Der er behersket interesse for at rekruttere sosu’er fra Indien og Filippinerne. 

Det viser en rundspørge, Kommunen.dk har lavet blandt landets kommuner. 

Af de 63 kommuner, som har deltaget, vover kun få at sætte tal på, hvor mange indiske og filippinske social- og sundhedsmedarbejdere, de forventer at aftage gennem SVM-regeringens partnerskabsaftaler med de to lande.  

“Realistisk set vil vi måske kunne håndtere fem til ti udenlandske medarbejdere i en kommune af vores størrelse”, lyder svaret fra Vesthimmerlands Kommune. 

Samsø forventer at kunne aftage én fra hvert land, mens man i Odsherred regner med at kunne aftage 10-20 om året.

Ti kommuner takker indtil videre helt nej. 

Nogle, fordi de stadig kan rekruttere arbejdskraft lokalt, andre fordi de allerede får dækket deres behov via rekruttering fra andre lande.  

Har ikke taget stilling

Størstedelen af kommunerne har endnu ikke taget stilling til spørgsmålet. For manges vedkommende er omfanget af ubekendte endnu for stort, men flere erklærer sig nysgerrige.

Om nysgerrigheden kan omsættes til efterspørgsel, afhænger af flere ting. Dels hvordan rekrutteringssituationen udvikler sig frem mod næste efterår, hvor de første partnerskabskandidater forventes at sætte fødderne på dansk jord, dels hvordan de konkrete vilkår og rammer bliver. 

For en del står og falder interessen med, hvilke færdigheder og kompetencer de pågældende kandidater har. Flere påpeger, at danskkundskaber og faglige kvalifikationer er helt afgørende for, om de vil ansætte udenlandske såvel som lokale kandidater i ældreplejen.  

Lolland, der gennem flere år har arbejdet målrettet med at rekruttere sosu’er i udlandet, har tidligere fortalt Kommunen.dk, at den væsentligste enkeltstående faktor for succes er, at kandidaterne kan dansk.  

- For det nytter ikke at sende folk ud, der ikke forstår, hvad de ældre har brug for eller siger. Man skal kunne gøre sig forståelig og forstå, hvad borgerens behov er, sagde sektorchef i ældre og sundhed Søren Wollesen. 

Tidligere ældreminister Mette Kierkgaard (M) har da også i Altinget forsikret, at personer, der rekrutteres gennem partnerskabsaftalerne, har tilstrækkelige danskkundskaber. 

- Så kan det godt ske, at de har en dialekt som en jyde, der kommer til København. Men der bliver ikke ansat nogen gennem partnerskabsaftalerne, der ikke kan dansk, sagde hun til mediet, kort tid inden hun annoncerede sin afgang som minister.

Men selvom planen er, at kandidaterne skal lære dansk i deres hjemland, vil det realistisk set være svært at omsætte færdighederne til den danske praksis og kontekst, påpeger chef for Uddannelse & Rekruttering ved Fritid Sundhed Omsorg & Social i Esbjerg Kommune Susanne Hartvig. For som hun skriver: 

“Det kan hurtigt lyde nemmere, end det er.”

Individuelle forudsætninger

I Herning Kommune spurgte politikerne allerede for flere år siden ind til muligheden for at hente udenlandsk arbejdskraft:

“Kan du ikke leje en bus og køre til Spanien og hente nogle medarbejdere,” lød det halvt i spøg.

Og jo, det kan man i princippet godt, siger rekrutteringskonsulent i Sundhed og Ældre, Lisbeth Munk.

- Men så skal ruten tilbage bare være så lang, at de kan nå at lære dansk på vej herop.

For det tager sin tid. Grundlæggende afhænger det af, hvilke forudsætninger de enkelte kandidater har. 

- Man skal have meget sprogøre og være veluddannet eller have anlæg for at lære, siger hun.

For at gøre sig nogle erfaringer, rekrutterede kommunen i 2022 som en prøvehandling fire medarbejdere direkte fra Kroatien og Tyskland. Blandt dem var en nyuddannet kroatisk engelsklærer. 

Der gik næsten halvandet år, inden hun var klar til at arbejde selvstændigt på plejecentret og følte sig sprogligt sikker nok til selv at gå ind til beboerne.

Lidt hurtigere gik det for en tysk kandidat, der i forvejen havde haft dansk på aftenskole, det hjalp.

- Men det gik ikke hurtigt, bemærker Lisbeth Munk.

Sværere at lære dansk i udlandet

Ifølge uddannelseschef ved Sprogcenter Midt i Herning, Admir Muratovic er der en kæmpe forskel på at lære dansk i Danmark og i udlandet.

- Når du er her og går på sprogcenter, er du tvunget til at bruge og lytte til sproget, også når du ikke er på skolen – f.eks. når du skal tage bussen hjem eller tilfældigt slår over på TV2 News, siger han. 

