Velfærden mangler hænder. 

Sådan lyder det igen og igen fra regeringen, kommunerne og regionerne. Der er brug for mere arbejdskraft, hvis velfærdssamfundet fortsat skal kunne indfri borgernes forventninger og presset på en række velfærdsområder afbødes. Sundhedssektoren bliver spændt hårdt. Og flere tusind sosu’er står til at mangle i kommunerne. 

Kommunerne overser dog potentialet i at lære flere udlændinge dansk gennem sprogcentre. Det mener Lars Nordborg, der er formand for organisationen De Danske Sprogcentre. Han henviser til tal fra Danmarks Statistik, der viser, at blot 31 pct udlændinge, der flyttede til Danmark i landet i 2021 påbegyndte danskundervisning. 

Og det kan blive et problem, hvis udlændinge venter for lang tid med at starte. For så kan de ende med at miste retten til gratis danskuddannelse. 

En lov om, hvornår udlændinge har ret til gratis danskuddannelse bliver nemlig håndhævet stramt i mange kommuner, og det koster i det lange løb, når det gælder udbuddet af arbejdskraft, mener Lars Nordborg.

- Det er hyklerisk at snakke om mangel på arbejdskraft, når man ikke sikrer muligheden for, at alle, der vil lære dansk, har mulighed for det. Dansk er en nødvendighed for at kunne fungere i samfundet. 5-års reglen rammer os selv i nakken, da mange ikke får lært sproget, siger han. 

En god investering

Lars Nordborg henviser til, at det for udlændinge - der ikke er flygtninge - er gratis at tilmelde sig danskuddannelse inden for fem år. Men hvis man som udlænding ikke får tilmeldt sig inden for grænsen, er det helt op til ens lokale kommune, om man kan få danskuddannelse gratis. 

Og det tilbyder langt fra alle kommuner, erfarer Lars Nordborg gennem sine medlemmer. Hans bud er, at 25 pct. af kommunerne er gode til at tilbyde gratis danskuddannelse eller anvender mange dispensationer.

- Det ærgrer mig, at der er meget få kommuner, der tilbyder det. Vi skal sikre os, at så mange som muligt lærer dansk. Det vil være en gevinst for de kommuner, som tilbyder det, siger han. 

Selvom det vil være en investering for kommunerne at tilbyde danskuddannelsen gratis, mener Lars Nordborg, det er en god investering. 

Kommunerne vil blandt andet spare på udbetalingen af kontanthjælp, tolkeydelser og på indsatsen på jobcentrene, nævner Lars Nordborg. Men alligevel er det de færreste, der har valgt den investering. 

- Vi ved, at det ikke er alle, der komme til Danmark, der får meldt sig til danskuddannelse inden for fem år. Mange arbejder ufaglært, passer børn og tilvænner sig Danmark i deres første år. 

En kerneværdi og fokus på selvforsørgelse

I Glostrup har man de seneste år ikke fået mange anmodninger om dispensation for femårsreglen. Henvendelserne kan tælles på én hånd. Dorte Jarratt, der er chef for Center for Borger og Arbejdsmarked oplever derfor ikke, at der er mange tilfælde, hvor grænsen på fem år har spændt ben. 

Dorte Jarratt forklarer, at man i kommunen vil vurdere hver sag om dispensation individuelt. Fokus er dog, at udlændinge skal i beskæftigelse. For her lærer man sproget bedst, siger Dorte Jarratt.

- Vi kigger som udgangspunkt på de indsatser der kan få udlændinge i job hurtigst. Vi mener, at dansk bedst bliver lært i samspil med en beskæftigelsesindsats. 

Hun mener, at det vil være en fejl, hvis kommunerne udelukkende gik efter at få folk tilknyttet sprogskole og ikke fokuserede på gevinsterne ved at lære dansk gennem et job.

- Vi mener, at sproget og beskæftigelsesindsatsen går hånd i hånd. Hvis vi hjælper folk i beskæftigelse, så kan de selv finansiere sprogskole, hvis de ønsker at lære bedre dansk. Så vores tilgang udelukker ikke, at de kommer på sprogskole. 

- Man kan jo også argumentere for, at det er et meget flot tilbud at give gratis danskuddannelse i fem år. Det er ikke en urimelig periode, der er sat, siger hun. 

I nabokommunen Brøndby sker det dog per automatik, at borgere efter ønske får tildelt gratis danskuddannelse, hvis grænsen på fem år er overskredet. 

- Det er ud fra en betragtning om, at det er en kerneværdi, at alle borgere kan dansk. Det hjælper os på integrationen og er en gevinst for alle, siger Bjarne Bo Larsen, jobcenterchef

Bjarne Bo Larsen understreger dog, at der ikke er tale om mange tilfælde, hvor der bliver dispensation, og at kommunen ikke bruger mange penge på at give danskuddannelse ud over de fem år. 

- Men det er en god investering i de tilfælde. Det giver borgerne større chancer på arbejdsmarkedet og sikrer dem bedre muligheder, hvis de bliver ledige. Det kan være svært at komme tilbage på arbejdsmarkedet, hvis man ikke kan dansk, siger han. 

Kan også gælde ukrainere

Lars Nordborg mener dog, at en stor del af problematikken også handler om, at mange kommuner ikke gør nok for at informere udlændinge om tilbuddet om gratis danskuddannelse. Mange bliver blot informeret på e-boks med et brev på dansk og engelsk uden sikkerhed for, at de forstår sproget. 

- Mange udlændinge tænker måske ikke, at de skal blive boende. Men hvis vi kigger helt tilbage til da Danmark modtog ungarske flygtninge i 50erne og frem til nu, er erfaringerne bare, at rigtig mange bliver boende. 

Lars Nordborg mener, det samme gældere mange ukrainske flygtninge. 

- Lige nu fokuserer vi på at lære dem dansk, når de er på offentlige ydelser. Men hvis de får et arbejde, så stopper den indsats. Det er ikke smart. Danskuddannelse bør altid være tilgængelig, når det passer virksomhederne og den enkelte udlænding. Det er det ikke i dag, siger han. 

- Jeg ved ikke, hvad modargumentet ville være mod at indføre det. Når det gælder danskere, der ikke har fået deres uddannelse, så står tilbuddet jo åbent for dem uanset, hvilken alder de har. Men det gør det ikke for udlændinge, selvom de gerne vil bidrage til samfundet. 

Særligt for sundhedsvæsenet og andre nære velfærdsområder har politikere, kommuner og regioner betonet vigtigheden af ekstra arbejdskraft. For nyligt har børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye talt for at give sosu-uddannelserne mere danskuddannelse. 

Men det mener Lars Nordborg ikke er nok. 

- Hvad med de udlændinge, der gerne vil blive sygeplejersker eller automekanikere? Det er netop manglende sprogkundskaber, der forhindrer mange udlændinge i at få uddannelse og job. Reglen rammer jo alle udlændinge og vi ved, at det kun er omtrent en tredjedel der kommer på danskuddannelse, så der er et stort potentiale. 

- Hvis man ikke har de grundlæggende sproglige forudsætninger, så er man som udlænding udelukket for næsten al uddannelse. Og vi ved, at det er en stor barriere for folk, hvis de selv skal stå for betaling for danskuddannelse, siger han.