- Der er en fra teknik og miljø, jeg gerne vil tale med i aften. Jeg tror, jeg har lydt lidt sur på mail over for en embedsdame i teknisk forvaltning. Men det er bare en misforståelse, og det er jo nemmere at sige ansigt til ansigt, siger Ulla Nørgaard, en spinkel, gråhåret dame med et behageligt smil, mens hun tager imod fadet med grøntsager.

I aften serverer personalet i Kirke Såby forsamlingshus oksesteg med gulerødder, bønner og kartofler. Sovsen er en omgang stuvet hvidkål.

Måltidet skal mætte omkring 80 munde, som er en blanding af borgere og politikere i Lejre, der er mødt op denne mandag aften. De har betalt 50 kr. for at spise med og tager lystigt for sig af retten, mens de snakker om, hvor de hver især kommer fra. 

Der er jo langt mellem småbyerne her i Lejre, der engang var delt i tre kommuner, lyder det.

Ulla Nørgaard sidder for enden af et bord med fire andre borgere og en kommunalpolitiker. Det er sådan, konceptet er bygget op: Om to minutter roterer politikerne, så der kommer til at sidde en ny ved bordet. Så starter snakken forfra.

Ved bordet taler de også om Folkemødet, som næsten lige er slut, og om Holbæks borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S), der vandt dialogprisen i år.

Hun er så dygtig til at gå i dialog med borgerne, og så flytter hun bl.a. sit kontor ud i daginstitutioner og på skoler, siger de og bliver enige om, at dialogen er vigtig.

Så ringer klokken allerede. Tid til rotation.

Ingen dagsorden
I aften er der ingen dagsorden. Snakken er sluppet løs, og det er meget bevidst:

- Vi vil gerne være den kommune, hvor der ikke er så langt til politikerne. Politikerlede bunder jo i virkeligheden i, at borgere vælger nogen, som de så ikke synes, de ser noget til i fire år. Derfor er det vigtigste, at vi ikke er dagsordensættende, siger borgmester Carsten Rasmussen (S) om arrangementet, som kommunen har døbt ‘tallerkentræf’.

- Der er en forsamlingshus-stemning i aften, og det er sådan, det skal være. Det er meningen, at borgere skal snakke med politikere, men selvfølgelig også borgere imellem. Arrangementet er ikke bygget på envejskommunikation, men på dialog, siger han.

Bl.a. borgeren Gitte Løyche synes, at tallerkentræffet er en god idé, fordi det giver noget af den nære dialog, der ifølge hende er gået tabt ved kommunesammenlægningen. Rotations-teknikken betyder, at hun kan nå at tale med alle mulige om alt muligt, som hun siger.

- Det er jo især spændende, hvis den, der sidder med det helt rigtige område, som jeg selv interesserer mig for, havner ved bordet. Jeg håber da også, at politikerne får et indblik i, hvad der rører sig, og tager det med videre.

Det er netop det, kommunalbestyrelsesmedlem Rikke Zwisler Grøndal (S), bruger arrangementet til.

- At høre de lokale historier, udfordringer og bekymringer og at ping-ponge med borgerne giver en fornemmelse af, hvad vi gør godt, og hvad vi kan gøre bedre, siger hun og nævner, at det er en forskel fra fx et borgermøde, hvor det bliver bestemt, at nogen har ordet.

Partifællen Burak Ulrik Ulucan bruger også tallerkentræffet til at opsnappe gode input fra borgerne, som ikke er kommet frem under borgermøder, der i modsætning til i aften er emnebaserede, offentlige og ofte til referat:

- Vi tager selvfølgelig det fine tøj på, men det er i princippet uofficielt. Til kommunalbestyrelsesmøde snakker vi nok lidt mere hårdt til hinanden, fordi vi har en række konkrete ting, vi skal nå at diskutere. Her møder vi op og skal blot snakke med borgerne. Det er mere personligt, og det tror jeg er godt mod politikerlede, siger han.

Dem oppe fra rådhuset
Deres kommunalbestyrelses-kollega Line Holm Jacobsen (V) fortæller, at tallerkentræffet netop opstod ud af ønsket om at mindske afstanden mellem politiker og borger. Idéen kom til verden efter et af de mest velbesøgte vælgermøder i Lejre.

- Da vi forlod det, stod vi lidt tilbage med spørgsmålet om, hvordan vi skulle holde kontakten med borgerne. Den greb Carsten (Rasmussen, red.), han er jo en driftig herre, og vi endte med at udvikle de her tre middage for at afprøve, om det kunne lade sig gøre at holde kontakten på den måde, siger hun.

- Og som en borger lige bekræftede mig: Normalt ville man ikke hilse i Brugsen, men det tør man nu.

Efter at kaffen er serveret, dumper et fjerde kommunalbestyrelsesmedlem, SF’eren Mikael Ralf Larsen, ned ved et bord i midten af forsamlingshuset.

- Nå, får I noget ud af det, spørger en ældre herre i ternet skjorte ham.