Med 12-15 timers lærerstyret undervisning tager det mellem halvandet og to år at gennemføre niveau 2 af den officielle danskuddannelse. Dertil kommer gruppe- og individuelt arbejde.

For at bestå prøven, er det en forudsætning, at man kan tale et simpelt, sammenhængende og forholdsvis korrekt dansk og tilpasse sproget efter situation og samtalepartner.

Det vil alt andet lige tage længere tid at nå dertil i udlandet, vurderer Admir Muratovic. 

Selv hvis man intensiverer undervisningen til eksempelvis 30 skemalagte timer om ugen, er det ingen garanti for, at eleverne lærer mere, forklarer han. Der er nemlig ikke lige så meget læring i de sidste timer, som i de første. 

Samtidig er der et stort spring op til, at niveauet er højt nok til at gå i gang med sosu-uddannelsen, fortæller Admir Muratovic.

Som sproglærer ville han desuden foretrække at få eleverne “fra scratch”, inden andre har haft fingre i dem. For på sprogcentret er man nogle gange nødt til at “aflære” noget af det, eleverne har lært i deres hjemland, f.eks. i forhold til udtale, grammatik og talemåder. 

Det gælder især hvis underviserne har dansk som andetsprog.

Han peger ligesom Lisbeth Munk på, at individuelle forudsætninger er afgørende for, om og hvor godt, man kan tilegne sig et andet sprog.

- Jeg håber ikke, at vores politikere er naive i forhold til, hvor lang tid det tager, og hvilken kontekst man skal lære det i, siger han.

Nej tak

Sidste år steg andelen af kommuner, der har svært ved at rekruttere sosu’er til 81 pct. Alligevel giver borgmester i Brøndby Maja Højgaard (S) ikke meget for snakken om import af udenlandsk arbejdskraft. Heller ikke på ældreområdet. 

Hun er lodret uenig i, at en væsentlig del af dem, der skal udfylde det stigende gab mellem udbud og efterspørgsel, nødvendigvis må komme udefra.

- Jeg ønsker ikke yderligere aftaler om udenlandsk arbejdskraft, siger hun.

Hun vil hellere investere i det rummelige arbejdsmarked og borgere, som i forvejen er her. Det gælder både mennesker med handicap og udenlandsk baggrund.

Mens andre kommuner må spejde langt efter kvalificeret arbejdskraft, fortæller borgmesteren, at Brøndby Kommune stort set ikke har ufaglærte på sosu-området. 

- Vi har arbejdet med den befolkning, vi har, og med hvordan vi hjælper dem tættere på social- og sundhedsarbejde og andre karriereveje, siger hun. 

Hvis ellers man giver folk ordentlige arbejdsvilkår, mener hun ikke, man behøver at rekruttere fra fjerne lande. 

Hun medgiver, at det kan være komplekst at rekruttere de nødvendige medarbejdere, men understreger samtidig, at der er muligheder. 

Det har hun f.eks. diskuteret med danske handicaporganisationer. For som hun påpeger, er der trods den tårnhøje beskæftigelse stadig grupper, som ikke for alvor er kommet i spil.

Arbejder med andre initiativer

Flere kommuner henviser i rundspørgen til, at de allerede arbejder med at introducere to-sprogede til sosu-faget. Nogle gennem særlige forløb og i samarbejde med sosu- og sprogskoler. 

Desuden arbejdes der på at støtte elever gennem forskellige initiativer, så de har de nødvendige forudsætninger for at gennemføre uddannelsen. 

På trods af at mange kommuner ser perspektiver i at kigge ud over landets grænser, arbejder blot ni aktivt på at rekruttere sosu’er i udlandet. 

De har bl.a. hentet medarbejdere i Tyskland, Kroatien, Spanien, Italien, Portugal, Belgien, Irland, Polen, Rumænien, Ungarn, Bulgarien, Estland, Sverige, Norge og Iran.

Andre har med svigtende held forsøgt at rekruttere eller opkvalificere udenlandske medarbejdere.

I Silkeborg har man tidligere haft møder med firmaer, som tilbød at hjælpe med at rekruttere udlands, men det blev for dyrt i forhold til det forventede udbytte.

I Ikast-Brande har man dårlige erfaringer med at forsøge at opkvalificere læger og sygeplejersker fra bl.a. Sri Lanka til at varetage opgaver som sosu-assistenter og -hjælpere. 

Der var ganske enkelt for langt til den faglighed, kommunen efterspørger i forhold til at arbejde personcentreret med demensramte borgere.

Flere erklærer sig generelt positive over for udenlandsk arbejdskraft, også selvom de ikke aktivt benytter sig af muligheden.

Uanset om kommuner forventer at benytte sig af partnerskabsaftalerne eller ej, understreger mange, at nationalitet er underordnet.

Det er kvalifikationer og egnethed i forhold til opgaven, der er afgørende – både hvad angår faglige, sproglige og personlige kompetencer.