger, der støtter nye markedsdeltagere i at komme ind på markedet,” lød det.

At det ikke er lykkedes at gøre op med de “stærkt konkurrenceforvridende mekanismer”, der forhindrer andre i at komme ind på markedet, er ifølge Mogens Kühn Pedersen åbenlyst. 

- Hvor mange steder møder du andet end Microsoft og Outlook?, spørger han retorisk.

Ifølge rapporten er det ellers afgørende for den samfundsøkonomiske rentabilitet af den digitale forvaltning, at der kan etableres en konkurrencesituation med konkurrerende produkter. 

I Digitaliseringsstyrelsens vejledning om brug af open source i den offentlige sektor hedder det, at “offentlige myndigheder undgår så vidt muligt løsninger, der skaber afhængighed af specifikke leverandører og teknologier”

Her er “så vidt muligt” den afgørende formulering, bemærker Ole Bech - på nogle områder er der reelt ikke noget valg. 

- Det hedder sig, at vi er i udbud med vores kontorpakke, siger han med henvisning til kravet om at sende løsninger over en vis beløbsstørrelse i udbud.

Formelt set forsøger man at leve op til det, men reelt gør det ingen forskel, fortæller han. 

- Vi er gift meget tæt med Microsoft. Vi kan skifte antivirus-software, men vi kan ikke skifte kontorpakke, siger han.

Der vil altid være nogen leverandørafhængighed i services, påpeger Mogens Kühn Pedersen, også selvom der er krav om, at man skal konkurrenceudsætte. Men det giver ikke mening at bruge tid og penge på det, hvis resultatet er den samme leverandør, eller at to leverandører hver gang bytter plads, påpeger han. Og på brugersiden er Microsofts monopolstilling nærmest intakt, bemærker han. 

- Den verden, vi har skabt med vores it-udvikling, er blevet en trussel mod vores samfund, fordi vi er fuldstændig afhængige af, at det kører. Det er en kæmpe risikofaktor. Vi må have et alternativ - vi kan ikke kun have én leverandør, siger han.

Behov for konkurrence 

Ifølge tech-mediet Version2 er kommuner og regioners udgifter til Microsoft steget voldsomt over en årrække. Mod mindst 313 mio. kr. i 2018 lød kommunernes omkostninger til eksempelvis it-licenser sidste år på 538 mio. kr. I 2024 forventes regionerne ifølge mediet Computerworld at bruge godt 321 mio. kr. på Microsoft-licenser, mens omkostningen i 2019 beløb sig til knap 236 mio. kr. 

I det lys er økonomi ikke uvæsentligt. På digitaliseringsmessen OffDig luftede direktør for Region Hovedstadens Center for It og Medicoteknologi Mette Harbo da også bekymring for, at flere leverandørers fortsatte licensstigninger risikerer at æde sig ind på regionens udviklingsbudgetter og i sidste ende koste lukning af sengepladser. Vel at mærke uden at det åbenbarer sig, hvad man får mere for pengene, og uden at det kan omsættes til merværdi for borgerne. 

- Som offentlig sektor bruger vi hinandens penge, så vi har en forpligtelse til at få mest muligt for dem, siger Rasmus Frey.

Mere frihed - større kontrol

Det vil tage flere år at komme ud af den nuværende situation og sikre en bedre konkurrence på software-markedet, vurderer Mogens Kühn Pedersen.

- Hvis ikke man laver en national strategi, kommer det ikke til at ske, siger han.

En af de ting, kommunerne imidlertid kan gøre, er at kræve standarder, der beskriver hvilke funktionaliteter et produkt skal leve op til, så nye systemer og programmer kan integreres og fungere sammen med eksisterende. De kan ved udbud også stille krav om, at hele eller dele af softwaren leveres som open source - herunder overveje at stille krav til ejerskab og adgang til kildekoden samt retten til at modificere den. 

Hvis brugen af open source software skal udbredes i større skala, kræver det, at kommunerne gør det sammen, mener Ole Bech, og selv hvis de gør det, er de en lille spiller. Gik hele den offentlige sektor derimod sammen om at lave et udbud på en kontorpakke, ville det om ikke andet sende et signal om, at man ønsker noget konkurrence, foreslår han.

Men nogen er nødt til at beslutte sig for, at man vil open source, og det tilfalder ifølge Rasmus Frey det politiske niveau. Han oplever, at den udvikling, der trods alt sker på området, kommer nedefra - fra enkeltindivider i it-afdelinger eller chefer, som godt kunne tænke sig at gøre tingene på en anden måde. 

- Vil man skabe reel forandring, må man have topledelsen med, siger Rasmus Frey. 

For nylig har OS2 taget initiativ til at samle interesserede kommuner om et muligt alternativ til Google Workspace, et initiativ, som Roskilde Kommune støtter i erkendelse af, at kommunerne også selv har et ansvar.

- Man skal gøde jorden for, at nogen forsøger at bevæge sig ind på det marked, siger Ole Bech.

Men skal open source virkelig batte noget i kommunerne, skal det omfatte nogle af fagsystemerne, mener han. 

- Det kunne være glædeligt, hvis nogle unge entreprenante kunne udvikle løsninger til vores forvaltningsområder. Man kan opmuntre til det, men at hjælpe markedet er nok ikke det første, vi tænker på, når vi står op om morgenen, siger Ole Bech.