Det er ikke underligt, at bøger er blevet en rød tråd i Hans Stavnsagers (S) liv. For han voksede op i et hjem fyldt af dem. Flere tusind bind. Og de fyldte ikke kun fysisk - også mentalt.

Hans Stavnsager husker et år, hvor familien skulle på ferie, og moderen havde aftalt med deres lokale rengøringskone, at huset skulle have en hovedrengøring, mens familien var bortrejst. Da de kom hjem, havde rengøringskonen haft alle bøgerne ude af reolerne, støvsuget dem og sat dem på plads igen - men nu efter størrelse og farve.

- Dét fik min far til at gå ud af sit gode skind. Det var for meget for ham - ikke at kunne finde rede i sine bøger, fortæller Hans Stavnsager og griner.

Hans Stavnsager blev selv en læsehest. Vel heller ikke så underligt med to lærerforældre. Moderen, mangeårig lærer på Odense Friskole. Faderen, lektor på Danmarks Lærerhøjskole, sprogforsker i tysk og forfatter til den, efter sigende, første ordbog over det frisiske sprog; tæt forbundet med det plattyske, vel at mærke.  

Hans Stavnsager var elev på moderens friskole og efter eget udsagn “nok lidt en mors dreng”.

- Udover at jeg var lærer-barn, var jeg også en nørd og klarede mig godt i skolen. Det var ikke noget, der gav specielt meget credit blandt de populære drenge, der spillede fodbold, husker Hans Stavnsager.

Og derfor sneg han sig også langs husmurene for ikke at blive opdaget, når han som rektors udvalgte hundelufter gik tur med hans hunde i sine fritimer.

Men at være nørd var ikke noget stort problem for Hans Stavnsager. I stedet for fodbolddrengene fandt Hans Stavnsager et fællesskab med ligesindede; en gruppe knægte, som var nørder ligesom ham selv; gode til fagene og til skak.

Selv blev nørden godt og grundigt luftet, når han kom hjem fra skole.

Hjem var den sydfynske landsby Diernæs, der ligger i udkanten af Svanninge Bakker. I dette idylliske landbrugssamfund voksede Hans Stavnsager op med sine to store søskende, der - otte og ti år ældre - begge flyttede hjemmefra relativt tidligt. Imens boltrede efternøleren sig på nabogården, hvor han, i en verden med brændekomfur, ølbrygning i gruekedel og fadebure, gik til hånde i marken og passede dyr i staldene.

Faderen døde, da Hans var 13 år og to år efter, at forældrene var blevet skilt.

- Det var selvfølgelig et opbrud i familien, og jeg er ærgerlig over, at jeg ikke fik snakket mere med min far, at jeg ikke fik nogle flere år med ham. Men heldigvis fik min mor en ny kæreste, Knud, en alle tiders fyr, som spillede en meget positiv rolle i mit liv, helt indtil han døde.

Nørd og blaffer
Med to lærerforældre og to søskende, der valgte at gå i forældrenes fodspor, var det aldrig et spørgsmål i familien, om Hans skulle studere - kun hvad Hans skulle studere?

Men det kom aldrig så vidt. I første omgang fordi Hans Stavnsager mødte nogle gutter i 3.g, der delte hans passion for tegneserier.  

- Vi var nørder, inden det blev populært at være nørd. For os var tegneserier det mest spændende i livet.

Den fælles passion blev starten på et forlag på fritidsbasis, hvor de udgav danske tegneserier. Iværksætterlysten var høj, indtægten not so.

- Det viste sig at være meget svært at få nogetsomhelst økonomi ud af at udgive tegneserier. Det første år måtte jeg blaffe fra Faaborg til Odense for overhovedet at kunne komme på arbejde. Jeg havde ikke til en busbillet, fortæller Hans Stavnsager og griner.

Kun et år efter lukkede de tre drenge, der nu var færdige med gymnasiet, det brødløse forlag - men kun for at starte et nyt op. Forlaget Stavnsager  - nu med niche i at udgive faglitteratur om tegneserier.

- Det blev en okay pæn succes, fortæller Hans Stavnsager. - Vi fik udgivet en del - også alle mulige andre bøger, men efter fire år solgte jeg min andel. Vi var ikke helt enige om retningen, og jeg havde ikke lyst til at skulle være forlagsredaktør hele livet.

Der var jo også det med den uddannelse, der skulle tages.

Men Hans Stavnsager nølede. Mens familien vred sine hænder en smule. Ville det nogensinde blive til noget med ham?

Politik, fagbøger - og fiktion?
Efter tiden som iværksætter var han begyndt at blive politisk aktiv som formand i DSU i Faaborg, og det ville han gerne bruge mere tid på.

Så i stedet for at studere kastede Hans Stavnsager sig over politik og supplerede interessen for det med jobs som skovarbejder og landbrugsmedhjælper - mens han havde “studere-tænkehatten” på.

Det blev imidlertid til en længere karriere i DSU, som for alvor tog fat, da Hans Stavnsager blev ansat som rejsesekretær i 1988.

- Det var faktisk samme år, hvor jeg som den eneste gang i mit liv, havde indskrevet mig på universitetet. På hvad husker jeg ikke rigtigt, muligvis datalogi? siger Hans Stavnsager.

