Ingen skal leve med vold og tvang eller undertrykkes i ærens navn.

Det var budskabet i SVM-regeringens udspil, “Et frit liv i Danmark”, som blev præsenteret sidste år. 

Hvor udbredt fænomenet er, er dog uvist, hvilket Danmarksdemokraterne problematiserede, da partiet sidste år fremsatte et beslutningsforslag om at genindføre registreringen af æresrelaterede sager hos politiet. 

Man er nødt til at følge omfanget for at komme problemet til livs, lød begrundelsen.

Omfang ukendt

Fra 2006 til 2021 anvendte Rigspolitiet en central monitoreringsordning, der havde til formål at opgøre antallet og typen af æresrelaterede forbrydelser.

Selvom de kvartalsvise opgørelser ikke længere foretages, registrerer politiet fortsat æresrelaterede sager med en såkaldt søgenøgle.

Ved hjælp af den kan politiet stadig opgøre det samlede antal anmeldelser og sigtelser, hvor søgenøglen “æresrelateret” er tilknyttet sagen. 

Ifølge Rigspolitiets tal, angik de hyppigst forekommende sigtelser både sidste og forrige år sager om vold – begge år efterfulgt af sager om dødstrusler.

Artiklen fortsætter under tabellen...

Men det er ikke alle sager, der anmeldes til politiet, fortæller sikkerhedskonsulent Julie Dyre.

Hun er én af dem, man kan få i røret, når man ringer til Region Syddanmarks sikkerhedskonlentteam for at få hjælp til at håndtere eller sikkerhedsvurdere en mulig æresrelateret konflikt.

Gennem sit arbejde bliver hun og kollegerne involveret i sager, hvor børn og voksne udsættes for overvågning, vold, trusler og bortførelse for at opretholde familiens ære. 

Hun oplever, at kommunerne er gode til at anmelde børnesager med mistanke om vold. 

I voksensager hjælper sikkerhedskonsulenterne gerne ofrene med at beskrive, hvad de har været udsat for og støtter i processen, hvis politiet skal involveres i sagen og det eventuelt resulterer i politianmeldelse.

Artiklen fortsætter under grafen...

Gennem årene er antallet af henvendelser til sikkerhedskonsulenterne steget. Det samme er antallet af anmeldelser og sigtelser.

Men da ikke alle sager anmeldes, og ikke alle sigtelser nødvendigvis fører til dom, giver Rigspolitiets tal heller ikke det fulde billede.

Vil skærpe straffen

Trods det førstebehandlede Folketinget, kort tid inden folketingsvalget blev udskrevet, et lovforslag, der bl.a. skulle gøre det til en strafskærpende omstændighed, hvis en forbrydelse har et æresrelateret motiv.   

Om en strafskærpelse vil kunne nedbringe forekomsten af æresrelatereret kriminalitet er ifølge sikkerhedskonsulenterne svært at sige.

Er man i forvejen dybt kriminel og medlem af en bande, har det måske ikke den store effekt, vurderer Julie Dyres kollega, Martin Larsen.

- Men måske hvis du er en familiefar, som risikerer at miste din opholdstilladelse eller få en dom. Jeg forestiller mig, at det kunne have en effekt på nogen, siger han.

- I nogle familier overskygger æren alt. For nogle vil det måske virke præventivt og for andre ikke, supplerer Julie Dyre. 

Under behandlingen af lovforslaget blev der da også lagt vægt på dets signalværdi.

- Når æresrelaterede motiver fremover skal indgå som en strafskærpende omstændighed, markerer vi tydeligt, at kollektiv kontrol ikke accepteres, lød det f.eks. fra LA’s Sandra Elisabeth Skalvig.

Daværende og nu fungerende justitsminister Peter Hummelgaard (S) lagde ved samme lejlighed vægt på, at æresrelaterede forbrydelser rammer langt bredere end det direkte offer. 

- Det bør vi simpelthen slå hårdere ned på. En bror skal ikke overfalde sin søster, fordi hun vælger at få en dansk kæreste, og en far skal ikke begå vold mod sin søn, fordi han vælger at forlade en bestemt religion. Længere er den sådan set ikke, sagde han.