Det fyldte ikke meget i valgkampen, og hverken ældrereformen eller sundhedsreformen giver svar på, hvordan rekrutteringsudfordringen på ældre- og sundhedsområdet skal løses.

Ældrereformens “bløde virkemidler” som helhedspleje, frisættelse og faste teams løser ikke grundproblemstillingen: At der i 2035 kan mangle op mod 24.000 sosu-hjælpere og -assistenter.

Som Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi ved Vive, illustrerede det fra scenen på KL’s Social- og Sundhedspolitiske Forum, svarer det til at løse de nuværende opgaver med hver fjerde medarbejder.

Han mener, der er brug for “hårde redskaber” til at håndtere de kommende års ældre-boom.

- Vi skal have åbnet samtalen med befolkningen om, hvad vi gør, sagde han. 

Rekruttering er største udfordring

Sektorformand for social og sundhedssektoren i FOA, Tanja Nielsen, er enig i, at der er behov for at tale om rekrutteringsudfordringerne. 

- Det fyldte slet ikke i valgkampen, selvom det er den største udfordring, siger hun til Kommunen.dk.

Der skal findes løsninger, og det er ikke gjort ved at hente udenlandsk arbejdskraft. 

Flere skal uddannes og flere skal have lyst til at blive, og man kan ikke lægge hele ansvaret over på kommunerne, understreger hun. Det er en samfundsopgave.

Når en ny regering er på plads, mener hun, at man som det første bør samle parterne i partnerskabet ‘Sammen om ældreplejen’, for at tale om, hvad der er klogest at gøre nu.

Hun efterlyser også, at det nationale prioriteringsråd, der blev varslet med aftalen om sundhedsreformen i 2024, faktisk bliver nedsat. 

- Der skal tages hul på prioriteringssnakken, siger hun.

Brug for prioritering

Også Jakob Kjellberg påpegede behovet for en mere håndfast politisk prioritering. Han syntes ikke rigtig, at kandidaterne bed til bolle i valgkampen.

Og han kan egentlig godt forstå dem. For trods sin indsigt i situationen på ældreområdet, ville han næppe heller stemme på én, der sagde, at han selv skulle tage sig af sine gamle forældre.  

Han lod flere af de spørgsmål hænge i luften, som – hvis ikke før så efter valgkampen – burde blive stillet:

Vi kommer til at få flere ufaglærte end de 25 pct., som allerede nu udgør ældreplejen, hvordan onboarder vi dem? Skal nogle ydelser i hjemmeplejen indkomstreguleres? Skal man frit kunne vælge en privat aktør på det hele?  

Det vigtigste, den nye regering bør kaste sig over på ældre- og sundhedsområdet, er at understøtte implementeringen af ældrereformen og sundhedsreformen, mener formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg, Dorte West (V). 

Det indebærer, at den ikke sætter en masse nye skibe i søen eller begynder at gå i alle mulige andre retninger.

- Vi har brug for tid og ro til det, vi er i gang med, siger hun.

Også efterlyser hun fokus på at sikre, at der er medarbejdere nok til at løse opgaverne, og at kommunerne får de nødvendige rammer og tilstrækkelig økonomi til at realisere reformerne. 

Eftersyn af servicelov

Fra et administrativt synspunkt ser formand for Kommunale Velfærdschefer Jakob Bigum Lundberg gerne, at en ny regering som det første kigger på serviceloven. 

Efter at både børn og ældre er pillet ud af den, skal man nu skelne mellem, om borgere er over eller under 67 år. 

Han fortæller, at det har givet mere bureaukrati, at en borger, hvis behov er uændret, alligevel skal omvisiteres fra den ene dag til den anden, når vedkommende bliver folkepensionist.

I forhold til sundhedsreformen og arbejdet med at få omfordelt ressourcerne, mener han også, at den nye regering har en rolle at spille.

- Der er en betydelig forskel i, hvor mange ressourcer der bliver brugt i København og Nordsjælland i forhold til andre områder. Det er der behov for et opgør med, siger han.

- Jeg tror, det bliver nødvendigt at følge meget tæt, at den udligning rent faktisk sker.