Jeg bliver mødt af en lille rund dame med en rødlig offentlig sektor-frisure, efter jeg af receptionisten er blevet guidet op til borgmesterkontoret. Yvonne Stålnacke kunne næppe have fået et mere passende navn og bedre look for en Luleå-borgmester, hvis hun havde spurgt en spindoktor til råds. Norrbotten-hovedstadens historie er svøbt i jernmalm og fagforeningen Svensk Metall, der i dag hedder IF Metall. I Luleå stemmer man socialdemokratisk – faktisk i så overvældende grad, at sosserne har haft absolut flertal ved de fleste kommunalvalg siden 1970.

Yvonne Stålnacke har arvet bytronen for et års tid siden, da den danskfødte Karl Petersen forlod borgmesterposten og pensionerede sig. Hun blev ovenikøbet aktiv i fagforeningen og dermed partiet, mens hun som enlig mor havde skifteholdsarbejde i stålproduktionen.

Borgmesterens barnebarn, der er blevet placeret ved bedstemors side på en stol, lulles langsomt, men sikkert i søvn af vores snak om svenske socialdemokrater. Borgmesteren skal direkte i sin “torp” (læs: sommerhus), når interviewet er slut. Pigebarnet kan dårligt vente. Men først vil jeg have en forklaring på, hvorfor Socialdemokraterna har kunnet forblive på toppen her i Nordsverige, når partiet har tabt to Riksdagsvalg i træk.

- Regionen har været meget rød i mange år. Det er ikke bare Socialdemokraterna, som har været store. Selv kommunisterne har været stærke her. Industrien er meget central i Norrbotten. Fagforeningerne har haft stor indflydelse, og det har påvirket politikken gennem historien, siger Yvonne Stålnacke og tilføjer:

- Nu til dags er årsagen, at vi leverer det, som borgerne vil have. Det handler om at have gode skoler og god ældreomsorg. Det handler om kernevelfærd. Borgerne i Luleå Kommune er de tredjemest tilfredse i hele landet, viser meningsmålinger.

Hun mener, at Socialdemokraterna delvis lagde fundamentet for deres senere nedtur, fordi sosserne gennem årene har afstået fra større ændringer af den friskolereform, som en borgerlig regering vedtog i 1992. Reformen gjorde det langt lettere at åbne private skoler, hvor hovedparten af finansieringen kommer fra skattekroner. Reformen betød, at en lang række private virksomheder begyndte at drive skoler i Sverige med det formål at indtjene et overskud til ejerkredsen.

- Jeg tror, at Socialdemokraterna gik for langt med privatiseringen. Vores vælgere synes, at skattepenge skal gå til driften og ikke i ejernes lommer. Eventuelle overskud skal geninvesteres. Det stod også klart på vores partikongres. Selvfølgelig skal der kunne være private alternativer, men der skal ikke kunne udbetales overskud til aktionærer, siger Stålnacke.

På samme tid skoses kvaliteten af de svenske skoler i internationale undersøgelser. Og af den grund er skolerne en varm kartoffel i den igangværende valgkamp.

Lederkrisen

Socialdemokraterna har, siden Göran Persson slap tøjlerne efter valgnederlaget i 2006, haft store problemer med partiformændene. Veteranen Mona Sahlin blev kendt politisk ufokuseret af vælgerkorpset, mens hun oplevede stor intern modstand i partiet i tiden op til valget i 2010. Håkan Juholt, der tog over i 2011, valgte at gå af i 2012, da det kom frem, at han havde ladet staten betale hele huslejen for en lejlighed i Stockholm, som han delte med en sambo.

I 2012 kom Stefan Löfven, der er tidligere formand for IF Metall, til som ny leder af Socialdemokraterna. Den 57-årige partileder, også kaldet ‘svejseren fra Sunnersta’, har signaleret politik a la S-Classic, siden han overtog partiet. Valget i 2010 afslørede, at sosserne havde mistet ejerskabet over helt centrale politikområder som beskæftigelse, social tryghed og Sveriges økonomi. Af ‘valgundersøgelserne 1982-2010’ fra Göteborgs universitet fremgår det, at 57 procent af vælgerne i 2010 mente, at Moderaterna og statsminister Reinfeldt havde en god politik på disse områder, mens blot 21 procent af vælgerne stillede sig positivt overfor Socialdemokraternas politik på selvsamme områder.

