Med udsigt til 20.000 ukrainske krigsflygtninge i Danmark, er sprogcentre landet over i gang med at støve lokaler af og sikre pladser på skolebænkene. 

Formanden for brancheorganisationen De Danske Sprogcentre, Lars Nordborg, fortæller, at de første henvendelser fra både ukrainere, der er klar til at lære sproget, og frivillige der vil hjælpe til, allerede er tikket ind.

Nu afventer man bare særloven, så man får lovhjemmel til at gå i gang med undervisningen.

- Vi er vant til en virkelighed, hvor der pludseligt kan komme store flygtningestrømme. Vores kerneydelse er som en harmonika. Vi kan geare op og ned afhængig af behovet. 

- Det her en historisk mulighed for at lære nogen sproget hurtigere og mere effektivt, fordi ukrainerne kommer direkte til sprogcentret. De har ikke siddet i et asylcenter og sandet til, siger Lars Nordborg.  

Uviste forhold

Det er både usikkert, hvor mange ukrainske krigsflygtninge der vil komme til Danmark, og hvilken status ukrainerne får igennem den særlov, som forventes vedtaget den 16. marts, fortæller Lars Nordborg. 

Lars Nordborg forventer, at politikerne vælger betegnelsen “migrantarbejdere” fremfor “flygtninge”. Det vil gøre danskuddannelsen frivillig med et depositum på 2.000 kroner. 

Hvis de i stedet  betegnes som flygtninge, vil danskuddannelse være obligatorisk. 

- Undervisningen er den samme uanset betegnelse. Jeg tror, at de fleste af de mennesker nok vil kunne betale depositummet. 

Regeringen forventer op mod 20.000 ukrainere. Lars Nordborg forklarer, at sprogcentrene kan håndtere flere. 

Men ikke alle er voksne og dermed i målgruppen. Børnene skal lære dansk i børnehave og skole. 

- Vi skal sikre, at forældrene kan snakke med, når de afleverer børnene i børnehave, så man ikke skal have tolk med alle vegne. Børn er hurtige til at lære. Det er et spørgsmål, om forældrene kan følge med. 

Ingen ventetid

Lars Nordborg håber, at lokalpolitikere og politikere på Christiansborg kommer til at indse, at asylsystemet er med til at “pacificere folk”, og at det ville være mere hensigtsmæssigt at sende udlændinge direkte til sprogcentrene for at lære dansk. 

- Usikkerheden og ventetiden er en hæmsko. Det gælder om at give alle udlændinge så meget medvind som muligt. Ukrainerne er særlige, fordi de ikke skal igennem asylprocessen, siger han og fortsætter:

- De er ikke sandet til et i et asylcenter. De vil gerne bidrage og være en del af samfundet. Blandt andet kvinder med børn, hvor mændene er blevet hjemme, har henvendt sig. 

Han håber at kunne demonstrere, at vejen til en bedre integration går gennem danskuddannelse så hurtigt som muligt. Den aktuelle konflikt kan blive startskuddet. 

 
Organisationen ønsker også, at man stiller krav om danskundervisning for selvforsørgende udlændinge, der kommer til Danmark.Trods hensigter om at vende hjem efter nogle år, ender mange med at blive i Danmark. 

Det kan også blive tilfældet for mange ukrainere, fortæller han. 

- Hvis man ikke lærer sproget, får man et sværere liv. Og selvom det viser sig, at de forlader landet igen efter kort tid, er der ikke nogen, der tager skade af at lære dansk. 

Kommuner skal sikre ordentlig information

Kommunerne finansierer sprogcentrene gennem et taxametersystem, hvor sprogcentrene får ⅓ af betalingen, når en kursist starter og resten, når kursisten færdiggør danskuddannelsen.

Med et øget antal kursister vokser sprogcentrets budget. Kommunerne risikerer øgede udgifter til sprogcentre den kommende tid. Men det behøver de ikke frygte. Udgifterne refunderes gennem bloktilskuddet, forklarer Lars Nordborg. 

Lars Nordborg opfordrerkommunerne til en ekstraindsats for at informere ukrainerne om, at der står et tilbud om danskuddannelse klar til dem. 

- Der har tidligere været eksempler på kommuner, der ikke har informeret udlændinge ordentligt. Det er uansvarligt. For dansk er forudsætningen for god integration. Det skal kommunerne huske, uanset om det er ukrainere eller andre udlændinge. 

- Vi anbefaler klart, at vi som samfund lærer folk sproget. Uanset om de skal være her i kort eller længere tid.