Regeringens liste over boligområder, der defineres som ghettoer, er på ét år blevet væsentligt kortere. Antallet af områder på listen er faldet fra 28 sidste år til 15 i år. Det skyldes blandt andet flere beboere i arbejde og færre domme for alvorlige forbrydelser.

Blandt de 13 boligområder, der er røget af listen, er tre i København samt tre andre på Sjælland, fem i Jylland og et hver på Fyn og Falster. Det fremgår af listen, der tirsdag blev fremlagt af Transport- og Boligministeriet.

For at et boligområde skal havne på regeringens ghettoliste, skal mindst halvdelen af beboerne være indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande. Derudover skal området opfylde to ud af fire kriterier inden for uddannelse, beskæftigelse, indkomst og kriminalitet.

Fem af de 13 boligområder er røget af listen, fordi flere beboere har fået et arbejde eller er begyndt at uddanne sig. Hos fire andre er der et faldende antal beboere, der er dømt for overtrædelser af straffeloven, våbenloven eller for narko.

To boligområder har fået flere beboere med uddannelse over grundskoleniveau. De sidste to er strøget af listen, fordi andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere nu er under halvdelen.

Færre på kontanthjælp

Skiftet fra kontanthjælp til arbejde er hovedforklaring på den skrumpende liste, siger projektchef Gunvor Christensen fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE).

- Det ser ud, som om det er på beskæftigelsen, at boligområderne er begyndt at klare sig bedre, siger hun.

To af de 15 boligområder, som er blevet på listen, har stået der fem år i træk.

Derfor får de nu prædikatet "hård ghetto" og skal have udviklingsplaner. Boligområdet Nørager og Søstjernevej i Sønderborg er et af dem. En del af forklaringen er omkring 200 førtidspensionister. De anses nemlig som uden tilknytning til arbejdsmarkedet.

Marlene Wullf, projektleder i Sønderborg Kommune, finder det ærgerligt.

- De har fået førtidspension af en grund og kan ikke arbejde. Det kan vi jo ikke gå ind og pille ved, siger hun.