Datalogi eller ej. Det blev aldrig.

DSU trak, og trak også Hans Stavnsager videre til København, hvor han blev informationssekretær i Landsforbundet. Og kom tæt på Christiansborg og fik et politisk netværk, som han også trækker på i dag som borgmester.

Sammen med folk fra det nye netværk, heriblandt Henrik Sass Larsen (S), begyndte Hans Stavnsager at skrive politiske fagbøger. ‘En europæisk utopi - strategi for en velfærdsunion’ blev den første.

Hans Stavnsager (S) elsker at skrive bøger. Her er han sammen med sine unge medforfattere til bogen ‘Tilbage til Friheden.’ Fra venstre studerende Henrik Sass Larsen, viceborgmester Jan Juul Christensen, lektor Torben Tranæs og Hans Stavnsager selv.

I 1993 stoppede Hans Stavnsager i DSU og rykkede ned til underboen DUI-LEG og VIRKE som informationskonsulent, derfra videre til Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) som generalsekretær, hvor Hans Stavnsager for alvor blev voksen som leder for et sekretariat med 25 medarbejdere og en tilskudspulje på 100 millioner.

- Jobbet som generalsekretær er nok det job, som jeg rent professionelt har lært mest af, og som jeg kan bruge i mit nuværende job. Det med at få mange forskellige medlemmer og interesser til at arbejde sammen og skabe nogle fælles mål, som alle kan se sig selv i.

Efter 13 år i børne- og ungdomsorganisationer tjekkede Hans Stavnsager ud. Godt, men nok.

Han flyttede tilbage til Faaborg, hvor han startede sit eget kommunikationsfirma HAST Kommunikation, hvor han blandt andet ghostwritede for Poul Nyrup Rasmussen. En rolle han nød meget.

- Det med at få lov til at grave sig helt ned i et stof, nørde rundt i det og formidle det, så andre også kan forstå det - det kan jeg godt lide, siger Hans Stavnsager.

Hvad med fiktion? Har du nogensinde overvejet det?

- Ja. Jeg ville meget gerne skrive historiske romaner - hvis man kunne leve af det. De perioder, hvor jeg har været mest tilfreds i mit arbejdsliv, er, når jeg har skrevet bøger.

Faktisk havde Hans Stavnsager, efter at have stillet op til folketingsvalg i 1998 og 2011 uden at blive valgt, besluttet sig for at gå efter en karriere som fuldtidsforfatter i fag- og skønlitteratur i stedet for politik.

Men så kom tidligere Faaborg-Midtfyn borgmester Hans Jørgensen (S) og prikkede ham på skulderen med en opfordring til at stille op til kommunalbestyrelsen i 2013. Den kunne han ikke lade passere.

- Og da jeg i 2018, som 55-årig, blev borgmester, sagde min mor: “Nu kan jeg endelig stoppe med at bekymre mig over din manglende uddannelse.”

Gandalf på drengeværelset
Borgmester, men stadig nørd.

Hans Stavnsager lægger ikke skjul på, at han er J.R.R Tolkien-nørd. Han har været forelsket i den engelske forfatters forfatterskab siden sine helt unge år og har læst kult-værket ‘Ringenes Herre,’ han ved ikke hvor mange gange.

I dag holder han foredrag om Tolkiens forfatterskab. Og er en passioneret spiller i spillet ‘Lord of the rings online’ sammen med 400 andre Tolkien-nørder.

Du er 55 år og sidder på dit drengeværelse for nedrullede gardiner og spiller ‘Ringenes Herre’ med andre nørder?

- Ja, griner Hans Stavnsager. Det er det helt rigtige billede. Jeg har bare ikke tid til at spille hver dag, men lige så snart jeg har et par timer i overskud, så spiller jeg. Min klan har spillet sammen i 11 år nu. Vores leder er professor på Oxford Universitet, ligesom Tolkien var.

Hvilken karakter ligger dit hjerte nærmest?

- I online spillet er jeg fem forskellige karakterer. Men det er nok troldmanden Gandalf, der er tættest på mit hjerte. Han er formidleren. Ham, der får alle til at yde deres bedste, og som skaber ro og god stemning, når det ser sortest ud - ligesom mig, siger borgmesteren Hans Stavnsager.

Og vedkender sig gerne, at han faktisk også ligner Gandalf. Han mangler bare at gro sit hvide skæg og hår længere.

Hele omdrejningspunktet i universet er kampen om ringen. Ringen, der symboliserer den absolutte magt. Magten over verden, over godt og ondt. Hvem får fat i ringen? De gode eller de onde?

- Budskabet er, at uanset hvor gode intentioner man har; hvis man får magt, så vil magten tage magten over en og korrumpere en, siger Hans Stavnsager og advarer: Han kan snakke meget og længe om emnet. Og fortsætter:

- Hvis man har magt, skal man være meget påpasselig med den og være villig til at give den fra sig igen.

Det er oplagt at trække tråde fra dette univers til politik. Og Hans Stavnsager gør det gerne.

- Jeg tænker meget på, hvordan jeg kan udøve den magt, der følger med borgmesterjobbet,  på en ansvarlig måde og undgå, at den bliver et mål i sig selv.

- ‘Ringenes Herre’ er et fantastisk forsvar for demokratiet, afslutter Hans Stavnsager.