Olena Posonska har en stak papirer under armen. Øverst ligger en ansættelseskontrakt. Den er grunden til, at hun er mødt op i Jægergården midt i Aarhus en solbeskinnet tirsdag formiddag. 

Egentlig er Olena Posonska økonomiuddannet. Nu arbejder hun som gartner.

- Not bad, siger hun. Men det er fysisk hårdt.

Klokken er tyve minutter i ti, røber viserne på det store ur, der svæver over forhallen i Aarhus Kommunes lyse, højloftede administrationsbygning. De fem etager huser normalt en række stabsmedarbejdere, kommunens ydelsescenter og centre for integration, kontanthjælp og pension. I dagens anledning er en håndfuld frivillige og en udsendt medarbejder fra Borgerservice også rykket ind til åben vejledning for ukrainere.
Olena Posonska flygtede i marts sidste år med sin 16-årige søn til Danmark fra deres hjemby, Irpin, som ligger lige vest for Kyiv. I sommer sluttede hendes mor sig til dem, fortæller hun med et smil. Nu har hun fået job. Men der er lige noget med den danske ansættelseskontrakt, som hun gerne vil have hjælp til, forklarer hun på vaklende engelsk.

Hver tirsdag og torsdag klokken 10-12 kan nytilkomne ukrainere møde op i Jægergården og få hjælp til livet i Danmark af en unik konstellation af myndigheder og civilsamfundsorganisationer. 

Vejledningstilbuddet er et samarbejde mellem kommunen, Dansk Flygtningehjælp og den ukrainske organisation Lastivka. Efter kommunen den 8. juli lukkede sit midlertidige velkomsthus for ukrainere, oplevede ydelseskontoret et stort behov for hjælp, fortæller udviklingskonsulent i Aarhus Kommune Pernille Brandt. 

I velkomsthuset havde kommunen samlet alt fra midlertidige undervisnings- og fritidstilbud til hjælp til NemID, opholdstilladelse, sundhedspleje, jobcenter og bolig og inviteret forskellige frivillige organisationer med ind. Det var her, kommunen og Dansk Flygtningehjælp opdagede fordelene ved at dele tag. 

Da der fortsat var brug for fokuseret hjælp, tog Pernille Brandt initiativ til at etablere et fælles rådgivningstilbud til ukrainerne på tværs af myndigheder og civilsamfund. Udover ydelseskontoret, der oprindeligt påpegede behovet, inviterede hun også integrationsafdelingen, Borgerservice, Dansk Flygtningehjælp og Lastivka ind i Jægergårdens rummelige forhal, hvor der siden 11. juli har været åben rådgivning to gange om ugen. 

Ukrainske Olena Posonska er til åben rådgivning i Jægergården for at få hjælp til en ansættelseskontrakt. Foto: Stina Fink Elsing

Ukrainian people in Aarhus

Klokken nærmer sig 10, og omkring 25 personer har samlet sig ud for Dansk Flygtningehjælps to sammenstillede borde i den bageste ende af forhallen. Flest kvinder, få ældre og et enkelt barn. Ved et rundt bord overfor holder frivillige fra den ukrainske organisation Lastivka til. Ved to andre borde lidt derfra sidder medarbejdere fra henholdsvis Borgerservice og kommunens ydelses-afdeling klar. Ved to afskærmede pladser langs den ene væg holder medarbejdere fra integrationsafdelingen til.  

Olena Posonska fisker sin telefon op af lommen på den blå termoheldragt for at forklare, hvordan hun blev opmærksom på tilbuddet. 

- Ukrainian people in Aarhus, oversætter hun og viser gruppen, der tæller 824 medlemmer, på det sociale medie Telegram. 

Her deler medlemmerne tips og informationer om alt fra skole til rejsekort og altså også kommunens tilbud om åben rådgivning.

Kødannelse

Klokken 10 rejser Dansk Flygtningehjælps frivilligkoordinator sig og hæver stemmen. Hun hedder Oxana Poberejnaia og kommer selv fra Ukraine, men har boet i Danmark i tre et halvt år. Hun byder velkommen og uddeler numre til de fremmødte. 

36-årige Natalii Uzakova får to numre. Et hvidt til Borgerservice og et orange til Dansk Flygtningehjælps hverdagsrådgivere. Hun har brug for hjælp til at få sine børn på 4, 10 og 13 år skrevet op til henholdsvis børnehave (hvidt nummer) og skole (orange nummer). De har været i Danmark i fire måneder. 

Der bliver ved med at komme mennesker til. Folk danner køer ud for bordene, nogle tavst, andre småsludrende. Tålmodighed. 

Natalii Uzakova skal have skrevet sine tre. børn op til henholdsvis børnehave og skole. Foto: Stina Fink Elsing

Win-win-win

For kommunen er formålet med samarbejdet at gøre det nemmere for borgerne at få den rådgivning, de har brug for, og styrke samarbejdet med frivillige organisationer. 

- De frivillige tager jo virkelig fra, siger Pernille Brandt.

For Dansk Flygtningehjælp er det især adgangen til borgerne, der er vigtig.

- Vi kan godt sidde på et bibliotek eller en skole nogle timer om eftermiddagen og vente på, at der kommer nogen. Men det er ikke givet, at borgerne finder os. Det, at vi er her, giver de frivillige adgang til at hjælpe borgerne, siger konsulent ved Dansk Flygtningehjælp Cecilie Broundal og fremhæver, hvad hun kalder det smukke i, at behovet kom begge steder fra.

