Da Christopher Røhl i 2015 stoppede som landsformand i Radikale Ungdom, nagede en tvivl i ham. 

Det år kunne Radikale Venstre fejre sit 110-års jubilæum, men partiet havde kort forinden gennemgået et skuffende folketingsvalg, hvor partiets tilslutning i befolkningen blev mere end halveret. 

Samtidig blæste der nye, friske vinde i dansk politik. Alternativet havde overrasket alle, inklusiv sig selv, da de dansede sig ind i Folketinget og udfordrede Radikale Venstre på nogle af de samme progressive idéer om samfundet. Christopher Røhl blev derfor usikker på Radikale Venstres fremtid. 

Og alt imens den dengang 24-årige Christopher Røhl gjorde sig tanker om sin fremtid i politik, opdagede han en gammel støvet bog på sin reol, der skulle vise sig at være afgørende for, at han i dag sidder som kultur-, fritids- og borgerserviceborgmester i Københavns Kommune. 

Siderne på Det Radikale Venstre 1905-1955 var stadig uopsprættede, og Christopher Røhl ved ikke helt, hvordan bogen i første omgang var endt på hans boghylde. Formentlig var den hans oldefars, der tidligere havde været redaktør på Venstrebladet i Holbæk. 

- Jeg lå i min seng om aftenen og sprættede siderne op, og det blev en politisk øjenåbner for mig, fortæller Christopher Røhl. 

- Jeg fik virkelig sat mit politiske kompas både i forhold til historien og det politiske indhold.  Jeg blev meget bevidst om, at Radikale Venstres DNA fortsat var relevant, men også at jeg skrev mig selv ind i en lang tradition. 

Efterfølgende dykkede Christopher Røhl videre ned i partiets historie gennem biografier, debat- og historiebøger, og det gav grobund for refleksioner til det politiske arbejde i dag. 

- Det at reflektere over de historiske kampe, de mennesker, der har formet både partiet og vores samfund, og holde det op mod den situation, vi står i i dag, har været meget dannende for, hvordan jeg griber mit politiske arbejde an. 

Kompakt viden

Christopher Røhl blev første gang valgt til Borgerrepræsentationen i København i 2017 og har blandt andet været meget optaget af byudvikling. Også her har han fundet stor inspiration i bøgerne. 

Bogformatet kan noget særligt, når det kommer til at tilegne sig viden, vurderer Christopher Røhl, der selv har en baggrund inden for naturvidenskaben og en ph.d. i nanoteknologi. Derfor er han vant til at læse tunge og tekniske bøger. 

- Det at få ny viden og dykke ned i faglitteratur og blive klogere på et område har en stor værdi for mig. Derfor søger jeg ofte hen til de tunge murstensbøger med bare sort tekst på hvidt papir.

I sin barsel brugte Christopher Røhl pauserne med sønnens lure på at læse om Københavns udvikling og historie – blandt andet Københavns Museums udgivelse Københavns Historie og Københavns Genrejsning af Holger Bisgaard, der var planchef i Københavns Kommune fra 1998 til 2007. 

- Jeg synes, den kompakte formidling, hvor der virkelig er blevet kræset om indholdet, og hvor nogen har givet sig tid til at komme omkring alle krogene, og hvor forfatteren også har gjort en indsats for at kuratere den viden, gør, at bogformatet har stor værdi for os som politikere, fortæller Christopher Røhl. 

Han fremhæver desuden værdien i de pauser, der naturligt opstår, når man sidder med bøgerne i hænderne. 

- Jeg tror ikke, man skal undervurdere de pauser, som bøgerne også giver. Det der med at få tankerne hen på noget andet end dagligdagens trummerum, tror jeg, er meget sundt for de små grå. 

- Det at få viden gennem en bog kan slet ikke gøres op med en sagsfremstilling eller ved at få det refereret og bearbejdet af nogle andre. Den oplevelse at bevæge sig gennem bogen og forfatterens kuratering skal man ikke snyde sig selv for, og det er vigtigt, at man finder tiden til det.

Greb fra scenekunsten

Det er ikke kun tunge fagbøger, som Christopher Røhl dyrker. Der er også plads til skønlitteratur, ofte moderne klassikere, som giver rum til nogle mere medmenneskelige refleksioner, fortæller han. 

