Partiledere bruges som es på EU-plakater
Partiledere bruges som es på EU-plakater
Inger Støjberg og Lars Løkke Rasmussen vil fra lørdag kunne ses i talrige danske lygtepæle frem mod valget til Europa-Parlamentet søndag den 9. juni.
Også selv om det ikke er dem, der stiller op.
Lars Løkke Rasmussen forklarer det selv med, at for ham handler det først og fremmest "om noget og ikke om nogen" - politik frem for mennesker - og han er politik.
Sådan lød forklaringen i onsdags ved fejringen af hans 60-års fødselsdag.
- Mit største fødselsdagsønske er, at Moderaterne bliver en blivende stemme i dansk politik. Det er ikke, fordi jeg er ved at holde op eller trække mig tilbage. Men jeg vil gerne bringe det et sted hen, hvor jeg kunne gøre det, sagde han.
Inger Støjberg vil være på alle valgplakaterne for Danmarksdemokraterne sammen med partiets kandidater.
Partiet stiller med en liste med kandidater, der er ukendte i den brede offentlighed.
Partiledere sælger billetter
Forskning viser faktisk ifølge Lasse Laustsen, lektor i statskundskab på Aarhus Universitet, at ukendte kandidater kan klare sig godt på valgdagen, hvis de umiddelbart - ud fra deres ansigt på valgplakaten - fremstår attraktive eller virker kompetente.
Når det gælder om at tiltrække vælgere, så har det dog en særlig effekt at bruge et velkendt ansigt. Og her sælger partilederne billetter, siger han.
- Så det er en måde at signalere til vælgerne, hvem de er, og at det er dem - og ikke alle mulige andre, siger han.
SF og Liberal Alliance har valgt at tage en mere humoristisk tilgang til nogle af kandidaternes valgplakater.
The ice is (stadig) melting at the pøules
På tidligere SF-formand og udenrigsminister Villy Søvndals plakat står teksten: "The ice is (stadig) melting at the pøules".
Plakaten tager et ironisk greb om Søvndals udtalelse fra 2009 i forbindelse med klimatopmødet COP15 om smeltende is på polerne.
- Baseret på tidligere valg har vi set, at valgplakater i det offentlige rum i høj grad også bliver brugt på sociale medier. Særligt hvis de er sjove og iøjnefaldende, siger Nils Brøgger Jakobsen, kampagneleder i SF.
- Det er en erfaring, som vi blandt andet gjorde os i forbindelse med plakaten af Karsten Hønge og forsvarsforbeholdet.
Plakaten af Karsten Hønge viste et såkaldt meme - et billede af en eller flere tekstbidder - hvor den canadiske rapper Drake var erstattet med Karsten Hønge og teksterne "Forbehold" over for "Sammenhold".
Liberal Alliance har forsøgt at foregribe, at der kan blive lavet graffiti på plakater af spidskandidaten Henrik Dahl.
Han er tegnet med djævlehorn og overskæg og sat sammen med teksten: "Jeg har lavet hærværk på den her plakat, så du ikke behøver det".
Alle tricks gælder
Selv om man måske kan fristes til at tro, at valgplakater er passé i en digital tid, har de ikke mistet deres funktion. De minder stadig vælgerne om, at der er valg.
Det siger valgforsker Kasper Møller Hansen, professor ved Københavns Universitet.
Og når det kommer til at være kreativ på en valgplakat, gælder alle tricks i bogen, siger han.
- Det gælder om at skille sig ud fra mængden. Tidligere har der både været folk med cowboyhat og halvnøgne personer.
- Hvornår plakaterne er sjove, hvornår det bliver latterligt, og hvornår det er useriøst, er nok meget individuelt fra vælger til vælger. Det tror jeg, at vi skal lade kandidaterne om at finde balancen i, tilføjer han.
Andre valgplakater holder sig til et politisk budskab.
Hos Dansk Folkeparti er det en måde at kombinere de klassiske valgplakater med noget, der er "debatskabende", siger Simon Vanggaard, fungerende partisekretær i Dansk Folkeparti.
- Det er nogle budskaber, der tager udgangspunkt i forskellige konkrete EU-sager. Vi har for eksempel en "Mere mor - mindre EU", som er et spark til debatten om tvungen barsel til fædre.
Valgplakater må først hænges op klokken 12
Valgplakater må hænges op på offentlige veje og private fællesveje i perioden fra klokken 12.00 den fjerde lørdag før valgdagen til otte dage efter valget. Reglerne skyldes særligt et hensyn til kendte valgdatoer langt ude i fremtiden, hvor valgkampen op til valgdagen ellers ville kunne blive meget lang.- Valgplakater må hænges op på master til vejbelysningen og til brug for elforsyningen på både offentlige veje og private fællesveje. Derudover må valgplakater på offentlige veje også hænges på vejtræer, på hegn samt på indretninger fæstnet i jorden, der har til formål at fremvise valgplakater.
- Valgplakater må ikke hænge på en måde, som ødelægger for eksempel vejtræer. Derfor må de ikke sømmes, nagles eller skrues fast, ligesom træerne heller ikke må saves i eller beskæres. Valgplakater må eksempelvis ikke hænge på eller over motorveje, i rundkørsler eller i parker og kirkegårde.
- Bliver valgplakaterne ikke taget ned otte dage efter valget, vil vejmyndigheden typisk tage kontakt til ophængeren. Er der ingen reaktion, kan vejmyndigheden anmelde ophængeren til politiet - og opkræve udgifter for at tage valgplakaten ned og opbevaring af den.
Kilder: Indenrigs- og Boligministeriet, Rigspolitiet, Vejdirektoratet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.
