Forebyggelse betaler sig både menneskeligt og økonomisk. 

Det var mantraet, da sociale investeringer blev introduceret i Danmark i 2010’erne. I starten blev det dog ved snakken, fordi der var behov for at bygge et solidt fundament, bl.a. med mulighed for ekstern finansiering via Den Sociale Kapitalfond og Den Sociale Investeringsfond Effekt. 

Det var en ny model modelleret af erfaringer fra Storbritannien, og den er væsensforskellig fra den måde, vi traditionelt styrer økonomien på vores velfærdsområder, så den krævede noget tilvænning.                                                                           

Men efter nogle år med kun enkelte prøvehandlinger kom de sociale investeringer i gang. I dag har kommunerne tilsammen gennemført 28 sociale investeringer, heraf 25 med ekstern finansiering. Samtidig har både Reformkommissionen og Tranæsudvalget sat sociale investeringer på dagsordenen. Derfor er det nærliggende med en temperaturmåling: Ser kommunerne et potentiale i sociale investeringer? (Se figur 1)

Sociale investeringer handler om at styrke udvalgte indsatser på velfærdsområderne. Hvis f.eks. en forebyggende indsats indebærer, at færre kommer i en udsat situation, så fremmer det borgernes livskvalitet, ligesom kommunen sparer penge. 

Undersøgelsen her har fokus på sociale effektinvesteringer, hvor investeringen finansieres af eksterne, men hvor kommunen skal betale pengene tilbage, hvis investeringen er vellykket.

Mest populære i store og mellemstore kommuner

Hvis vi starter med et blik på landkortet for sociale investeringer, kan vi se, at fænomenet har bredt sig. 

I dag er der således 23 kommuner, der har eller har haft mindst én social investering sammen med Den Sociale Investeringsfond eller Den Sociale Kapitalfond Effekt.

Der er stor variation, når det kommer til både geografi, politik og socioøkonomi. Både Øst- og Vestdanmark er repræsenteret, og på listen er både kommuner med blåt og med rødt flertal. Vi ser også en blanding af både socialt velstillede og socialt belastede kommuner. 

Faktisk er der kun ét særkende, der for alvor træder frem, når vi prøver at skabe en karakteristik af de kommuner, der arbejder med sociale investeringer: Langt de fleste er nemlig enten store eller mellemstore kommuner, og kun tre af de 23 kommuner tilhører den befolkningsmæssigt mindste tredjedel af landets kommuner. (Se figur 3)

For at komme tættere på en vurdering af potentialet for sociale investeringer i kommunerne har Komponent sammen med Impact Insider gennemført en undersøgelse af kommunernes erfaringer og oplevede fordele og risici. 

Undersøgelsen bygger på besvarelser af et spørgeskema sendt til de investeringsansvarlige for 28 sociale investeringer. 25 investeringsansvarlige fra 15 kommuner har besvaret spørgeskemaet, hvorfor resultaterne giver et ganske dækkende billede af status for de sociale investeringer i kommunerne.

Øget læring og implementeringskraft 

Selvom der er ved at komme gang i de sociale investeringer, møder vi ofte mange myter og fordomme om, hvorvidt sociale investeringer lever op til deres løfte om både økonomisk og social effekt. De kommuner, der er i gang med eller har gennemført sociale investeringer, fremhæver dog en række fordele, hvor disse tre er hyppigst nævnt: 

• Finansiering af forebyggelse: Sociale investeringer giver kommunerne mulighed for at hente ekstern finansiering til forebyggende indsatser, som kommunen måske ikke kunne eller ville finansiere på anden vis. 

• Læring om resultater og effekter: Sociale investeringer bliver generelt grundigere evalueret end indsatser, som ikke er koblet op på en social investering. 

• Implementering: Sociale investeringer kan styrke implementeringen af indsatserne, fordi der indgås forpligtende aftaler med eksterne aktører om forandringerne. Det bidrager også til at modgå det pres, der kan opstå fx i forbindelse med økonomiske handleplaner, omorganiseringer eller udskiftninger i ledelsen. 

Det tyder altså på, at sociale investeringer som metode tilbyder en række fordele, som rækker ud over de åbenlyse, som er finansiering af forebyggelse. Sociale investeringer er bedre dokumenteret, så det er nemmere at vurdere, om indsatsen har båret frugt. 