Når det kommer til skønlitteratur, er Christopher Røhl desuden begyndt at bruge lydbøger, som kan give værkerne en anden dimension, fortæller han. 

- En af de første bøger, jeg lånte på eReolen, var Annas sang af Benjamin Koppel, og den har åbnet en ny verden for mig gennem lydbogsformatet. 

- Jeg begyndte at lytte til den, når jeg skulle sove, så jeg kunne få tankerne et andet sted hen. Men det blev hurtigt en følgesvend, f.eks. når jeg cyklede rundt imellem møder. Det endte med, at jeg nærmest dårligt nok kunne få mig selv til at gå ind til de møder, jeg skulle til, fordi der lige var et kapitel, der skulle gøres færdigt først. 

Han fremhæver desuden oplæserens rolle, som trækker på greb fra scenekunsten. 

- Iben Hjejles oplæsning er virkelig god. Hele den nerve fra scenekunsten og de nuancer, en dygtig oplæser tilføjer, giver noget helt særligt til skønlitteraturen. Det er nuancer, man sjældent selv fanger, når man læser med sin egen stemme i hovedet. Det er jeg begyndt at værdsætte. Og så kan man jo endda lytte med lyset slukket, fortæller Christopher Røhl.

- Det har været meget formende for både mit eget forbrug af lydbøger, men i virkeligheden også for kommunens tilbud. 

I kulturlivets skyggeside

Da Christopher Røhl blev kulturborgmester i København efter KV25, valgte han endnu engang at finde inspiration i bøgernes verden. 

- Den første bog, jeg læste som fagborgmester, var Lille kæmper af Pernille Rosendahl. Den var lige blevet udgivet, og gennem Pernille Rosendahls personlige historie giver den et indblik i et miljø og sætter skarpt lys på nogle strukturelle udfordringer, branchen står med. 

Her bliver litteraturen ikke bare refleksion, men et redskab til at orientere sig i et område, han som borgmester skal træffe beslutninger om.

- Jeg har aldrig tænkt over det miljø, hun voksede op i som kunstner i 90’erne. Bogen skildrer, hvordan musikbranchen blev kommercialiseret, og hvor usundt miljøet var dengang - især når man holder det op mod #MeToo og den seneste udvikling i branchen. Blandingen af hendes personlige fortælling og de samfundsstrukturer, som jeg selv står over for som borgmester, var en stor øjenåbner. 

Det følger desuden en politisk idé at bruge litteraturen og konkrete bøger til Christopher Røhls politiske virke de næste fire år som kulturborgmester, fortæller han. 

- Nu skal jeg jo være med til at forme rammerne for kulturlivet. Derfor er det jo en kæmpe fordel at få et kondenseret indblik i branchen og få adgang til et felt, jeg som politiker ikke nødvendigvis har. Derfor giver det bare rigtig god mening, at vi kan bruge litteraturen som et værktøj, når vi arbejder politisk. 

En bog i demokratiets tjeneste

Hvis der skulle være én bog, som Christopher Røhl skulle forære væk til alle, han mødte på sin vej, så skulle det være Hal Kochs Hvad er demokrati, som han skrev umiddelbart efter 2. verdenskrig. 

- Jeg synes, bogen beskriver hele forudsætningen for, at vi kan gøre det, vi gør, og hele forudsætningen for, hvordan vi skal gå til hinanden, når vi møder hinanden. Ikke i et forsøg på at opnå enighed, men i en anerkendelse af vores uenighed. 

Faktisk har Christopher Røhl allerede foræret bogen væk, da en ung fyr gerne ville være medlem af Radikal Ungdom, men ikke var gammel nok til at blive medlem. Og ligesom han selv genfandt sin politiske kurs i bøgernes verden, håbede han, at Hal Kochs klassiker kunne hjælpe den unge fyr med at engagere sig i demokratiet, indtil han nåede aldersgrænsen. 

- Selvom du ikke kan betale et gyldigt kontingent, så skal ingen udelukkes fra samtalen og demokratiet. Jeg sagde til ham, at den bog var det bedste sted at starte sin demokratiske rejse.