Rudersdals rådhus er et lille mesterværk i skovbrynet
Rudersdals rådhus er et lille mesterværk i skovbrynet
Indviet i 1942, fredet i 1992
I et indhak blandt træer ligger Rudersdal Rådhus, som blev bygget omtrent samtidig med Aarhus’. På mange måder ligner det en miniatureudgave af sin storebror, bare uden et tårn.
- Rudersdal er et helt fantastisk sted. Blandt andet fordi det er i mindre skala end Aarhus Rådhus og er til at overskue. Det ligger så utroligt smukt. Aarhus er også rigtigt fint, men fordi strukturen er større der, er bygningen sværere at overskue i sin helhed, siger arkitekturhistoriker Jannie Rosenberg Bendsen.
Rådhuset blev oprindeligt bygget til den daværende Søllerød Kommune, som var lille og mest bestod af parcelhusområder tæt på skov. Derfor skulle rådhuset heller ikke være så stort, og det fik lov at ligge i en lysning med træer omkring sig. Senere kom der dog en tilbygning til huset for at rumme den voksende forvaltning, der fulgte med velfærdssamfundet.
Borgere, byrådsmedlemmer og embedsmænd er blevet inddelt i et hierarki, som bliver fremvist af blandt andet materialerne på gulvene.
Materiale-hierarki
Facaden er beklædt med samme type norske Porsgrunn-marmor som i Aarhus. Udefra kan man se, at byrådssalen ligger bag de største vinduer – de aflange, hvilket signalerer, at der sker noget vigtigt derinde. Jannie Rosenberg Bendsen fortæller, at særligt materialevalget indenfor er vigtigt at bide mærke i.
- Borgere, byrådsmedlemmer og embedsmænd er blevet inddelt i et hierarki, som bliver fremvist af blandt andet materialerne på gulvene. Når man går ind ad hoveddøren og ind i atriummet, er der et marmorgulv, fordi ankomsten skal være fin til folkevalgte og borgere, siger hun.
Nede i kælderen er der terrazzogulv, som dengang ansås som mindre fint. På gangene hos forvaltningen er der lyst træ på gulvet, som igen var endnu mindre fint. I byrådssalen er der mørkt træ rundt på væggene og gulvet og cognacfarvede lædermøbler for at signalere, at rummet er noget særligt.
Alle vinduer er lige brede, men byrådssalen har tre gange så høje vinduer. Så man er ikke i tvivl om, at her er et særligt rum, når man står udenfor.
På den måde er materialerne dyrere og flottere der, hvor politikerne og borgerne gebærder sig. For Arne Jacobsen anså dem for vigtigst i indretningen.
Klassisk moderne
Ligesom i Aarhus er Rudersdal Rådhus klassisk indenfor og mere moderne udenpå. Det ses blandt andet ved, at hovedindgangen sidder ovre i siden af bygningen frem for i midten.
- Alle vinduer er lige brede, men byrådssalen har tre gange så høje vinduer. Så man er ikke i tvivl om, at her er et særligt rum, når man står udenfor. Der er også en lille fransk altan, som er skubbet ud til siden af vinduespartiet, selvom man normalt ville have den i midten i klassisk arkitektur. Det er igen en del af, at man demokratiserer rådhusets udseende, siger Jannie Rosenberg Bendsen.
Rudersdal har også et rådhus-ur magen til Aarhus’, bare i mindre skala. Og så gennemgik hele bygningen en større restaurering for et par år siden, hvor alle detaljer blev gennemgået.
Hvem var Arne Jacobsen?
Født i 1902 i København
Død i 1971
Var med til at indføre modernismen i Danmark
Flygtede til Sverige i 1943, da han var jøde og måtte forlade landet, indtil Anden Verdenskrig sluttede
Måske bedst kendt for sit møbeldesign. Fx stolene Svanen, Ægget, Myren og Syveren
Designede også alskens andre ting som kaffekander, lamper og stel for Stelton
Tegnede mange betydelige bygninger heriblandt SAS-hotellet (1960) og Danmarks Nationalbank.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.