Folkeskolen kan mere, hvis vi giver den muligheden. Sådan har Danmarks Lærerforenings budskab lydt under folketingsvalget – og de seneste uger til de politikere, der i skrivende stund forsøger at lægge brikkerne til en kommende regering.

Noget tyder på, at der er blevet lyttet. Det ene parti efter det andet meldte i valgkampen ud med skoleudspil, der på forskellig vis ville løfte folkeskolen med investeringer i milliardstørrelsen.

Det er entydigt positivt. Og jeg både håber og tror på, at en ny regering vil kunne få vores fælles folkeskole tilbage på sporet, så vi kan få skabt en skole, der kan mere. Som er familiernes naturlige førstevalg. Som løfter alle elever fagligt og socialt, så de smukke unge mennesker kan gå videre i livet med det bedst mulige udgangspunkt.

Flere af forslagene kræver markant flere lærere. Socialdemokratiets ønske om en ’lilleskole’ vil kræve 4.000 flere lærere og børnehaveklasseledere. Konservatives ’kloge skole’ lægger op til 3.000 flere ’voksne’, og Venstre vil bruge fem milliarder årligt på blandt andet tovoksenordninger i deres ’tillidsskole’.

Det er rigtigt set. For den dygtige lærer er nøglen til at sikre, at eleverne lærer det, de skal, trives i fællesskabet og får de bedste livsmuligheder på længere sigt.

Lærere nok - men de vælger noget andet

Men samtidig giver det anledning til at spørge, hvor de mange ekstra lærere skal komme fra? For situationen er den, at vi mangler uddannede lærere i den danske folkeskole i dag. Og problemerne vokser sig kun større.

I dag er hver femte underviser i folkeskolen ikke uddannet lærer. Hovedparten af dem er såkaldte 4. g’ere – unge mennesker, der tager et sabbatår eller to i folkeskolen efter gymnasiet. Vikartallet er fordoblet på 15 år, og når de unge går ud af 9. klasse, har de gennemsnitligt haft vikar et helt år af deres skolegang.

Der er egentlig uddannede lærere nok - vi har i øjeblikket mere end 40.000 lærere, der arbejder alle mulige andre steder end i folkeskolen. Problemet er ikke, at de ikke er der. Problemet er, at de vælger arbejdet i folkeskolen fra.

Hvert år forlader 1.500 lærere folkeskolen helt. Ikke fordi de søger job på en anden skole eller går på pension, men fordi de søger ud af folkeskolen. Når vi spørger dem, hvad der har fået dem til at vælge folkeskolen fra, er det meget tydeligt, at det psykiske arbejdsmiljø er den helt store sten i skoen. Lærerne flygter fra folkeskolen, når de gang på gang oplever, at de ikke har tiden og rammerne til at lykkes med deres arbejde.

Bedre arbejdsmiljø er nøglen

Hvis vi ikke bare skal stoppe blødningen, men få tusindvis af flere lærere til at vælge folkeskolen til – og det skal vi, hvis vi skal kunne indfri de mange gode ambitioner, politikerne har for vores skole – så er vi nødt til at se på, hvordan vi skaber et bedre arbejdsmiljø på skolerne.

Som formand for lærerne i folkeskolen har jeg mange bud på, hvad vi kan gøre for at løse udfordringerne. Det handler om at skabe tid og overskud til kerneopgaven – den gode undervisning og relationerne med og mellem eleverne. Det handler om at sikre flere uddannede lærere og færre vikarer i undervisningen. Det handler om at finde gode, langtidsholdbare løsninger på den enorme inklusionsudfordring, der fylder på alle landets skoler.

Løser vi udfordringerne, får vi ikke bare skabt en skole, som lærerne har lyst til at være – og blive – i. Vi får også en skole, som forældrene og eleverne vil vælge til. En skole, der kan mere.

Jeg håber, politikerne vil være med.