- Ja, for ellers gad vi ikke komme. Vi går herfra med en masse idéer, men jeg går sjældent herfra og siger, at den er fixet på mandag, griner Mikael Ralf Larsen.

- Nej, du er en rigtig politiker, griner Anni Mosbæk fra pladsen overfor ham og begynder at fortælle om, hvordan nogle motorcykler ofte kører forbi ude på hendes vej og larmer.

- Det kan du da ikke være den eneste, der hører? spørger han nysgerrigt.

To pladser væk sidder formanden for teknik- og miljø Ivan Mott (EL), som ivrigt noterer på den orange lap, der indikerer, at han er politiker.

Så taler Mikael Ralf Larsen og Anni Mosbæk videre om, hvordan det kan være svært for Anni Mosbæk at komme op til Østergården i Karleby, hvor hun går i strikkeklub. Der går ingen busser, siger hun.

- Jamen der er jo også Flextrafik, siger Mikael Ralf Larsen.

- Ej, det er kun for gamle mennesker, griner Anni Mosbæk.

Mikael Ralf Larsen forklarer, at hun bare skal ringe og bestille en vogn to timer i forvejen, og det er jo ikke en ordning, man skal visiteres til, pointerer han.

- Ja, ja, jamen jeg ved også, at min søn har brugt Flextrafik meget, medgiver Anni Mosbæk.

Og så ringer klokken igen.

Lokalpolitisk laboratorium
Tallerkentræffet er blot et af mange typer af initiativer til at skabe borgerkontakt, forklarer Ulf Hjelmar, der er forsker i offentlig forvaltning hos Vive og blandt andet har undersøgt borgeres deltagelse i og tillid til lokaldemokratiet. 

Ifølge ham fungerer den type af arrangementer ikke kun godt for borgerne, men også for politikerne, som ofte går ind i lokalpolitik for at være borgerens repræsentant og med intentionen om at være i tæt dialog. 

Til gengæld oplever de lokale politikere ofte, at de dels bruger meget tid inden for rådhusets mure på at sætte sig ind i en masse tunge sager, dels at de typisk ikke kommer så tæt på magten, som de havde et ønske om.

- Magten er koncentreret på færre hænder end før, sagsbunkerne er blevet større, og så oplever de også, at magten bliver flyttet væk fra det lokale niveau til det nationale niveau, så de ikke har så meget indflydelse, som de havde håbet på. På flere fronter er man altså udfordret som lokalpolitiker, og det betyder alt sammen, at det er tiden fra borgeren, som forsvinder, siger han.

Derfor er tallerkentræffet en god kanal til at gøre det, som lokalpolitikere i virkeligheden rigtig gerne vil, forklarer han.

Og selvom det primært er ældre borgere, der er mødt op i Lejre i aften, forringer det ikke indsatsen, mener Ulf Hjelmar. Man kan ikke fange alle målgrupper til ét arrangement, og det er en bred vifte af initiativer, der fungerer for at få fat i alle borgere.

- Det er jo super spændende, at man eksperimenterer med nye måder at inddrage borgere på, for hvis man bliver ved med at bruge de gamle og traditionelle måder som fx høringer, er det nogle bestemte borgere, man får og ikke får fat i. Det er blevet mere udtalt med årene, så der er behov for at få rusket op i måder at inddrage på, siger han.

I det hele taget er sådan et arrangement et skridt i den rigtige retning, når man snakker om at mindske afstanden mellem politikere og borgere og øge tilliden til lokalpolitikere - selvom tillidskrisen i højere grad er et problem i national politik.

Man skal heller ikke undervurdere den samskabende del af initiativet, for et sådant arrangementet kan sagtens fungere som et lokalpolitisk laboratorium, siger han:

- Det er jo svært at måle på, men det er noget af det, som den måde at møde borgerne på kan.

Og det er der stadig brug for, fordi der - på trods af, at det har udlignet sig lidt over tid - er et efterslæb i tilliden til politikere efter kommunalreformen, hvor den faldt signifikant. Det gælder dog særligt i de større, sammenlagte kommuner, lyder det fra Ulf Hjelmar.

Forholdet forpligter
Ifølge forskeren forpligter borgerinddragende initiativer, når man som kommune først er gået i gang med dem.

- Borgerne kan godt have en positiv oplevelse, når de går derfra, men hvis du spørger dem et halvt år, et år eller to år efter ved lignende initiativer, så er den typiske kritik: Hvad blev der egentlig af alle de ting, vi foreslog? Så kan den positive oplevelse og øgede tillid til lokalpolitikerne dykke igen, siger han.

Derfor er det en god idé at følge op på, hvad der kommer ud af arrangementet eller skabe et andet forum, hvor borgere kan videreudveksle holdninger eller følge med i, hvad der kom ud af det.

Bedst som snakken går i Kirke Såby forsamlingshus, ringer klokken for sidste gang. 

Tallerkentræffet er det andet af i alt tre planlagte i Lejre. Det er endnu ikke besluttet, om de skal fortsætte, men:

- Vi fortsætter da, hvis der er bred opbakning, siger borgmester Carsten Rasmussen.