Vi står midt i en coronavirus-pandemi. Der er foretaget omfattende indgreb; hjemsendelser, lukning af restauranter og skoler og forsamlingsforbud. Formålet med indgrebene er at redde liv. Samtidig er der betydelige omkostninger i form af reduceret økonomisk aktivitet og daglig velfærd for mange. Men er de reddede liv omkostningerne værd?

Der findes ikke en objektiv måde, hvorpå man kan besvare dette spørgsmål. I sidste ende falder det i politikernes lod at foretage afvejningen mellem gevinsterne for samfundet i form af reddede menneskeliv, og de omkostninger diverse tiltag påfører samfundet. Efterfølgende er det så op til befolkningen at belønne eller straffe politikerne for deres beslutning ved et kommende folketingsvalg. En cost-benefit analyse kan dog bistå politikerne med nyttig information, der kan hjælpe dem i deres overvejelser.

Cost-benefit analysen opgør omkostninger og gevinster ved et tiltag. Omkostningerne er i nærværende sammenhæng særligt den tabte økonomiske aktivitet, hvilket vi vender tilbage til nedenfor. Gevinsterne består af sparede liv, som i en cost-benefit analyse måles ved værdien af et undgået dødsfald.

Værdien af undgåede dødsfald
Umiddelbart lyder det kættersk at opgøre liv i penge. Men det er i realiteten en ofte forekommende afvejning, som de fleste møder i dagligdagen. Når du køber bil, kan du vælge at betale mere for den sikre Volvo end for en mindre sikker Citygo. Groft sagt afslører vores valg i den slags situationer, hvad vi er villige til at betale for en lille reduktion af risikoen for at dø.  

På nationalt plan foretages en tilsvarende afvejning, når det offentlige laver trafikinvesteringer, sundhedstiltag og miljøregulering, som leder til små ændringer i risikoen for, at de berørte borgere dør i trafikken, af sygdomme eller af luftforurening. Her laves en mere formel cost-benefit analyse, hvor en trafikinvesterings anlægsudgifter tæller med på cost-siden, og hvor en del af benefits er færre trafikdødsfald.

Ifølge Finansministeriets vejledning værdisættes et undgået gennemsnits dødsfald til 34 mio. kr. Hvis projektet koster mindre end 34 mio. kr. per undgået dødsfald, peger cost-benefit analysen på, at det bør prioriteres og ellers ikke.

Cost-benefit analyse af corona-tiltag

De 34 mio. kr. per dødsfald, er opgjort ud fra undersøgelser af hvad, den gennemsnitlige dansker er villig til at betale for en lille reduktion af sin egen dødsrisiko (se formandskabets Miljøøkonomiske rapport fra 2016). Ideen er, at det, som borgerne kommer til at betale til offentlige projekter over skatten for at reducere deres dødsrisiko, skal svare til det, de er villige til at betale for at reducere deres dødsrisiko i deres privatliv.

Værdien af et undgået dødsfald opgjort på denne måde er relevant at bruge, når der laves cost-benefit analyser af projekter og politiktiltag, der medfører små ændringer af borgernes dødsrisiko. Og det er netop formålet med de tiltag, regeringen har gennemført for at reducere corona-smittespredningen.

I princippet kan man altså godt lave en cost-benefit analyse af corona-tiltagene ved brug af den opgjorte værdi af et gennemsnits dødsfald.

WHO anslår dødeligheden ved Corona-virus til mellem 0,3 og 1,0 pct. Sigtet med de omfattende indgreb er at reducere hastigheden, hvormed smitten spredes, således at sundhedsvæsnets kapacitet til at behandle de mest syge ikke overskrides. Hvis kapaciteten overskrides, kan sundhedsvæsnet ikke stille relevant behandling til rådighed, og dødeligheden risikerer at blive større. Formålet med de omfattende indgreb er altså at undgå, at dødeligheden bliver større end 0,3-1,0 procent. Ifølge Sundhedsstyrelsens prognose er et muligt scenarie, at 580.000 smittes i første bølge, hvorved det forventede antal dødsfald bliver 1.700 – 5.800 personer.  Hvor mange flere der risikerer at dø, hvis sundhedsvæsnet ikke kan følge med, er højest usikkert, men hvis den forventede effekt for eksempel svarer til, at der kan undgås 1.000 gennemsnits-dødsfald, vil en cost-benefit analyse opgøre gevinsten til 34 mia. kr.    

