Hvem er vi bange for, og hvad er vi bange for.

Det er noget af det første, der skal styr på, når en kommune, lærer eller borger ringer for at få hjælp, fortæller sikkerhedskonsulent Martin Larsen.

Han er en del af det sikkerhedskonsulent-team, som dækker kommunerne i Region Syddanmark og én af dem, man ringer til, når man har brug for specialiseret assistance til at håndtere eller vurdere en æresrelateret konflikt.

Han fortæller, at de mest alvorlige sager handler om liv og død. 

Det kan være forsøg på æresdrab eller trusler om det samme, men også bortførelser af børn, der sendes på genopdragelsesrejse og voksne, der ufrivilligt opholder sig i udlandet, ligger højt på alvorsskalaen.

Henvendelsesårsager

Heldigvis er den slags ikke hverdagskost, men det er ikke ualmindeligt at møde borgere, der lever med vold og trusler – nogle af dem i årevis, fortæller kollegaen Julie Dyre.

- Vi har set eksempler på stærk kontrol af både voksne og børn, hvor de bliver frihedsberøvet og frataget alle rettigheder, siger hun.

Størstedelen af de sager, som sikkerhedskonsulenterne inddrages i, angår negativ social kontrol, vold og trusler. 

Det viser en opgørelse af henvendelsesårsager fra første halvår sidste år, som Kommunen.dk har lavet på baggrund af data fra de fem regionale sikkerhedskonsulent-teams. 

Henholdsvis 14,5 og 16 pct. af henvendelserne angik fysisk og psykisk vold, og næsten hver ottende (11,8 pct.) omhandlede trusler.

Artiklen fortsætter under tabellen...

Nogenlunde tilsvarende så det ud i 2024, hvor de tallene var henholdsvis 14,1 pct., 16,4 pct. og 12,2 pct.

Den nationale sikkerhedskonsulentordning blev etableret i 2018 for at bekæmpe æresrelaterede konflikter ved bl.a. at yde specialiseret hjælp og rådgivning om risici og sikkerhed.

Siden er både kapaciteten og efterspørgslen forøget. I 2019 modtog sikkerhedskonsulenterne 286 henvendelser. Sidste år var tallet 1.031 (heraf 502 i første halvår). 

Hvor ofte bekymringerne bag henvendelserne reelt dækker over en æresrelateret konflikt, er dog uvist. 

Tid er en faktor

Når fagpersoner fra kommuner kontakter sikkerhedskonsulenterne for at søge råd og vejledning, er det typisk, fordi de jf. Barnets Lov har pligt til at screene for æresrelaterede konflikter, fortæller Julie Dyre. 

Ofte har de brug for hjælp til at foretage en risikovurdering.

Hun forklarer, at de kan have svært ved at vurdere, hvor bekymrede de skal være, og om en æresrelateret konflikt spiller en afgørende rolle i sagen.

Dernæst kommer spørgsmålet om, hvad næste skridt i givet fald skal være. 

For nylig viste en Vive-rapport om genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold, at kommuners forfejlede indgriben kan være den udløsende årsag til, at et barn eller en ung sendes på genopdragelsesrejse. 

- Mange fagpersoner spotter tegn på bekymrende adfærd op mod en potentiel genopdragelsesrejse, men kan have svært ved at vurdere, hvilke tiltag der bør tages i den givne sag, siger Julie Dyre.

Det er heller ikke ligegyldigt, hvad der ligger bag en konflikt. Er der f.eks. tale om vold, er det vigtigt at afdække, hvad volden er motiveret af. Er den begrundet i at opretholde familiens ære, kan det have betydning for trusselsbilledet. 

- Er der en kollektivistisk familiestruktur og et bifaldende publikum til det, som personen bliver udsat for? Er der aktiv eller passiv støtte til det, der foregår?

Svarene på de spørgsmål er afgørende for, hvad der skal gøres og hvor hurtigt, fortæller Julie Dyre.

Det kræver et vist niveau af viden.

- For at vi kan vurdere fremtiden, er vi optaget af historikken i familien og netværket, siger Martin Larsen.

Men når kommunerne ringer, er det ikke altid, at den pågældende fagperson er i besiddelse af den viden, som sikkerhedskonsulenterne har brug for for at kunne kvalificere sagen. Derfor er der jævnligt brug for at involvere flere myndigheder og forskellige dele af kommunen. 

