Snart skal kommunerne finde ud af, om borgere, der modtager eller søger kontanthjælp, skal undtages fra reglerne om opholds- og beskæftigelseskrav, fordi de er adopteret.

Men da der ikke findes registeroplysninger over internationalt adopterede, kan man ikke bare trække en liste, samkøre data og på den måde automatisk si dem fra.

Derfor ligner det en håndholdt sorteringsøvelse for kommunerne at sikre, at adopterede ikke bliver sat ned på den laveste kontanthjælpssats og omfattet af arbejdspligt efter 1. juli, hvor det nye kontanthjælpssystem træder i kraft.

Særregel komplicerer kontanthjælpssystemet

Da det tidligere på året kom frem, at adopterede, som kom til landet så langt tilbage som i 1968, stod til at blive omfattet af nye skærpede regler for optjening af kontanthjælp og arbejdspligt, udløste det hård kritik af beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S). 

Efter først at have afvist ændringer, skiftede hun mening, og sidst i april kom så det lovforslag, der skal undtage adopterede og ligestille dem med borgere, som er født i Danmark. 

Det sker med en særregel, som både øger kompleksiteten i kontanthjælpssystemet og sagsbehandlingen i kommunerne. 

Forventningen er dog, lyder det i lovforslaget, at den øgede administration vil være begrænset, da målgruppen for undtagelsen skønnes at være begrænset.

Men det fremgår også, at kommunerne skal gennemgå sager, som de allerede har vejledt konkret og individuelt om i forhold til nuværende kontanthjælpsmodtageres fremadrettede ydelser. 

Efterspørger vejledning

Landformand for Kommunale Velfærdschefer Jakob Bigum Lundberg forventer ikke, at omfanget af sager kommer til at vælte kommunerne, men den praktiske håndtering af dokumentationskravene får betydning for, hvor tidskrævende den enkelte sag bliver. 

- Hvis sagerne går glat, er jeg ikke bekymret for antallet. Men hvis ikke, hvor meget ekstra administration kommer vi så til at bruge på forholdsvis få sager?, siger han. 

Fordi problemstillingen har været kendt længe op til lovens ikrafttrædelse, mener han, man bør anstrenge sig for at få administrationsgrundlaget og vejledningerne på plads, så borgerne ikke oplever at falde mellem to stole i indkøringsfasen.

For hvis ikke kommunerne ved, hvordan de skal administrere undtagelsen, kan der træffes forkerte afgørelser, som først viser sig senere, og så er det om igen. 

 

Hvad er gyldig dokumentation? 

Ifølge lovforslaget skal kommunerne indhente dokumentation for adoption fra borgeren. 

Kan eller vil vedkommende ikke fremskaffe dokumentationen, hedder det mindstesats. 

Viser dokumentationen ikke “med tilstrækkelig sikkerhed”, at betingelserne er opfyldt, hedder det mindstesats.

Det fremgår imidlertid ikke klart, hvad der tæller som dokumentation, og da der kan være tale om mange årtier gamle adoptioner, kan adoptivforældrene for længst være døde og adoptionsbevillingen gået op i røg, påpeger Jakob Bigum Lundberg. 

Og hvis den er væk, hvordan skal kommunerne så forholde sig til de forskellige former for dokumentation, man kan forestille sig, at borgerne så vil tilbyde?

- Kan det være et foto fra da man ankom med SAS-flyveren i Kastrup Lufthavn, hvor man kan se på stewardessens uniform, at den er fra 1972?, siger han og opfordrer til, at man lægger sig i selen for at få det på plads. 

- Vi bliver nødt til at følge den gældende lovgivning og træffe beslutning på baggrund af den. Det kan betyde, at nogle borgere uretmæssigt oplever at blive sat ned i ydelse og omfattet af arbejdspligten, siger han.

"Som udgangspunkt" tilgængelige via aktindsigt

Kommunen.dk har spurgt Ankestyrelsen, hvordan en person kan dokumentere, at vedkommende er adopteret, hvis ikke vedkommende selv er i besiddelse af fysisk dokumentation.

Til det svarer Ankestyrelsen, at personen kan henvende sig til Familieretshuset og få en kopi af den danske adoptionsbevilling eller den anerkendelse, de danske myndigheder har foretaget af den udenlandske afgørelse om adoption.

Familieretshuset oplyser, at adoptionsbevillingerne som udgangspunkt vil være tilgængelige hos enten Familieretshuset eller Rigsarkivet afhængig af, hvornår adoptionsbevillingen er udstedt.

- Hvis udenlandske adopterede ikke er i besiddelse af deres danske adoptionsbevilling, kan de anmode om aktindsigt efter gældende regler for at få udleveret deres adoptionsbevilling, skriver kontorchef i Familiedannelse og Forsørgelse Søren Gam til Kommunen.dk.

Flere undtagelser drøftes

Beskæftigelsesministeriet oplyser i en mail til Kommunen.dk, at der i forbindelse med vedtagelsen af lovforslaget vil blive udsendt et orienteringsbrev til kommunerne.

I det vil der stå, hvordan kommunerne kan vejlede borgerne, hvilken dokumentation de kan anmode om, og hvordan den kan fremskaffes.

På et samråd sidst i april undskyldte beskæftigelsesministeren over for adopterede og beklagede, at eksisterende såvel som nye regler har fået dem til at føle, at de ikke er rigtige danskere.  

Udover adopterede er også surrogatbørn født af udenlandske rugemødre indtil videre omfattet af de skærpede krav. Det samme er børn af danske forældre, der af den ene eller anden grund er født under et ophold i udlandet. 

Ane Halsboe-Jørgensen har ifølge DR tidligere lovet også at undtage surrogatbørn, og på samrådet fortalte hun, at det drøftes, om flere skal undtages beskæftigelseskravet.