Prisen stiger stadig

Omkostningerne ved de omfattende indgreb hænger primært sammen med den mindre produktion i samfundet som lukninger, begrænsninger og hjemmearbejde medfører. Herfra skal trækkes værdien af den ekstra fritid, hjemsendte medarbejdere får, ligesom velfærdstabet ved restriktioner i fritiden skal lægges til. 

Hvor stort faldet i produktionen og værdiskabelsen bliver, er svært at vurdere. For nogle virksomheder vil tabet være mere eller mindre uigenkaldeligt, mens andre vil kunne indhente noget af det tabte, når krisen og de omfattende indgreb er overstået. Omkostningerne kan blive større end det umiddelbare værditilvæksttab, hvis sunde virksomheder går ned, og medarbejdere fyres på grund af nedlukningen. Hvis det sker, kan produktionen ikke bare genoptages af de samme virksomheder og medarbejdere, når restriktionerne hæves. Så vil der være ekstra omkostninger ved at etablere nye virksomheder og ansætte nye medarbejdere, og hele genstarten af de nedlukkede dele af økonomien kan trække ud.

De omfattende økonomiske hjælpepakker, der er vedtaget, sigter i første omgang mod at begrænse antallet af virksomheder, der må lukke, og at medarbejdere fyres, og dermed mod at reducere de ekstraomkostninger dette kan medføre.

Analysen viser vej videre

Hjælpepakkerne indebærer samtidig en vis omfordeling af de omkostninger, som i første omgang rammer virksomheder og ansatte i de nedlukkede brancher hårdt. Med hjælpepakkerne påtager resten af samfundet sig en stor del af omkostningerne.  Det er derfor vigtigt at slå fast, at de statsfinansielle udgifter ikke er lig med de samfundsøkonomiske omkostninger ved indgrebene. Hjælpepakkerne er udtryk for noget andet, nemlig det omfang af økonomiske ressourcer, man politisk er villig til at flytte fra én gruppe af borgere (skatteborgerne) til en anden (de mest berørte virksomheder og medarbejdere).

Analysen kan bruges til at vurdere, om indgrebene giver et forventet samfundsøkonomisk overskud, hvis der alene står sparede dødsfald på spil. Der er dog andre dimensioner ved coronakrisen at tage i betragtning. Da man står overfor et muligt sammenbrud af sundhedssystemet, er der både et hensyn til de berørte medarbejdere og et mere grundlæggende hensyn til at bevare befolkningens tillid til sundhedsvæsnet - noget der ikke er med i en normal cost-benefit analyse. Endelig kan omfanget af dødsfald blive så stort, at analysen ikke længere holder. Det kan have en selvstændig værdi at reducere risikoen for et meget stort antal samtidige dødsfald selv om risikoen i udgangspunktet er lille.   

Der, hvor vi står nu, er det primært i forhold til, hvordan og hvor hurtigt man skal lempe restriktionerne, at den slags cost-benefit analyse er nyttig. Man bør i videst muligt omfang søge at lempe der, hvor den økonomiske gevinst er størst i forhold den belastning af sundhedsvæsnet, lempelsen måtte medføre. Analyserne kan hjælpe med at sammenligne alternative teststrategier og alternative strategier for genåbning af økonomien. Den slags beregninger bør man gå i gang med så hurtigt som muligt. Endelig vil cost-benefit analyser af de forskellige strategier, der er valgt rundt omkring i verden, være særdeles nyttige, når vi er på den anden side af pandemien. Den slags analyser vil være grundlaget for at forberede et omkostningseffektivt beredskab og planer til næste gang, en pandemi rammer.

Indlægget har tidligere været bragt i fagbladet Ingeniøren