Kommunen.dk
MENU

Pludselig boomer antallet af nye fortidsminder: Genforeningen står bag

Kommuner skal fremover passe på en stor del af de næsten fredede 600 mindesten fra genforeningen. Hillerød har allerede givet sin sten en kærlig overhaling.

Pludselig boomer antallet af nye fortidsminder: Genforeningen står bag

Kommuner skal fremover passe på en stor del af de næsten fredede 600 mindesten fra genforeningen. Hillerød har allerede givet sin sten en kærlig overhaling.
På toppen af Esterhøj ved Høve i nordvestsjælland, står en mindesten til minde om Genforeningen med Sønderjylland i 1920. Sådanne sten er der 598 af i Danmark, som snart alle er fredede som fortidsminder. Det er kommunernes ansvar at passe på sten, der står på kommunal grund. Grænseforeningen opfordrer til, at kommunerne renser stenene for alger og maler de gamle inskriptioner op.
På toppen af Esterhøj ved Høve i nordvestsjælland, står en mindesten til minde om Genforeningen med Sønderjylland i 1920. Sådanne sten er der 598 af i Danmark, som snart alle er fredede som fortidsminder. Det er kommunernes ansvar at passe på sten, der står på kommunal grund. Grænseforeningen opfordrer til, at kommunerne renser stenene for alger og maler de gamle inskriptioner op.
Foto: Jakob Arnholtz, Ritzau Scanpix

Der skulle 22 stærke heste og 500 svedende mænd til for at trække en 23 ton tung sten op på toppen af Esterhøj nær Odsherred. Hver aften mødtes lokalbefolkningen, 11 dage i streg for sammen at tage del i hårde arbejde og for at fejre genforeningen af Sønderjylland med resten af Danmark.

100 år senere soler genforeningstenen sig stadig på bakketoppen. Nu er den fredet som et fortidsminde sammen med resten af de mange genforeningssten, som er spredt omkring i kongeriget.

   Genforeningsstenene er nok det allerbedste eksempel på, at genforeningen betød noget i hele Danmark.

Fredningerne sker i anledning af 100 års jubilæet for genforeningen, og alle sten forventes fredet ved udgangen af i år. Det ser man tydeligt i statistikken over antallet af nye fredede fortidsminder, som oplever et pludseligt boom.

- Det er ret specielt, at man i Danmark markerede en så stor national begivenhed med så mange små lokale initiativer. I andre lande ville man måske kun lave ét kæmpestort monument, fortæller Marie de Fine Licht, projektleder for genforeningsjubilæet i Grænseforeningen.

Hvad er en genforeningssten?

I årene omkring 1920 blev der rejst omkring 670 genforeningssten og mindesmærker over hele landet. En genforeningssten er en sten med indmejslet tekst rejst som et mindesmærke over Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920.

De hundredvis af mindesten er spredt over hele landet og viser den brede folkelige forankring, som Genforeningen havde i 1920.

En fortidsmindefredning betyder, at mindesmærkerne ikke umiddelbart kan fjernes, flyttes eller ødelægges.

Alle de tilbageværende 598 genforeningssten forventes at være fredet ved udgangen af 2020

Stenene står i dag på både offentlig, statslig og privat grund. Ikke alle er offentligt tilgængelige.

Kilde: Kulturministeriet

Normalt plejer Slots- og Kulturstyrelsen at frede omkring 300 fortidsminder om året. Det er typisk diger, mindesten og gravhøje, som fortæller en bid af Danmarkshistorien, og som er værd at passe på. Men i 2019 eksploderede antallet til 805.

- De næsten 600 sten er et kæmpe monument over danskernes glæde over genforeningen. De vidner om en helt unik sammenhængskraft både lokalt og nationalt, siger Marie de Fine Licht.

Og det var lige netop Grænseforeningen, der foreslog Kulturministeret at frede stenene for at sikre dem for fremtiden. Flere sten er nemlig forsvundet eller misligeholdt i årenes løb.

  Med årene gror der jo alger på sådan en sten, og bogstaverne var temmelig falmede.

Stenen på Esterhøj i Odsherred er en af Danmarks tungeste og største genforeningssten. Det krævede koleenorme kræfter at slæbe den op på sin plads 89 meter over havoverfladen. Foto: Morten Langkilde, Ritzau Scanpix

Selv på Bornholm

Det er fristende at tro, at det genforeningen kun betød noget i Syd- og Sønderjylland. Men stenene fortæller en anden historie. De er står nemlig i hele landet: to på Bornholm, en halvtreds stykker i Nordjylland, og talrige på Fyn, Lolland og i København.

Næsten alle kommuner har mindst én sten inden for kommunegrænsen. Mange står på privat grund, mens dem der står på kommunal jord, er kommunernes ansvar.