Og samtidig hjælper forpligtelserne i investeringen til at fastholde indsatserne, hvis og når fokus skifter i kommunen. 

Visitation af målgruppen er største risikofaktor

Kigger vi derimod på oplevede ulemper og risici, ser billedet mere broget ud. 

Vi bad de deltagende kommuner om at vurdere deres oplevelse af en række fra forskningen kendte risici og ulemper ved sociale investeringer, og overraskende er det meget få kommuner, som har oplevet væsentlige ulemper. 

Fænomener som Gaming (opportunistisk adfærd om--kring definition af målgruppen, tilrettelæggelse af indsatsen eller opgørelse af resultater) eller mere principielle bekymringer af fx politisk karakter rapporteres slet ikke fra kommunerne. 

Samtidig er der kun få kommuner, der rapporterer om forskellige problemstillinger i relation til f.eks. evaluerbarhed, tilbagebetaling, transaktionsomkostninger og usikkerhed om gevinsten. Ingen af disse problemstillinger giver væsentlige udfordringer i mere end to-tre af de 25 investeringer. 

Én risikofaktor forekommer dog hyppigere end de øvrige: 

I seks tilfælde rapporterer kommunerne, at det har været vanskeligt at finde det forventede antal brugere til den nye eller styrkede indsats inden for den aftalte tidsramme. Årsager til dette kan være almenmenneskelig overoptimisme i planlægningsfasen, eller at visitationsprocessen har taget længere tid end forventet. Uanset, så er det en kendt udfordring, når man etablerer nye indsatser, at der i starten kan være et vist niveau af tomgang, før den nye kapacitet udnyttes fuldt ud. 

Det er på den ene side en risikofaktor, som er væsentlig at tage højde for i planlægning, konsekvensberegninger og implementering af nye investeringer, så de hviler på et (mere) realistisk grundlag. 

På den anden side er det relevant at huske på, at den samme problematik findes i forbindelse med etablering af indsatser, som er finansieret på traditionel vis. 

Kommuner har mod på flere investeringer

Undersøgelsen viser desværre ikke entydige konklusioner om sociale investeringers potentiale. At kommunerne typisk oplever to-tre fordele, hver gang de oplever én ulempe, siger ikke i sig selv så meget. Det afhænger jo fx af, dels hvor væsentlige de forskellige fordele og ulemper er, dels hvorvidt kommunen har gode alternativer til den sociale investeringsmodel. Og alternativet til et samarbejde med de eksterne investorer er alt andet lige ofte, at det ikke vil være muligt at levere så kvalificeret, så tidlig eller så intensiv en forebyggende indsats. 

En balanceret konklusion kunne derfor være, at der er en række positive effekter forbundet med sociale investeringer, som kommunerne med fordel kunne drage nytte af, men at der også er visse opmærksomhedspunkter. 

Den konklusion er sådan set ikke så anderledes, end hvis vi skulle evaluere andre vigtige innovationer gennem tiden: 

Bilen, computeren, mobiltelefonen, internettet og senest AI er alle blevet evalueret med den konklusion, at der er væsentlige fordele, men man skal være opmærksom på ulemper. 

Vi kan nuancere konklusionen lidt ved at se på, hvorvidt de medvirkende kommuner forventer at gennemføre flere sociale investeringer i fremtiden. 

Ikke en eneste af kommunerne med erfaring afviser at gennemføre flere sociale investeringer inden for de kommende et-to år. En tredjedel af de medvirkende kommuner er så småt i gang med at arbejde med idéer til nye investeringer. Og de sidste to tredjedele er positive over for idéen uden konkrete idéer på nuværende tidspunkt. 

Hvad er så fremtiden for sociale investeringer i kommunerne? 

Hvis vi på den ene side har kommunernes erfaringer, som trods små risici indikerer, at de er åbne for flere sociale investeringer i fremtiden, og på den anden side observerer meldinger fra både Den Sociale Investeringsfond og Den Sociale Kapitalfond om, at der er nye penge at investere for, så er et kvalificeret bud, at 2024 kommer til at sætte rekord, hvad angår nye sociale investeringer.

Der skal som bekendt to til en vals, men begge sider af bordet synes lige nu mere end nogensinde motiverede for at investere i forebyggelse.