To timer. Så kort tid nåede en grønlandsk mor at være sammen med sit nyfødte barn, før barnet blev tvangsfjernet. 

Men tvangsfjernelsen af Keira Kronvolds nyfødte barn i 2024 var ulovlig. 

Det fastslog Vestre Landsret, da retten ophævede Ankestyrelsens afgørelse i sagen. Flere parter har beskrevet sagen som principiel, fordi et ukendt antal grønlandske børn gennem årene kan være blevet tvangsanbragt på baggrund af tests, der ikke tager højde for grønlandsk kultur og sprog. 

Og rettens afgørelse er blot endnu et eksempel på, at dansk praksis med at bruge standardiserede test på grønlandske familier i anbringelsessager har været problematisk. 

En problemstilling som flere aktører i årevis har råbt op om. Og de mange opråb er nu nået hele vejen til FN. 

Reem Alsalem, FN’s særlige rapportør for vold mod kvinder og piger, har sendt et brev til den danske regering for at afkræve svar om behandlingen af grønlandske familier i forbindelse med anbringelsessager. Også FN’s særlige rapportør for oprindelige folks rettigheder og rapportør for nutidige former for racisme står bag brevet. 

I brevet skriver de, at den danske behandling og særligt brugen af FKU-vurderinger “kan udgøre etnisk diskrimination”. 

I en kommentar til Kommunen.dk uddyber Reem Alsalem, at sagen har givet anledning til at sende brevet til regeringen. 

“Det er min opfattelse, at Keira Kronvolds oplevelse ikke er et enkeltstående tilfælde. Ud fra mine samtaler synes der fortsat at være bredere bekymringer omkring forældrekompetenceundersøgelserne og den måde, de bliver anvendt på,” lyder det i et skriftligt svar.

Praksis i en årrække

Keira Kronvolds sag har vakt stor opmærksomhed på grund af de omstridte FKU-tests (forældrekompetenceundersøgelser), som frem til 2025 blev anvendt i anbringelsessager, selvom de ikke tager højde for grønlandsk kultur og sprog. 

Bekymringen ved brugen af testene er, at de kan give misvisende resultater. Og at grundlaget for en anbringelse dermed ikke er på plads.

Det har hun nu rettens ord for.

Vestre Landsret afgjorde i denne måned, at grundlaget for tvangsfjernelsen blandt andet byggede på forældede undersøgelser, der går helt tilbage fra 2014 og 2015. Grundlaget for en anbringelse var altså ikke tilstrækkeligt.

Ifølge Keira Kronvolds forsvarsadvokat, Gert Dyrn, betyder sagens udfald ikke, at Keira Kronvold får sit barn hjem, da hun har været igennem andre undersøgelser, som stadfæster anbringelsen. Dog har sagen væsentlig principiel betydning, lyder det. 

- Det er en principiel tilkendegivelse af, at man har tilsidesat de hensyn, man skulle tage til grønlændere i de her situationer. Det har man i princippet gjort i en årrække, fordi man henviser til konventionen om oprindelige folks rettigheder, som siden 1996 har været gældende i dansk lovgivning, og som man ikke har fulgt, siger Gert Dyrn. 

- Det nævner landsretten også i dommen. Det er med til i betydelig grad at svække kvaliteten eller validiteten af materialet, sammenholdt med at man har haft undersøgelser fra 2014 og 2016, som ikke er blevet fornyet.

FN: Ikke en enestående sag

Sagen om Keira Kronvold har fået FN til at reagere. I brevet til den danske regering henviser FN specifikt til hendes sag.

FN rejser kritik og bekymring ved den danske stats brug af de kontroversielle tests på grønlandske forældre. 

I brevet lyder det blandt andet, at kvinder og børn “kan være blevet udsat for menneskerettighedskrænkelser som følge af afgørelser baseret på FKU eller lignende standardiserede tests.”

Reem Alsalem, der er medunderskriver på brevet, understreger vigtigheden af, at der fremadrettet skal være en sikkerhed for, at den “problematiske tilgang, som blev anvendt i FKU-testene, ikke længere bliver brugt – heller ikke hvis den blot bliver ompakket, omdøbt og genanvendt i de nye VISO-evalueringer.” 