Pragmatiker

Löfvens klassiske socialdemokratiske udmeldinger har givet moderat medvind i meningsmålingerne.

Således står Socialdemokraterna til 31-32 procent af stemmerne i meningsmålingerne her to uger før valget mod 25-27 procent, da Håkan Juholt måtte gå af i starten af 2012. Löfvens officielle mål er at få 35 procent af stemmerne ved valget.

Professor i statskundskab ved Göteborgs universitet Jonas Hinnfors mener ikke, at Löfven er specielt venstreorienteret.

- Mener man med klassisk socialdemokrat, at man har stor tillid til den offentlige sektor og ser højere skatter som en løsning på store samfundsproblemer, så kan man måske sige, at han lyder klassisk. Men grundlæggende er han pragmatiker, siger professoren, der bruger Löfvens skattepolitik som eksempel.

Socialdemokraterna har lovet højere skatter til et svensk folk, som gennem otte år har vænnet sig til skattelettelser fra Allians-regeringen og statsminister Fredrik Reinfeldt.

Löfven har dog lovet, at skattestigningerne ikke rammer normale lønmodtagere.

- Socialdemokraterna går ikke til valg på højere skat på almindelig løn. Man anvender en retorik, der lyder lidt som tidligere, siger Jonas Hinnfors.

Löfven har i brede termer skitseret, hvor han mener der kan hentes ekstra penge til velfærd.

- Et Sverige med højere ambitioner for velfærden må kræve et højere skattetryk, men det skal ikke ramme lav- og mellemindkomstgrupperne, og det betyder ikke en ny ejendomsskat, sagde Löfven på et vælgermøde i Göteborg og tilføjede:

- Men der kan blive højere skat for dem med de højeste indkomster, en relancering af arbejdsgiverafgiften for unge, genindførelse af restaurationsmoms og skat på miljøsvineri.

Der er altså en fordelingspolitisk linje i Löfvens skatteoplæg, men samtidig har han lovet skattelettelser til pensionister og accepteret et ekstra beskæftigelsesfradrag, som Allians-regeringen har indført.

By vs. land

De svenske socialdemokrater håber særlig at få gode valg i storbyområderne. Modsat i Danmark, hvor venstrefløjen og Socialdemokraterne typisk står stærkt i de helt store byer, har sosserne de senere år i Sverige oplevet dårlige valg i storbyregionerne.

I Stockholms kommun fik Moderaterna ved valget i 2010 hele 34,29 procent af stemmerne, mens Socialdemokraterna blot fik 20,88 procent. I Göteborgs kommun var forskellen lidt mindre med 30,37 procent til Moderaterna og 25,22 procent til sosserne.

Til sammenligning fik Socialdemokraterna hele 50,86 procent i Norrbottens län, mens Moderaterna kun fik 16,38 procent.

De svenske valgforskere taler om velbjærgede unge, der godt nok er opvokset i en socialdemokratisk velfærdsstat, men ikke ønsker et højt skattetryk, som eksponenter for udviklingen i storbyerne – et vælgersegment, hvor mange er økonomisk liberale og værdipolitisk venstreorienterede.

- Økonomisk er jeg lidt til højre – jeg tror, at det er godt med mindre statslig indblanding og økonomisk liberalisering, men som svensker vil jeg gerne have, at uddannelsessektoren og sundhedsvæsenet er statsligt, siger den 23-årige stockholmer Anna Grauers, der arbejder i Hennes & Mauritz og har stemt én gang til Riksdagen. Hun fortæl-ler samtidig, at hun ikke kan stemme på Moderaterna på grund af partiets miljøpolitik.

Det bringer os tilbage til Luleå og Norrbotten, der som bekendt er overvældende socialdemokratisk. Her findes der et sammenhold, som ikke helt har sluppet sine rødder.