Tværgående koordinering “fuldstændig afgørende”

Ifølge de to sikkerhedskonsulenter er det ikke bare vigtigt at arbejde på tværs, det er en forudsætning for at stoppe eller forhindre, at konflikter udvikler sig til noget alvorligt eller decideret farligt.

Når en kvinde kommer på krisecenter, kan f.eks. både både børne-, beskæftigelses- og socialområdet aktiveres og indsatser mellem dem koordineres.

- Den koordinerede indsats kan være fuldstændig afgørende, siger Julie Dyre.

Men det er meget forskelligt, hvordan det løftes rundt omkring i kommunerne. 

Selvom alle kommuner er forpligtet til at have en beredskabsplan for negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter, er der store forskelle i, hvordan de prioriterer og arbejder med området. 

- Man kan mærke, at det er i kommuner, hvor medarbejderne er kvalificerede og deler viden, og hvor området er prioriteret politisk, økonomisk og ledelsesmæssigt, at man lykkes, siger hun – og det har ikke noget med størrelse at gøre. 

I en mindre kommune har man f.eks. tildelt en SSP’er (Socialforvaltning, Skole og Politi-medarbejder) en koordinerende rolle. 

Den koordinerende medarbejder indkalder til møder, hvor relevante medarbejdere fra både skole-, børne- og voksenområdet deltager. 

- Det, der fungerer fint, er, at hun sikrer, at alle kommer til bordet når der er nye oplysninger, forklarer Julie Dyre. 

Derudover bliver nye informationer løbende skrevet ind i en fælles tråd, så ingen viden går tabt. 

Kræver fokus og løbende prioritering

I Odense Kommune, hvor sikkerhedskonsulenterne i Region Syddanmark har hjemme, har man nedsat et ressourceteam og en følgegruppe. Samtidig er kommunens håndtering af sager om æresrelaterede konflikter løbende på den politiske dagsorden.

Det forpligter i forhold til at prioritere de ressourcer, der er behov for. F.eks. så udvalgte medarbejdere med særlige kompetencer får tid til at prioritere opgaven.

Derudover peger Martin Larsen på, at der skal være en struktur og nogle formaliserede rammer omkring det tværgående samarbejde. Ellers risikerer kommunerne at miste viden, når medarbejdere forsvinder. 

Det undgår man, hvis man har et ressourceteam, hvor al viden opsamles. 

Han understreger også, at det ikke nytter, hvis den lovpligtige beredskabsplan bare ligger et sted og samler støv. 

- For at den skal virke i akutte situationer, skal den prioriteres løbende: Hvad er det for et beredskab, vi har, og sender vi folk til opkvalificering?, siger han.

Ifølge Julie Dyre er det vigtigt løbende at foretage et eftersyn af de arbejdsgange, der er beskrevet i beredskabsplanen.

- Man kunne ønske, at alle kommuner tog et blik på, om den er implementeret, og om den er nået ud i alle de led, som skal kende til den.

- Måske skal den forbi en kommunalbestyrelse, som kigger på, om man løfter opgaven, som man ønsker i den givne kommune, siger hun. 

Legitim opmærksomhed  

I forbindelse med vedtagelsen af Barnets Lov i 2023 sagde direktør for RED Center Anita Johnson til Kommunen.dk, at man stadig stødte på kommuner, der ikke ville anerkende problemer med negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter. 

Hun oplevede en berøringsangst omkring emnet ude i forvaltningerne, som gjorde det svært at tale om og tilegne sig den nødvendige viden.

- Det bliver af nogle anset for at være kontroversielt. Man kommer nemt til at stigmatisere en bestemt gruppe mennesker, og det ønsker man forståeligt nok ikke, sagde hun. 

Hun mente, at de nye krav om beredskabsplaner og risikovurderinger kunne gøre det mere legitimt for medarbejdere at have opmærksomhed på problemerne. 

Om det er tilfældet kan Julie Dyre ikke svare på, men det stigende antal henvendelser – også angående børn og unge, kan ifølge hende tyde på, at Barnets Lov lever, og at fagfolk er opmærksomme på fænomenet og deres forpligtigelser i forhold til det.