Der bliver oftere talt grimt, råbt højt og reageret voldsomt i klasselokalerne. Eleverne - særligt på de mindre klassetrin - har oftere end før udadreagerende adfærd og hårdt sprogbrug.

Det viser en kortlægning, som undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har bestilt i kølvandet på to skolesager, hvor forældre råbte op om grænseoverskridende og voldelig adfærd eleverne imellem.

Kortlægningen skulle blandt andet vise, om der var et generelt problem med grove tilfælde af vold og forråelse blandt skoleelever.

Men det er ikke tilfældet, konkluderer KL, der i forbindelse med kortlægningen har lavet en rundspørge med en række repræsentative kommuner.

- De meget alvorlige krænkelser er ikke steget. Dem er der heldigvis kun få af. Men vi ser en udvikling i det niveau, der ligger under, med udadreagerende adfærd og meget uro, siger Peter Pannula, børne- og skolechef i KL.

To slags adfærd

Hos Skolelederforeningen kan formand Claus Hjortdal nikke genkendende til udviklingen, som også har været drøftet blandt skoleledere igennem en længere periode.

Ifølge Claus Hjortdal er der typisk to former for udadreagerende adfærd.

- Der er den larmende del, hvor man smider stolen væk og tramper ud og smækker med døren, så læreren skal stoppe undervisningen og få de andre til at sidde stille, indtil man får vedkommende elev tilbage i klassen.

- Den anden del er en aggressiv adfærd over for enten lærer, pædagog eller klassekammerater, siger han.

Hvad der er årsag til udviklingen, er der ikke et entydigt svar på, siger Peter Pannula.

- Der kan være mange årsager, og noget handler om det, som Trivselskommissionen også kigger på, siger han med henvisning til en kommission, som er nedsat for at se på børn og unges stigende mistrivsel.

Mere fokus på forebyggende arbejde

Han understreger, at der altid vil være konflikter børn imellem i skolen, og at det vigtigste er, at der er nogle voksne, som handler, så børnene ikke står alene med konflikterne.

Kommunerne i kortlægningen peger på, at der bør være mere fokus på det pædagogiske og forebyggende arbejde.

- Når vi ser en udvikling i børn med udadreagerende adfærd, er det vigtigt, at vi har en skole, som er børneparat, altså parat til de børn, der er og kommer.

- Det kræver blandt andet, at man får styrket kompetencerne hos de dygtige medarbejdere, der er, og at man bruger støttefunktionerne forebyggende ude på skolerne og klogest muligt, siger KL's børne- og skolechef.

Skal være lettere at sende elever hjem

Det var sager fra Borup Skole ved Køge og Agedrup Skole ved Odense, der fik undervisningsministeren til at bede om kortlægningen, så den kan danne grundlag for mulige ændringer i skolernes ordensbekendtgørelse.

Ministeren vil gøre det lettere at sende elever hjem.

- Jeg synes, det er for restriktivt, hvordan man kan bruge hjemsendelse som værktøj, siger Mattias Tesfaye.

Konkret vil han se på regler om, at elever i dag kun må hjemsendes to gange på et skoleår med en begrænsning på, hvor mange dage det kan omfatte.

Hvordan ændringen præcist skal tage sig ud, er ikke fastlagt endnu, siger ministeren og opfordrer skolerne til at bruge de sanktionsmuligheder, der allerede eksisterer.

I KL vil man gerne i samarbejde med ministeren se på udvidede muligheder for at sende elever hjem.

Men i Danmarks Lærerforening mener formand Gordon Ørskov Madsen ikke, at flere hjemsendelser er den rigtige løsning.

I stedet bør problemer løses ved at sætte massivt ind med forebyggende indsatser.

- Det handler om at få to lærere og socialpædagogiske indsatser i klasserne, så små problemer ikke vokser sig store.