- Genforeningsstenene er nok det allerbedste eksempel på, at genforeningen betød noget i hele Danmark, siger Marie de Fine Licht.

Fredningen som fortidsminde lægger dog ikke op til, at kommuner nødvendigvis skal vedligeholde stenene. De må bare ikke flytte på dem eller ødelægge dem.

Langt fra alle sten er lige så iøjnefaldende som den i Odsherred. I et buskads i Nordjurs Kommune står denne anonyme genforeningssten, som blev rejst i 1920. Den lokale sognepræst bestilte en stenhugger fra Randers til at indmejsle ordene 'Sønderjylland. Frarevet i 1864. Gengivet i 1920'. Stenhuggeren dukkede dog aldrig op, så præsten malede selv nogle ord på stenen. De er forlængst vasket væk af vind og vejr. Foto: Marie Ravn, Ritzau Scanpix

Alger og falmede bogstaver

Sidste år sendte Grænseforeningen et brev ud til samtlige borgmestre. Foreningen bad kommunerne om at sætte lokale genforeningssten i stand for at markere jubilæet. Mange steder var det tiltrængt, og Grænseforeningen har fået positive tilbagemeldinger fra en del kommuner, der nu gør noget ved stenene. Heriblandt Hillerød, der har en enkelt sten til at stå midt i byen.

  - Med årene gror der jo alger på sådan en sten, og bogstaverne var temmelig falmede, fortæller Thomas Gerhard, fagansvarlig for grøn drift i Hillerød.

- Så vi fik en stenhugger til at udføre afrensningen og male bogstaverne op på samme måde, som når man laver gravsten. Vi ville egentlig gerne have gjort det tidligere, men vejret skulle lige være til det. Så det er først sket for en måneds tid siden, siger han.

  Vi har været nødt til at aflyse rigtig meget. Foreløbigt holder vi fast i d. 14. maj, hvor vi lægger op til udendørsarrangementer. Nu må man selvfølgelig ikke samles mere en ti mennesker. 

Renoveringen kostede Hillerød Kommune 12.854 kr. eksklusiv moms.

Stenen blev præsenteret i 1930. Dengang markerede man tiåret for genforeningen, og fungerende borgmester Laurids Hansen sagde til de fremmødte ved afsløringen:

- Hvad vi oplevede for ti år siden, var en skæbnetime for Danmark, og kan denne sten og de mange, som er rejst omkring i vort land, bidrage til, at mindet herom bevares levende i folkets hjerter, er de ikke rejst forgæves.

Antal nye fredede fortidsminder

2015: 318

2016: 332

2017: 291

2018: 325

2019: 805

Kultur- og Slotsstyrelsen har fredet tusindvis af fortidsminder rundt i hele landet.

Fortidsminder kan være gamle diger, gravhøje og mindesten, som fortæller en bid af Danmarkshistorien.

Fredningerne sker for at undgå, at borgere eller kommuner pløjer minderne op, flytter dem eller hakker dem i stykker.

Genforeningsstenene har fået en særlig fredning, hvor man godt må rense dem og male bogstaver op uden først at søge tilladelse hos slots- og kulturstyrelsen.

Kilde: Danmarks Statistik

Corona dæmper festen

14. maj er det planen, at der skal foregå en række arrangementer ved genforeningssten i hele landet. Men ligesom med så mange andre events i disse dage, skaber coronakrisen usikkerhed.

- Vi har været nødt til at aflyse rigtig meget. Foreløbigt holder vi fast i 14. maj, hvor vi lægger op til udendørsarrangementer. Nu må man selvfølgelig ikke samles mere en ti mennesker. Det er endnu uvist, om det også gælder i maj, siger Marie de Fine Licht.

Tæt ved Kruså og den dansk-tyske grænse står denne sten. Teksten på mange af stenene blev ofte afgjort ved at holde lokale konkurrencer, hvor alle borgere kunne give sit bud på et par passende, poetiske ord. Foto: Claus Fisker, Ritzau Scanpix

Grænseforeningen har 55 lokalforeninger, som alle har forberedt lokale festligheder.

- De har set frem til her jubilæum i årevis. Det er en unik chance for at gøre opmærksom på det danske mindretal. Så det er super ærgerligt, at meget bliver aflyst, men samtidig fortsætter foreningen jo sit arbejde og har fuld forståelse for den alvorlige situation hele landet står i, siger Marie de Fine Licht.

Klik her for at se Grænseforeningens interaktive kort med billeder og beskrivelser af genforeningssten i Danmark. Kortet er lavet i samarbejde med Jens Anker Ambirk, der har besøgt samtlige 598 sten.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR