Når stormen tager til fra vest, holder man lidt ekstra godt øje med vejrudsigten ved Limfjorden. Her er man vant til, at man kan slå sig på vinden, og man forsøger altid at forberede sig på den næste stormflod. 

- Det gode ved en stormflod er, at den altid er varslet. Så vi er altid forberedt på, at den kommer. Vi ved bare aldrig, hvor slemt det bliver, siger Lis Ravn Sørensen, energikoordinator i Lemvig Kommune, i podcasten "Kommunerne redder klimaet". 

Og stormfloderne bliver værre. I takt med klimaforandringer tager hændelserne til i styrke, og det ser kun ud til at fortsætte i fremtiden. I Lemvig har man højvandsmuren ‘Le Mur’, men selvom klimasikringen kan beskytte Lemvig by fra oversvømmelser på 210 centimeters højde, er det langt fra sikkert, at det vil være nok i fremtiden. 

- Vi kan nogenlunde håndtere den situation og de storme, vi oplever i dag. Men vi kan ikke håndtere de storme, vi står overfor på den lange bane, siger Lis Ravn Sørensen. 

Derfor har kommunen – sammen med de omkringliggende kommuner om Limfjorden – i mere end ti år undersøgt, hvordan de kan sikre sig fra oversvømmelser, når vandmasserne presser sig frem fra Vesterhavet. 

Og selvom der for lang tid siden er lagt anbefalinger frem af blandt andet Kystdirektoratet til, hvordan man bedst og billigst kan klimasikre områderne omkring Limfjorden, er der ikke sat en eneste spade i jorden til projektet. 

De syv kommuner, Lemvig, Thisted, Holstebro, Morsø, Skive, Struer og Vesthimmerland, er ellers enige om, at den bedste løsning vil være, at indsnævre Thyborøn Kanalen ved åbningen, hvormed man kan undgå, at store vandmasser presser sig ind i fjorden. 

Der er dog en række udfordringer, som står i vejen for de syv kommuner. Først og fremmest er udfordringen økonomisk, dernæst teknisk og lovgivningsmæssig. 

Konsekvenser uanset om man handler eller ej

Selvom projektet koster i omegnen af 700 mio. kr., er det udfordringerne med VMM-undersøgelser, der har overrasket projektlederen mest. Lis Ravn Sørensen skynder sig dog at indskyde, at hun “måske ikke er den, der har mest forstand på VVM-undersøgelser.” 

For mens hun bakker op om, at de potentielt negative konsekvenser skal kortlægges,  diskuteres og så vidt muligt minimeres, mangler det at blive sat i kontekst, mener hun. At vurdere hvad de tilsvarende konsekvenser bliver, hvis man ikke gør noget. 

- Vi står ikke i en statisk situation, hvor der kun vil være konsekvenser, hvis vi gjorde noget. Hvis vi ikke gør noget, vil man få vedvarende oversvømmelser, som vil påvirke marker, strande, dyreliv og mange forskellige dyrearter, siger Lis Ravn Sørensen og fortsætter. 

- Men de konsekvenser kan ikke måles op på samme måde. Og ja, så kan man sige, at det er naturens gang, men det er jo naturens gang, fordi vi har klimaforandringer, der er menneskeskabte. 

Så selvom Lis Ravn Sørensen støtter op om de omfattende forundersøgelser, ønsker hun større opmærksomhed på de afledte effekter ved ikke at gøre noget. 

- Jeg synes, det er vigtigt, at vi ser på begge situationer, hvor vi i dag kun ser på, hvilke konsekvenser vi får, når vi sætter projekter i gang. 

En regning på 700 mio. kr.

Et er dog forundersøgelser, et andet at føre projektet ud i livet. Her er der endnu et stort puslespil, som skal gå op mellem lodsejere, de syv kommuner, deres respektive vandforsyninger – og forhåbentligt staten. 

Den store udfordring er, at den samlede indsnævring vil koste omkring 700 mio. kr., fortæller Lis Ravn Sørensen. Derfor er det svært for kommunerne at sætte gang i projektet, selvom det kan være godt givet ud på længere sigt.

- Hvis man regner samfundsøkonomisk på det, er det faktisk en god investering. Bare en enkelt kraftig storm kan medføre skader for mere end det beløb, siger Lis Ravn Sørensen. 

Stormskaderne fordeler sig dog ikke ligeligt mellem de mange aktører i projektet, og det er derfor heller ikke givet, at regningen skal fordeles ligeligt. 

- Jeg går stadigvæk og drømmer om, at staten på en eller anden måde vil gå ind og medfinansiere projektet. Jeg forestiller mig ikke, at staten betaler det hele. Vi, de syv kommuner, skal selvfølgelig også betale en del, siger Lis Ravn Sørensen. 

Og mens Christiansborg allerede har delt millioner ud til kystsikring, håber man ved Limfjorden, at politikerne på Borgen vil gøre ‘Åbningen mod Vest’ til en prioritet. 

- Nøglen til at vi kan lykkes med sådan et projekt er, at den bliver løftet politisk, og man på Christiansborg siger, at området skal beskyttes. Jeg har rigtig svært ved at se, at det kan realiseres uden den støtte, siger Lis Ravn Sørensen. 

Behov for national handleplan

Selvom det er et ekstraordinært projekt mellem syv kommuner, er det dog langt fra det eneste sted i landet, hvor man står foran store og komplicerede tværkommunale klimatilpasningsprojekter. Projektet ved Limfjorden viser, hvor svære projekterne er at føre ud i livet, fortæller Tue Damsø, projektleder for DK2020 og seniorkonsulent i Concito i podcasten. 

- Vi ved ikke fuldt ud, hvad der sker, hvis vi gør det her, eller hvis vi ikke gør det. Der er desuden mange elementer på spil med erhvervsinteresser, miljøkvalitet, naturhensyn, og hvem skal betale for det, der gør det til et enormt svært problem. Det er afgørende, at vi taler om det tidligt, så vi kan finde ud af, hvordan vi skal løse de her problemer i fællesskab, siger Tue Damsø. 

Derfor mener Tue Damsø, at det kan være relevant at kigge den nuværende lovgivning i sømmene, når klimatilpasning bliver presserende. 

- Vi kigger ind i en fremtid, der er væsentligt anderledes end den, vi kender i dag. Og vi bør måske kigge på, om alle de her lovkomplekser stadig er retvisende, om de tager klimatruslen alvorligt nok, og om de skaber fundamentet for den type langsigtet planlægning, vi har behov for, siger Tue Damsø. 

En national klimatilpasningsplan har været undervejs i flere år og under flere ministre. Det er dog endnu uklart, hvornår den nationale plan vil blive præsenteret, selvom en handleplan er efterspurgt i kommunerne. 

- Vi vil have gavn af en fælles retning og ramme for, hvad der sker i klimatilpasning i kommunerne. Det er en svær øvelse at finde ud af, hvem der er ansvarlig for klimasikkerhed,  og hvordan vi gør det bedst. Der skal jo træffes beslutninger, og det vil være nemmere,  hvis vi har en ramme at tænke i.