Nogle betragter frivillighed og civilsamfundsindsatser som en bestillingsvare, der ikke må være for besværlig eller kræve noget. Men det kræver noget. Det kræver tid og ressourcer, fastslår hun.

Spørger man Pernille Brandt, om det kan betale sig for kommunen at bruge tid på samarbejdet, er svaret ja. 

- Det er tydeligt for ydelsesafdelingen, at det godt kan betale sig for dem at lægge timer i det, fordi de sparer tid andre steder. Nu ved folk, at de kan komme tirsdag og torsdag mellem ti og tolv. Så kommer de ikke på alle mulige andre tidspunkter. Det er både godt for ydelsesafdelingen og for borgerne, siger hun. 

Og så er det både nemt og lærerigt, mener hun.

- Det er virkelig nemt at sige: Du kan få denne her engangsydelse, prøv at gå over og få hjælp ved Lastivka eller Dansk Flygtningehjælp til at udfylde papirerne. 

Dansk Flygtningehjælp kan også mærke, at den direkte måde at samarbejde på kan noget særligt. Ikke mindst giver det organisationen mulighed for at vise kommunens frontmedarbejdere, hvad de frivillige kan.

- Det bliver meget tydeligt for sagsbehandlerne og jobkonsulenterne på denne her måde, siger Cecilie Broundal.

Meget af de frivilliges tid går med at tale med myndigheder eller booke tid ved lægen. Foto: Stina Fink Elsing

Formiddag med forsæt

Ved Dansk Flygtningehjælps bord bliver der nærmest talt lige så meget i telefon som hen over bordet. Det er ikke tilfældigt, at rådgivningen finder sted om formiddagen. 

Helge Haahr, en energisk hvidhåret mand, er en af dagens fire frivillige fra Dansk Flygtningehjælp. Meget af tiden går med at ringe til andre myndigheder, forklarer han. Han har for eksempel lige brugt tre kvarter med telefonen for øret for at udrede en sag med Udlændingestyrelsen om en forsvundet opholdstilladelse. Han har været frivillig siden foråret sidste år, så han ved, hvad han taler om. 

- Det er håbløst at få fat i myndighederne om eftermiddagen, siger han.

Han tager en afstikker over til Borgerservice-bordet for at spørge om en ting. Noget med en mor, der har brug for nødpasning til sit barn i sommerferien, fordi hun ikke kan holde ferie i alle de uger, skolen holder lukket, da hun er meldt ledig i jobcentret. 

Få minutter efter vender han smilende tilbage til sit eget bord.  

- Vi bruger hinanden rigtig meget, fortæller medarbejderen fra Borgerservice efterfølgende. 

- Det er fedt.

One down

Natalii Uzakova får brug for det hvide nummer først. Hun tager plads ved Borgerservice-bordet, og inden længe er der styr på børnehavepladsen. Efter nogen tids yderligere venten kaster hun håndklædet og det orange nummer i ringen. Klokken er 11:45. Køen er for lang. Hun kommer tilbage på torsdag. 

Lidt i 12 sætter Olena Posonska sig i stolen overfor Dansk Flygtningehjælps Oxana Poberejnaia. Hun hænger rygsækken på stolens ryglæn og sætter sig helt frem i sædet. De to kvinder taler lavmælt sammen på ukrainsk, inden Oxana foretager et telefonopkald. Forgæves.    

Klokken 12:01 er der stadig aktivitet ved alle borde, men køerne er for længst forsvundet.

Møder giver indsigt

Cirka hver anden måned samles alle rådgivere  - både frivillige og fra kommunen - til evalueringsmøder, hvor samarbejdet bliver vendt. Det er godt givet ud, mener Pernille Brandt, for parterne får større indsigt i hinanden over en kop kaffe. 

Samarbejdsformen er ikke overført til andre områder, men hun kunne godt forestille sig, at andre borgergrupper kunne have gavn af noget lignende. 

- For eksempel kunne det være relevant for borgere, som har svært ved at få et job, fordi de ikke kan tale dansk. De har måske ikke krav på dansk-undervisning, så de har brug for noget rådgivning i, hvad der så er af muligheder. Der kunne nogle organisationer måske komme og præsentere sig under et forløb i jobcentret, siger hun.

Samarbejdet omkring åben rådgivning i Jægergården er sat i ramme i en partnerskabsaftale, der løber året ud. Derefter håber Dansk Flygtningehjælp, at organisationen kan fortsætte med at have en plads i forhallen. Gerne sammen med kommunens medarbejdere.

- Ellers håber jeg, at vi selv kan være her, så vi kan fange borgerne der, hvor vi ved, de kommer, siger Cecilie Broundal.

Som en af de sidste sætter Olena Posonska sig over for frivilligkoordinator Oxana Poberejnaia ved Dansk Flygtningehjælps bord. Foto: Stina Fink Elsing

 

En kompliceret sag

Klokken 12:14 pakker de sidste frivillige fra Dansk Flygtningehjælp deres tasker og tager overtøj på. Forhallen virker pludselig rungende tom. 

Olena Posonska fik ikke svar på sine spørgsmål i dag. Hun smiler. Det er kompliceret. Hendes sag kræver mere tid og juridisk indsigt. Det handler om løn og skat, fortæller hun. 

Hun er blevet henvist til et andet af Dansk Flygtningehjælps hverdagsrådgivningstilbud, som ligger om eftermiddagen, og hvor der er bedre tid.