En af de helt store dagsordener, der kommer til at fylde for det nye EU-Parlament, der kan indfinde sig efter valget på søndag, bliver en reform af EU's indre marked.

For hvis EU-landene skal følge med i den globale konkurrence med USA og Kina, så er der brug for at styrke det indre marked.

Sådan har det lydt både fra den danske statsminister og en lang række andre ledere i EU, fra erhvervslivet og fra EU's egne institutioner.

Senest konkluderede den tidligere italienske premierminister Enrico Letta i en meget omtalt rapport, at der er brug for øjeblikkelig handling, hvis EU ikke skal sakke helt bagud.

Ifølge Venstres spidskandidat til EU-Parlamentet, Morten Løkkegaard, er det afgørende at handle nu.

- Vækstraterne fra i år illustrerer det meget godt. Den ligger cirka halvanden procent for Europa, cirka tre procent for USA og op mod fem procent for Kina, siger Morten Løkkegaard.

Love håndhæves for forskelligt

Han har været pennefører på ti bud på, hvordan konkurrenceevnen kan styrkes, for den liberale gruppe i parlamentet.

Et af de vigtigste bud er, at landene skal implementere love fra EU ens for at undgå konkurrenceforvridning, fortæller han.

- Vi sender masser af velment og udmærket lovgivning i hovedet på virksomhederne og borgerne. Men selve håndhævelsen af reglerne er meget, meget forskellig fra land til land.

- Derfor foreslår vi, at der skal være en ny håndhævelseskommissær, siger Morten Løkkegaard.

Det indre marked sikrer, at varer, tjenesteydelser, personer og kapital kan bevæge sig frit inden for EU's grænser.

Nødvendigt med reformer

Stats- og regeringscheferne i Det Europæiske Råd har stillet EU-Kommissionen til opgave at komme med en strategi til en modernisering af det indre marked.

Det skal ske inden juni 2025. Siden skal den også behandles af de folkevalgte i EU-Parlamentet.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har ved flere lejligheder talt for, at det er nødvendigt med reformer, så Europas konkurrenceevne i verden øges.

Tirsdag fremlagde Moderaterne også ti forslag til at forbedre konkurrenceevnen.

Nogle af de samme budskaber går igen i den såkaldte Letta-rapport. Nemlig at der skal reduceres i bureaukrati og administrative byrder for erhvervslivet inden for EU.

EL: Handler ikke kun markedsinteresser

Men ifølge Enhedslistens spidskandidat, Per Clausen, er det vigtigt at holde sig for øje, at der er mange interesser på spil.

- Vi synes sådan set, at man skal starte med at se på, hvordan man kan varetage interesser for lønarbejdere, forbrugere, klima, miljø og natur, snarere end altid at starte med, hvad der er godt for markedet og store virksomheder.

- For eksempel fokuserer kemikalieindustriens lobbyvirksomheder ekstremt meget på at forhindre, at vi får en effektiv kemikalielovgivning og indgreb over for pesticider, siger han.

- Det lyder uskyldigt med afregulering, afbureaukratisering og forbedring af det indre marked. Men der er store økonomiske interesser på spil, som kan betyde voldsomme forringelser af vores beskyttelsesniveau, hvis vi ikke er meget opmærksomme, tilføjer Per Clausen.

Han ser gerne, at Danmark kan blive ved med at have skrappere standarder end resten af EU eksempelvis med kemi.

Ifølge Jens Ladefoged Mortensen, der er lektor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet og blandt andet har forsket i EU's handelspolitik, er det indre marked et af EU's stærkeste våben.

Han kalder det for "verdens største handelsaftale".

- Der er kamp om job, hjerner og eksport. Her er det indre marked vores stærkeste våben. Vi må bare ikke glemme at modernisere det og føre det up to date, siger han.