Forældrekompetenceundersøgelser skal tilpasses, så de reelt er kulturelt og sprogligt egnede for Grønlands oprindelige folk, bemærker hun. 

Ligeledes mener Reem Alsalem, at grønlandske forældre skal informeres om deres rettigheder og pligter på et sprog, de forstår, når de gennemgår sådanne vurderinger. 

Ifølge specialrapportøren er det vanskeligt at danne sig et fuldkomment billede af omfanget, da man ikke kender til det samlede antal sager: 

“I den forbindelse er det værd at nævne, at der ikke findes opdelt statistik over det samlede antal børn, der er blevet langtidsanbragt eller bortadopteret. Det gør det vanskeligt at overvåge og følge det fulde omfang af problemstillingen.”

Udtryk for ekstrem alvor 

Det, at FN træder til og sender en løftet pegefinger til den danske stat, er udtryk for, hvor alvorlig problematikken er. 

Sådan lyder det fra Tina Naamansen, som er direktør i foreningen SILA360, som arbejder for at styrke retssikkerheden for grønlandske borgere i Danmark.

- Det viser, at det internationale samfund tager det meget alvorligt, lyder det fra direktøren. 

Forsvarsadvokat Gert Dyrn stemmer i: 

- Jeg synes, det er ekstremt alvorligt, når FN går ind i det. Specielt over for et land som Danmark, hvor vi bryster os af, at vi er så fantastiske til at overholde menneskerettigheder.

Det er ikke kun Vestre Landsret, der har afgjort, at brugen af standardiserede test har været problematisk. 

Efter årelang kritik af den danske praksis, hvor der ikke er blevet taget højde for grønlandske familiers baggrund i brugen af testene, lavede den daværende SVM-regering en lovændring og etablerede en særlig enhed, der skal granske gamle anbringelsessager. 

I et svar til Kommunen.dk skriver den særlige enhed, at den per 19. marts 2026 har gennemgået 10 sager.

I to af sagerne har anvendelsen af test ført til en misvisende vurdering.

En principiel dom

Institut for Menneskerettigheder har i flere år fulgt sagen med de standardiserede test. Ligebehandlingschef Tine Birkelund Thomsen forklarer, at dommen har principiel betydning for området. 

- Vi og mange andre har i flere år peget på, at der kan være truffet afgørelser på et fejlagtigt grundlag. Det er der nu konkrete eksempler på. 

Og i den danske praksis har man hidtil ikke tilpasset forældrekompetenceundersøgelserne, så de tager hensyn til familier med grønlandsk baggrund. 

Det har man med en lovændring og etableringen af den særlige enhed under VISO forsøgt at rette op på. Men tilbage står der mange sager fra før lovændringen. 

- En anbringelse er et vidtgående indgreb. Processen skal foregå ordentligt og på et korrekt grundlag. Det fremgår af både barnets lov og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Dommen slår fast, at det ikke er sket i den konkrete sag. Det kan få betydning i de ældre sager.

Socialministeriet har som svar på brevet fra FN inviteret Reem Alsalem på besøg i København. Her vil de forklare den danske praksis med brug af test og arbejdet i VISOs særlige enhed.

Reem Alsalem skriver til Kommunen.dk, at hun overvejer at besøge København og Grønland for også at tale med eksperter, grønlandske familier og organisationer. 

Hun vil fortsat følge sagen. For den nye dom understreger blot flere af hendes oprindelige bekymringer, som hun oplistede i brevet til regeringen.

Reem Alsalem hæfter sig blandt andet ved, at man ikke har taget hensyn til familiernes ophav. Hun understreger, at dommen har konsekvenser for flere af de spørgsmål som FN rejste i brevet til den danske regering: 

- Nemlig den fortsatte brug af gamle forældrekompetenceundersøgelser, den manglende hensynstagen til familiers grønlandske baggrund og brugen af utilstrækkeligt materiale i afgørelser med betydelige konsekvenser for familiers liv, skriver hun i en kommentar til Kommunen.dk.