Man laver én lov for danske statsborgere, som er født i Danmark og en anden for danske statsborgere, som ikke er født i Danmark.

- Jeg er målløs, siger dr. jur. og professor emerita ved Københavns Universitet Kirsten Ketscher om det lovforslag, som egentlig skal ligestille adopterede fra udlandet med personer født her i riget, for så vidt angår regler om arbejdspligt og kontanthjælp.

Lovforslaget, der blev fremsat sidst i april, lægger nemlig op til, at adopterede selv skal dokumentere, at de er adopteret, for at opnå ligestilling.

- Det her skal der nok komme ballade ud af, siger Kirsten Ketscher, der er ekspert i diskriminerings- og ligestillingsret. 

“Noget roderi”

Den politiske aftale om skærpede optjeningsregler for kontanthjælp, som blev indgået i oktober 2023, har primært sigte på ikke-vestlige indvandrere, men omfatter alle, der er kommet hertil siden 2. april 1968 - også internationalt adopterede og børn født af udenlandske rugemødre samt børn af danske forældre, der af den ene eller anden grund er født i udlandet og siden indrejst. 

Hvis de ikke opfylder de såkaldte opholds- og beskæftigelseskrav, kan de se frem til at blive sat ned på laveste kontanthjælpssats og omfattet af den nye arbejdspligt, som træder i kraft til juli.

Da det tidligere på året kom frem, medførte det stor kritik, hvilket i februar fik beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen til at love at undtage adopterede fra ændringen.

Det er det løfte, som lovforslaget skal indfri.

Men ifølge Kirsten Ketscher er det noget roderi, at man først laver en lovændring, der skal ramme en bestemt gruppe, og så siden kommer med en modifikation, så den rammer færre.

Allerede sidste år advarede hun og andre aktører om, at den oprindelige lov er diskriminerende og strider mod EU-retten og flere internationale konventioner. 

Nu peger hun på, at det er ulovlig forskelsbehandling, at adopterede for at opnå samme rettigheder som borgere født i landet, skal afkræves dokumentation for at være “danske”. 

For som hun siger:

- Jeg kan få kontanthjælp på højeste niveau, men her er en gruppe, som er danske statsborgere og EU-unionsborgere, som med et særligt beviskrav bliver forskelsbehandlet i forhold til mig.

- Jeg har svært ved at se, at der er hjemmel til at gøre det. Det strider mod unionsborgerskab, hvor borgere skal behandles lige, siger hun. 

Professor: Ikke diskrimination

Den vurdering er professor i offentlig ret ved Aarhus Universitet Louise Halleskov ikke enig i. Det er nemlig ikke alle former for forskelsbehandling, der er diskrimination og dermed ulovlig.

Hvis man, som hun vurderer er tilfældet her, indfører en ordning, der skal sikre ligestilling, og i øvrigt gør det på en meget lidt indgribende måde, mener hun ikke, det er i strid med EU’s regler.

- Man kan argumentere for, at det er sagligt og proportionalt, fordi man ikke ser andre muligheder for at ligestille end at bede dem selv om at fremskaffe dokumentation, siger hun. 

I hvert fald så længe særreglen bliver administreret på en måde, der gør det nemt for folk at skaffe og indsende dokumentationen.

- Hvordan skulle man ellers finde ud af, at de rent faktisk har ret til at blive ligestillet?, siger hun med henvisning til, at det ifølge lovforslaget ikke fremgår af nogen registre, om en borger er internationalt adopteret.

Droppede registrering efter kritik

Tidligere ville det måske have været nemmere at sortere adopterede fra, så de ikke selv skulle foretage sig noget for at blive ligestillet.

Mellem 1976-1984 blev udenlandsk adopterede nemlig tildelt særlige cifre i deres cpr-nummer efter de seks cifre for fødselsdatoen. Men da det i foråret 1984 kom til offentlighedens kendskab, førte det til modstand og advarsler om, at oplysningen kunne bruges diskriminerende og racistisk. 

I første omgang afviste daværende indenrigsminister Britta Schall Holberg (V) at lave om på det, men ændrede hurtigt mening, så tildelingen af de særlige cifre blev droppet. I samme forbindelse fik adopterede, der allerede havde dem, mulighed for at få et nyt cpr-nummer. 

Ifølge det nye lovforslag skal kommunerne fremover registrere personer som ‘adopteret’ i Kommunernes Ydelsessystem (KY), når de i forbindelse med kontanthjælpssager har fået dokumentation for, at den pågældende er adopteret. 

Det skal forhindre, at den samme person på ny skal dokumentere at være adopteret, hvis vedkommende igen på et senere tidspunkt får brug for at søge om kontanthjælp.

Undersøger ændring i CPR 

Kommunen.dk har bedt beskæftigelsesministeren forholde sig til, at en ekspert i diskriminerings- og ligestillingsret vurderer, at det er i strid med EU-retten at afkræve en unionsborger dokumentation for at opnå samme retsstilling som borgere, der er født i riget.

Vi har også spurgt, hvordan ministeren vil sikre, at adopterede reelt opnår samme retsstilling, som personer, der er født her, hvis de af forskellige årsager ikke selv kan dokumentere over for kommunen, at de er adopteret.

Ingen af delene svarer beskæftigelsesministeren på.

Men i et skriftligt svar fra ministeriet lyder det, at man undersøger “mulighederne for at foretage en ændring i CPR, så internationalt adopterede fremover kan registreres på en sådan måde, så det ikke bliver nødvendigt at stille krav om særskilt dokumentation for den pågældende persons adoptionsstatus ved ansøgning om kontanthjælp.”