- Historisk har mange her i Norrbotten følt, at man var langt væk fra magten. Man har også følt, at mange af de indtægter, som man havde fra minedriften og stålindustrien, forsvandt sydpå mod Stockholm. Det tror jeg har skabt en fællesskabsfølelse og solidaritet mellem borgerne i Norrbotten, siger Johanna Hövenmark, som er politisk journalist og nyhedschef på Norrbottens-Kuriren, der anses for at være forbundet med Moderaterna i det mediepolitiske landskab.

Trygheden er væk

Jeg har forvildet mig ud til Örnäset i Luleå-bydelen Hertsön. På Edeforsgatan ligger lange rækker af rødstensblokke, som blev bygget til stålarbejderne i slutningen af 1940’erne og starten af 1950’erne. Foran supermarkedet Coop Forum møder jeg den 77-årige pensionist Tord Blom, der i 48 år arbejdede som sælger og senere mellemleder i Svenskt Stål AB.

Han mener, at Socialdemokraterna i mange år gik for langt med privatiseringen af eksempelvis skoler, jernbaner og pensionskasser.

- Socialdemokraterna leverede en tryghed før i tiden. Tag jernbanerne: Her var der jobsikkerhed som i så mange statslige virksomheder. I dag er det meget usikkert, hvis man arbejder for Statens Järnvägar (SJ). Privatiseringen er gået for langt, siger han med henvisning til, at SJ i dag drives på markedsvilkår, men dog er et aktieselskab, som er ejet 100 procent af staten.

Tord Blom har tænkt sig at stemme på Stefan Löfvens socialdemokrater denne gang, men i hans verden findes der heller ikke noget alternativ.

- Enkelte gange har jeg stemt blankt. Ellers har jeg stemt på Socialdemokraterna, siger han.

- Stefan Löfven har lanceret en omfattende handlingsplan, der omfatter både sundhedsvæsenet, skolerne, a-kasserne og sygesikringen. Det satser man alt på. Man er nødt til at levere den grundlæggende tryghed. Sverige er ved blive lidt som USA. Man skal være frisk, ung og rask for at klare sig, siger Tord Blom.

Magtskifte

Stefan Löfven har i valgkampen signaleret, at han anser Miljöpartiet for at være Socialdemokraternas mest naturlige samarbejdspartner. Sosserne får dog efter alt at dømme brug for Vänsterpartiets støtte for at have et flertal med det fremadstormende Miljöpartiet. Samtidig kan det tænkes, at Sverigedemokraternas stemmer bliver vigtige, selvom både rød og blå blok har sagt, at de ikke vil basere sig på Sverigedemokraternas stemmer.

Det lille venstrefløjsparti Feministiskt Initiativ (FI) har en spinkel chance for at komme over spærregrænsen på fire procent. Flere kommentatorer mener, at Socialdemokraterna skal blive bedre til at opfange de vælgerbevægelser, som netop trækker unge til Miljöpartiet og FI.

- Socialdemokraternas opgave er ikke at skade en tids mere radikale bevægelser – det er at være i dialog med dem. At forsøge at oversætte, hvad der er vigtigt i dem, til konkret politik, som får bred støtte, skrev Katrine Kielos, der er forfatter og lederskribent hos avisen Aftonbladet.

Trods Socialdemokraternas føring i meningsmålingerne og forudsigelserne om et skifte fra Reinfeldt til Löfven mener Ida Folkesson, som er nyhedschef på avisen Norrländska Socialdemokraten i Luleå, at Socialdemokraterna ikke har løst deres mangeårige krise blot ved at have Stefan Löfven ved roret og det klassiske idékatalog på bordet.

- Det var ikke et tilfælde, at man valgte en gammel LO-pamper. Man var bange for at miste arbejderne, siger hun og tilføjer:

- Jeg tror, at vi får et magtskifte. Hvis Socialdemokraterna går i regering med Miljöpartiet, så kan de måske fange mange unge vælgere, der er tiltrukket af en markant miljøpolitik.

I Stockholm gør Anna Grauers sig lignende tanker, selvom hun ikke overvejer at stemme på Socialdemokraterna:

- Mange midterpartier havde svært ved at svare tydeligt på de store spørgsmål. Folk har lettere ved at finde klare holdninger, som de kan identificere sig med hos yderpartierne, fordi midterpartierne låner så meget af politikken hos hinanden. Midten er overbefolket.: