I 1945 rundede den danske befolkning fire millioner. I 70'erne passerede vi fem millioner, og i 2028 ventes indbyggertallet at nå seks millioner.

Men som det ser ud nu, skal vi nok ikke regne med mange flere end det.

Ifølge en fremskrivning fra Danmarks Statistik vil befolkningen i 2070 være lige over 6,2 millioner - og helt anderledes sammensat.

Helt kort vil der være færre hænder og flere ældre, og om mindre end 25 år vil hver tiende i landet være over 80 år - det dobbelte af i dag.

Færre skal levere ressourcerne

Det er ifølge Rune Lindahl-Jacobsen, professor i epidemiologi og biodemografi ved Syddansk Universitet, en udfordring for fordelingen af ressourcer.

- Det er det altid, men hvis der er færre til at levere ressourcerne, mens der er flere med behov for dem, så har vi et problem.

- Det er det, som man kan se i fremtiden nok vil blive et problem, siger han.

Det hænger sammen med, at selv om helbredet for de ældre er bedre, så er risikoen for at blive syg større, og samfundsøkonomien presses.

- I 1950 havde vi syv personer i den arbejdsduelige alder til finansiere én, der var over 64 år. I dag har vi tre - og det vil falde, siger professoren.

Fertilitetsraten vil falde

Hvis man kun ser på, hvor mange børn der fødes i Danmark, er der ikke udsigt til en stigning i befolkningstallet. Tværtimod.

I fremskrivningen er fertilitetsraten - hvor mange børn kvinder i gennemsnit føder - nedjusteret til cirka 1,7 fra tidligere 1,9.

Det betyder, at der nu ventes at blive født cirka 64.000 i år 2030, hvilket er cirka 8600 - eller 12 procent - mindre end før.

Det kan ifølge Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv, på den korte bane få betydning ude i landets kommuner.

- Det vil få betydning for dansk økonomi, fordi der med færre børn vil blive færre udgifter i den offentlige sektor til institutioner, skoler og så videre.

På den længere bane vil det give færre i den arbejdsdygtige alder, som altså skal tage sig af flere ældre.

- Det vil alt andet lige sænke barren for højden på både beskæftigelsen og BNP i dansk økonomi, skriver han i en kommentar.

Hård konkurrence om indvandrere

Skal befolkningstallet opretholdes, skal fødselsraten være 2,1. Når vi alligevel ikke bliver færre, skyldes det længere levetid og indvandring.

Ifølge Rune Lindahl-Jacobsen fra Syddansk Universitet er Danmark vant til en relativt stor indvandring. Men spørgsmålet er, om det fortsætter.

Han fortæller, at den lave fertilitet ses i mange andre lande - også der, hvor mange er indvandret fra.

- Vi står nu og skal konkurrere med de store lande om at få de her hænder, og der kan jeg godt se, at det kan blive svært.

I en kortere periode er det ikke et problem. Men det kan det blive på sigt, siger han. Og det er ikke den eneste udfordring.

Professoren, der er med til at rådgive Danmarks Statistik om deres prognose for fertilitet, tror ikke, at vi i Danmark har nået bunden endnu.

- Vi skal nok ud af den traditionelle vanetænkning, hvis vi skal ændre på det her. Jeg tror ikke, at små tiltag kan gøre det.

I hans optik er det nødvendigt, at en befolkning kan reproducere sig selv, og han opfordrer derfor til en national undersøgelse af fertiliteten.